Tag-arkiv: kokkeskole

Gourmetmiddag og kokkeskole på Fladbro Kro

Kendt af alle randrusianere i skønne omgivelser ved Gudenåen og Nørreåen ligger Fladbro Kro – i stadig udvikling og endnu flottere. Også langt uden for det kronjyske er der stor opmærksom omkring kroen, og den høster stor anerkendelse i flere spiseguider. Et køkken i stadig bevægelse under ledelse af Evan Pedersen holder det høje kulinariske niveau. Inspirationen hentes lige uden for døren – i skoven eller i baghaven – men så sandelig også internationalt, hvor ejerparret Jonna og Evan har en forkærlighed for Frankrig og Spanien.

Randers Vinlaugh har ved flere lejligheder med stor fornøjelse besøgt Fladbro Kro, og igen i år, rettere torsdag den 28. april var kroen igen rammen om vores sæsonafslutning og traditionsrige kokkeskole. 10 amatørkokke var mødt op, men det gode vejr og en god kokke-vin gjorde medførte lidt “dovenhed”, og en stor del af tiden blev vist tilbragt på terassen. Det var godt, at kroens professionelle kokke havde styr på menuen.

Vi startede selve middagen med en aperitif og appetizer. Den lækre 3 retters menu blev vinmæssigt ledsaget af; til forretten 2 forskellige Alsace vine, til hovedretten testede vi Bourgogne og oversøisk pinot noir, og endelig skulle vi da også nyde en spændende dessertvin.

 

Gourmetafslutning, kokkeskole & nye/gamle traditioner

Gourmetafslutningen den 22. april 2010 var denne gang henlagt til Restaurant Skovbakken, hvor vi holdt laughets stolte traditioner i hævd, bl.a. med en gentagelse af en gammel tradition, nemlig at laughets medlemmer selv skulle medbringe vin til maden, for at dele deres vinoplevelser med andre medlemmer. Hvem er også bedre at dele vinoplevelser med end andre vin-nørder?

Som vanligt startede et hold at 12 forstyrrede & forvirrede kokke-wanna-bees, som havde fået til opgave at producere en 3-retters gourmetmenu. Det gik – som det måske fremgår af billederne nedenunder – rigtigt festligt for sig, og der som vanligt også lidt i glassene under det hårde slid. Heldigvis var der et par professionelle kokke, som sørgede for, at aftenens menu blev rigtigt veltilberedt.

Se fotos fra denne hyggelige aften

Gourmetafslutning og kokkeskole på Østergade 1

Restaurant Østergade 1 lukkede torsdag den 23. april restauranten af til Randers Vinlaugh og åbnede køkkenet for 10-12 amatørkokke, som medvirkede til fabrikationen af en 3 retters gourmetmiddag på det niveau, som er kendetegnende for Restaurant Østergade 1. Middagen blev afsluttet med kaffe og petit fours.

Vinene var; til forretten Chablis og Mosel-riesling fra Weingut Kirsten – til hovedretten Vacqueyras og Ribera del Duero, og endelig portvin til desserten.

Kokke, gourmeter og gourmenter på Fladbro Kro

“For mange kokke fordærver maden” – men det var nu slet ikke tilfældet, da 12 af laughets medlemmer torsdag den 24. april 2008 gik i køkkenet sammen med 5 af Fladbro Kro’s proffessionelle kokke for at lave en rigtig gourmetmiddag til 45 gourmenter fra Randers Vinlaugh.

Middagen skulle markere den egentlige sæsonafslutning – inden skovturen lukkede forårssæsonen – og det blev en forrygende dag/aften.

Kokkeskolen sluttede af med et glas vin på terrassen i den flotte forsommer-aften inden de første af laughets øvrige medlemmer spændte dukkede op i god tid.

Aftenen blev indledt med forskellige former for hjemmelavede snacks og champagne – herefter blev der serveret hjemmerøget torsk og julienne grøntsager med hvid bourgogne – hovedretten var 2 varianter af kanin, hummerfarseret og confiteret – garniture samt Cotes du Rhone Village – 4. servering var desserttallerken med créme brulée, chokoladekage, coulis m.v. samt Ratafina, en meget speciel dessertvin fra Champagne.

Pragtfuld middag, der blev rundet af med kaffe og avec efter ønske.