Endelig … der var gået 4.871 timer siden sidste smagning i Randers Vinlagh. Det svarer til 17.535.600 sekunder eller 203 dage. Det var selvfølgelig på grund af corona, som medførte en afslutning af laughets sidste to smagninger i 1. halvår.

Men nu kom forløsningen med gennemførsel af en ny smagning og måske på grund af den lange ventetid, så havde 45 medlemmer samt en enkelt gæst også tilmeldt sig den første smagning i den nye sæson og det var både generalforsamling samt en smagning af vine fra et af de steder, hvor coronaen netop ramte allerværst i starten af udbruddet … nemlig i Lombardiet i Italien.

Randers Vinlaugh havde hyret Bill Kyhl fra Toscavini og han har samtidig en speciel forkærlighed for vinene fra Lombardiet, så hvem vil være bedre til at guide os igennem sådan en aften? Tidligere har Bill Kyhl imponeret medlemmerne i Randers Vinlaugh med sin energi, gode humør og utrolige indsigt i de italienske vine. 

Smagningen og generalforsamlingen blev – faktisk som sidste år – afholdt i kantinen hos Jyske Bank, hvor der før generalforsamlingen hurtigt kom lidt mousserende vin i glasset … en god tradition, som denne gang blev løst med lidt ægte Franciacorta, hvilket af mange kendere regnes som noget af det bedste bobbelvand i Italien.

Vanen tro blev Palle Svendsen valgt som dirigent og klarede – som vanligt – også opgaven til perfektion. Der var ingen slinger i valsen og skal vi tage de største punkter i hovedtræk, så var det, at Bernt Nielsen trådte ud af bestyrelsen og bliver afløst af Sune Werner Johansen, et overskud på regnskabet og så beretningen fra formanden med note om de corona aflyste arrangementer.

Under eventuelt takkede vi det afgående bestyrelsesmedlem Bernt Nielsen for hans indsats i bestyrelsen gennem 15 år. Og selvom den gode Bernt har en forkærlighed for Bordeaux, så blev den vinøse gave en hvid GG Riesling fra Rheingau.

Derefter var vi hurtigt klar til det, som de fleste 46 fremmødte nok reelt var mest interesseret i … nemlig selve vinsmagningen. Udover den smagte mousserende vin, så stod aftenen i Nebbiolo’ens tegn, eller Chiavennasca, som den kaldes lokalt i Lombardiet.

Bill var i topform og viste os, at Lombardiet virkelig kan lave fremragende vine. Han havde valgt et smageprogram, hvor vi samlet skulle igennem 9 forskellige vine alt inklusiv. Dermed kom programmet for aftenen til at se sådan her ud:

• 2010 La Montina, Franciacorta Brut
• 2017 Mamete Prevostini, Botonero
• 2016 Rainoldi, Prugnolo Valtellina Superiore
• 2016 Mamete Prevostini, Garof Valtellina Superiore Grumello
• 2015 Rainoldi, Sassella Riserva Valtellina Superiore
• 2015 Mamete Prevostini, Valtellina Superiore Riserva
• 2016 Mamete Prevostini, Corte di Cama Sforzato di Valtellina
• 2009 Mamete Prevostini, Albareda Sforzato di Valtellina
• 2018 Ca’ del Gè, Barbera Grignolona

Den sidste vin var vinen til maden … et lille oste/pølsebord, men en misforståelse omkring antallet af madvine pr. bord gjorde, at der kun var en flaske pr. bord … men sådan kan det gå. Der skal vist bankes lidt rust af, når der er gået 17.535.600 sekunder siden sidste vinsmagning i laughet 🙂 

Jeg har selvfølgelig linket til mine egne beskrivelser og anmeldelser af alle vinene ovre på Houlbergs Vinblog. 

Men hvor var det rart at se hinanden igen efter så lang tid … og bedømt efter stemningen, så gjaldt det vist for alle de fremmødte. Det var rigtigt dejligt at komme i gang igen.