Tag-arkiv: Bistroteket

Den østrigske vinsmagning med Jes fra Kjær & Sommerfeldt og en generalforsamling

Så blev den nye sæson sparket i gang … og endda med manér på Bistroteket med en østrigsk vinsmagning, der var lagt i hænderne på Kjær & Sommerfeldt fra Aarhus.

Dette gode tilbud havde 34 gæster aka medlemmer takket ja til og de fik en rigtig dejlig aften med dejlige og spændende vine samt god mad fra Peter og co på Bistroteket.

Men inden vi kom så langt, så skulle vi lige igennem den traditionelle generalforsamling, som atter blev styret af Palle Svendsen som god dirigent og denne gang bød på noget så usædvanligt som valg af 3 nye medlemmer til bestyrelsen og en særlig tak til henholdsvis Leif og Jan for lang tro tjeneste i bestyrelsen.

Derefter blev scenen overladt til Jes fra Kjær & Sommerfeldt … og han har faktisk tidligere besøgt Randers Vinlaugh og dengang var det med vine fra Bourgogne. Men denne aften var emnet Østrig og vi skulle igennem et felt med 8 forskellige vine.

Vinene

Samlet så smageprogrammet sådan her ud:

  • 2024 Domäne Wachau, Grüner Veltliner Prestige, Wachau
  • 2024 Domäne Wachau, Grüner Veltliner Smaragd Terrassen, Wachau
  • 2024 Weingut Weszeli, Grüner Veltliner Langenlois, Kamptal
  • 2023 Weingut Weszeli, Mystique, Kamptal
  • 2023 Domäne Wachau, Blauer Zweigelt, Wachau
  • 2022 Domäne Wachau, Pinot Noir Reserve, Wachau
  • 2022 Weingut Dorli Muhr, Blaufränkisch Prellenkirchen, Carnuntum
  • 2022 Weingut Dorli Muhr, Blaufränkisch Ried Spitzeerberg Prellenkirchen, Carnuntum

Jes fortalte med jysk lune og omhyggelig om de østrigske vine og vinhusene bag vinene. Jeg skal senere linke til mine egen beskrivelse og anmeldelser af vinene.

På den madmæssige front spillede tingene også max … Peter og Bistroteket leverede en flot præstation med først den gode brød og dertil lidt snacks med små wienersnitzel snitter med ost samt noget ret lækkert bønnecreme med asiatisk sauce.

Hovedretten var Grisen fra Bistrotekets spisekort … og den bestod af mørbrad med urtecreme og sommergrønt … virkelig en dejlig ret og alle deltagerne var vist enige om det. 

Så virkelig god start på den nye sæson … og vi slutter som vanligt med lidt billeder fra aftenen.

Ole Udsen tog Randers Vinlaugh på rejse igennem skønne syditalienske vine

Randers Vinlaugh havde til deres smagning i oktober besøg af Ole Udsen, som kan kaldes godfather af syditaliensk vin og er en af vort lands bedste kendere af disse vine … og det fik 28 medlemmer fra vort vinlaugh at høre og smage denne aften på Bistroteket.

Ole har de sidste 30 år beskæftiget sig med vin, er forfatter til flere artikler, medforfatter til Politikens bog om Italiensk Vin, jurymedlem og jurypræsident, medorganisator af vinbegivenheder samt to gange finaledeltager i Gran Maestro del Vino Italiano.

Og allerede fra start – efter en kort og god velkomst fra laughet nye formand Sune – fik vi hurtigt eksempler på Oles viden. Han fortalte om sin historie med Syditalien, lidt om netop menneskerne, maden og vinene fra det sydlige Italien … og da han forelskede sig i vinene, så besluttede han også at importere og sælge dem via sit vinfirma Estrup & Udsen.

Denne aften skulle vi igennem flere områder, nemlig Sicilien, Campanien, Sardinien, Calabrien og Apulien … men vi skulle smage friske, lette og elegante vine og slet ikke nogle af de søde, tykke og gumpetunge Primitivo vine, som vi nok mest kender fra dette område.

Men efter lidt snak kom vi snart i gang med at smage vine … vi skulle denne aften igennem 10 forskelige vine.

Vinene

Samlet så vores smageprogram sådan her ud:

Jeg tror at alle – inklusiv mig selv – var overrasket over niveauet af vinene, for generelt var alle på et rigtigt højt niveau med enkelte, der var helt fantastiske som fx den røde 2015 Più Vite Riserva fra Sergio Arcuri … men det kan du læse om i mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Efter de første 9 vine, så skulle vi have mad fra Bistroteket … og sikke da et lækker lille 2-retters menu, som til forret først bestod af lidt fin carpaccio, mens hovedretten var en lækker fiskeret … en stegt lange ovenpå risotto med små syltede græskarstykker og et sprødt låg ovenpå … mums. 

