Tag-arkiv: Portugal

Portugisisk vine på Bistroteket

Jonas Nordentoft

Torsdag den 18. august 2016 tog Randers Vinlaugh hul på endnu en ny sæson … selvfølgelig med en traditionel – og hurtig – generalforsamling efterfulgt af en spændende vinsmagning, nemlig med portugisiske vine.

Sæsonen første arrangement var henlagt til Bistroteket … den herlig lille perle, som drives af Peter og Co., mens vinsmagningen var lagt i hænderne på den flinke og rare Jonas Nordentoft fra vinfirmaet Nordentoft Wine i Vejle, der netop har specialiseret sig i portugisiske vine.

Hele 47 medlemmer havde tilmeldt sig arrangementet, og de fik en herlig aften med et godt indblik i, hvad Portugal kan byde på vinmæssigt. Jonas var i topform og fortalte gavmildt om både vinene, områderne og de enkelte producenter. Vi smagte et bredt udsnit af vinene og smageprogrammet så sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine anmeldelser.

Vi kom bl.a. igennem nogle af de mere ukendte druer fra Portugal, bl.a. Baga, Bical, Arinto og andre af de omkring 500 forskellige druesorter, som findes i landet. Vi kom med vinene også godt rundt i landet i områder som fx Alentejo-regionen, hvilket dækker omkring en tredjedel af Portugal, det mere historiske Dão omgivet af bjerge samt Bairrada med et mild kystklima og med rigelige nedbør.

Madmæssigt blev vi også forkælet af Peter og hans medarbejdere på Bistroteket … dejlig mørkt oksekød med tilbehør og kartofler. Derudover en lille dessert med forskellige oste. Det så ud som om, at alle hyggede sig og havde en skøn aften midt i Randersugen … endda i løbet af aftenen akkompagneret af et lille 2-mands orkester, som spillede udenfor Bistroteket.

Jonas Nordentoft gjorde det fremragende, så stor tak til ham … også for stor tålmodighed med et – til tider – noget larmende publikum. Da laughets formål er at fremme interessen for og kendskabet til vin, så skal vi selvfølgelig ha’ respekt for de foredragsholdere, som har brugt tid på at forberede sig til en sådan dejlig aften … og det plejer jo også at ha’.

Vi slutter med lidt fotos fra den herlige aften.

Klar til smagning
Klar til smagning

Stemning
Bistro stemningen er tydelig

Dækket op til gæsterne
Der er dækket op til 47 medlemmer af laughet

Jonas fortalte om vinene fra Portugal
Jonas fortalte om vinene fra Portugal

Hovedretten på Bistroteket
Altid god mad på Bistroteket

Bistroteket på 1 sal
God stemning

Hygge
Hygge

Snakken går lystigt
Snakken går lystigt

Galleri fra vinrejsen 2013 til Portugal

Helt vildt! – portugisiske vine og vildtaften

Så var der igen vinsmagning, torsdag den 20. november 2008 på Restaurant Skovbakken. Vi havde besøg af Vinfirmaet VINPORT i Espergærde, der har specialiseret sig i portugisiske vine og delikatesser. Lars Tofte, der er gift med firmaets stifter gav os et lille indblik i nogle af de vine, som igen har sat Portugal på vinkortet.

Han havde ladet chefen og fruen, portugisiske Isabel Maria blive hjemme, da hun var i lykkelige omstændigheder, men vinene havde han husket og desuden en lille overraskelse i form af en flaske jomfruolivenolie til alle.

Vi fik en fin smagning med vine fra 4 af Portugals vinregioner – Algarve, Ribatejo, Douro og Dao – og de fleste af disse matchede fint forretterne og den overdådige vildtbuffet.

De smagte vine var kun et lille udpluk af Vinports sortiment, men dog et bevis på at potentialet i portugisiske vine rækker til mere end sædvanligvis kendt. Her er vinene:

2006 Falcoaria DOC (hvid)
2007 Qta. do Barranco Longo (rosé)
2006 Porta Fronha DOC
2004 Falcoaria Reserva
2005 Qta. da Vegia DOC
2004 Qta. da Pacheca Reserva
2005 Qta. da Vegia Reserva
2005 Qta. da Pacheca (portvin)