Vi slutter – næsten også som vanligt – med lidt stemningsfotos fra en rigtig hyggelig, sjov, informativ og dejlig aften.

Storsnakkende Kristian Ishøy fra D’Wine førte os igennem det anderledes Spanien

Undskyld på forhånd sagde den storsnakkede og -skrydende alkohol-ninja Kristian Ishøy fra D’Wine i Aalborg. Det var måske også med rette, for den altid underholdende vinimportør, vinbarejer og nylige singlefyr skød med skarpt i alle retninger hele aftenen … det vender jeg tilbage til.

Det skete til seneste vinsmagning i Randers Vinlaugh, hvor vi dog inden Kristian Ishøy fik ordet, var kommet godt igennem vor helt traditionelle generalforsamling, der atter i år blev ledet af advokat Palle Svendsen.

Undervejs fik formanden Leif Bundgaard berettet om de 9 smagninger, som sidste regnskabsår – fra 1. juni 2021 til 31. maj 2022 – bød på.

Kasserer Houlberg berettede om regnskabet, der viste et rekordstort underskud på hele 31.990,10 kr., som dels skyldes, at laughet jo ikke opkrævede kontingent for 2021/22, da året før jo kun bød på 3 smagninger.

Men ét kontingent for to regnskabsår sammenholdt med 12 smagninger i perioden inkl. en planlagt og dyr jubilæumsfejring medførte underskuddet. Laughet står dog fortsat stærkt med en egenkapital på 15.551,77 kr. og således rustet til nye smagninger, som nu fx denne aften med D’Wine.

Laughet takkede også Svend Pedersen for hans ihærdige arbejde i bestyrelsen. Svends rolle bliver fremadrettet overtaget af Gert Ebbe Christiansen som nyt bestyrelsesmedlem. På revisorposten var der genvalg til Bent Just, mens Kurt Møller Pedersen har påtaget sig rollen som revisor suppleant.

Derefter gik ordet over til Kristian Ishøy … og det greb han fluks og slap det stort set ikke de næste par timer. For som jeg skrev i starten, så skød han med skarpt i alle retninger hele aftenen. Men det var dog mest med hans stor faglige viden om vin … og selvfølgelig aftenen spanske vine. 

Det var – som vi har oplevet et par gange tidligere – tilsat en stor portion nordjysk lune, drillerier, provokationer og al mulig andet. Som tidligere var Kristian total-AD-HD-hopla, så atter blev en aften fyldt med røverhistorier, fortællinger om vinbaren, salg af vin, besøg på vingårde og vinmesser, Toblerone vin (Amarone) damer, Mokaj samt meget andet mellem himmel og jord.

Vinene 

Under generalforsamlingen havde vi fået en lille Cava, som Kristian – helt beskedent – fortalte, han havde selv har været med til at udvikle sammen med Salvi Moliner fra cavahuset Oriol Rossell.

Samlet smagte vi disse vine:

Et par af vinene havde jeg smagt før … The Cup and Rings Albariño samt Safrá fra Celler del Roure, så der har jeg bare linket til tidligere anmeldelser af vinene … resten er nu også lagt ind 🙂

Samlet kom vi godt igennem mange området i Spanien … helt uden at ramme de kendte områder som fx Ribera del Duero, Rioja og Priorat, men fik også smagt nogle druer, som vi ikke før er stødt på.

Efter den lange talestrøm fik Bistroteket så ordet … eller fik sat aftenens ret på bordet, en lækker oksefilet med bagte spidskål, forårsløg,  kartofler og sauce … dejlig ovenpå 10 spanske vine.

Madvinen blev en af vinene fra smagesættet, nemlig Condado Tinto Selección fra Señorío de Rubió.

Som vanligt slutter vi med at par fotos fra aftenen.

En charmerende franskmand på Bistroteket

Ludovic Riautè er franskmand, smilende, utrolig charmerende … og så ved han alt om vin. Han besøgte forleden Randers Vinlaugh til den første vinsmagning i 2020 og han havde medbragt en række vine fra sin hjemegn … primært Loire, Gascogne, Bordeaux og Rhône.

Ludovic siger selv, at han lidt accent … og selvom han mener, at den kan forveksles med bornholmsk, så er den fransk. Og hans navn er også pærefransk, selvom nogle måske kunne mene, at det lyder en anelse østeuropæisk.

Allerede som 16-årig vidste Ludivic, at han ville arbejde med vin, da han arbejdede som tjener i sin fætters restaurant og blev hooket på vin. Ludovis tryllebandt allerede fra første fløjt forsamlingen på 26 medlemmer af laughet, da han fortalte hele sin historie om hans rejse i vinens verden.

Det var lige fra hans uddannelse til sommelier på vinskole i Orlèans i Loire dalen, arbejdet som vintjener på den fineMichelin-restaurant La Ferme de la Lande og det efterfølgende job som privat vintjener for den rige forretningsmand Marcel Bich … manden bag den kendte kuglepen Bic og shaveren Bic. Ludovic blev ansvarlig for Bichs restaurant på hans private golfklub Les Bordes.

På Les Bordes mødte han bl.a. mange stjerner som Madonna, Michael Jordan, Zinédine Zidane, men også den daværende franske forsvarsminister Francois Léotard, og det hjalp senere Ludovic, da han skulle aftjene sin værnepligt … hvilket så blev som privat vintjener for forsvarsministeren.

Undervejs arbejdede Ludovic også en periode i USA på et krydstogtskib, var restaurantchef på en restaurant på Madagaskar, sommelier på restaurant i Norge  og selv startede med lidt import af vin … inden han havnede i Danmark.

I Danmark blev Ludovoc først medejer af restaurant Piaf i Silkeborg, arbejdede derefter som restaurantchef og vintjener på Ferdinand i Århus, men endte at overtage driften af Vinspecialisten i Silkeborg, hvilket sker samtidig med driften af hans eget vinimportfirma La Cave, internetsiden druer.dk og import af vinduftesæt.

Undervejs blev han også nomineret 2 gange til bedste sommelier i Danmark af den danske spiseguide.

Denne aften skulle vi udelukkende smage nogle af de vine, som Ludovic importerer via La Cave … og primært franske vin, hvor han havde lavet følgende smageprogram:

Vinene var primært fra Loire og Gascogne i Sydvestfrankrig, men et pokkers godt og dækkende udvalg. Det var ikke vildt dyre vine, men alle vine i fremragende kvalitet, hvilket blot beviser, at man ofte får god value-for-money i de – herhjemme – lidt mere ukendte områder i Frankrig. Der var mange små perler … jeg faldt selv mest over Pinot Noir vinen Auvernat fra Domaine des Bérioles, og jeg har naturligvis linket til mine anmeldelser og beskrivelser af vinene.

Helt passende, så blev smagningen holdt på den fransk inspirerede Bistoteket, som sørgede for, at alting klappede. Efter smagningen fik vi en lille, lækker 2-retters menu, som bestod af en forret med lidt blomkålssuppe, mens hovedretten var en drøngod coq au vin.

Sæsonafslutning på Bistroteket … med genoplive af en gammel tradition

Bistroteket lagde en dejlig ramme om sæsonafslutningen 2018/19 i Randers Vinlaugh, og 32 medlemmer var mødt op til aftenen, hvor vi for en stund genoplivede en glemt tradition.

Vi havde nemlig lavet en sæsonafslutning som i gamle dage, hvor alle medlemmerne selv fik mulighed for at medbringe nogle af deres yndlingsvine og dele dem ved bordet.

Ikke siden april 2010 havde vi gennemført den gamle tradition med, at laughets medlemmer selv skulle medbringe vin, for at dele deres vinoplevelser med andre medlemmer i laughet. Men det lod til, at medlemmerne var med på den idé.

Bistroteket havde reserveret 1. sal til Randers Vinlaugh og dækket pænt op til de 32 medlemmer ved 4 borde … altså med 8 personer ved hvert bord, som så skulle dele deres medbragte vine.

Og vel bænket, så bød formanden velkommen og laughet bød på en velkomstdrink … bobler, dog blev serveret blindt med opfordring til at gætte, hvilket land boblerne kom fra og måske endda også druerne i den mousserende vin.

Der blev gættet flittigt på alt fra champagne, fransk crémant, cava og italienske bobler, men det lille charmerende flaske vintage bobler fra skam fra Bulgarien … en 2011 Edoardo Miroglio, Brut fra det Trakiske Lavlande i Bulgarien.

Til boblerne havde Bistoteket forberedt en lille appetizer … en lille fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lurtemayo og lidt sprødt på toppen. Meget lækker lille godbid at starte med og perfekt sammen med en mousserende vin.

Menuen havde bestyrelsen sendt ud til alle medlemmerne inden aftenen, således de havde mulighed for at afstemme de medbragte vine, men bestod denne aften af:

  • Læsøtartelet
  • Okseryg, forårsurter og kraftig glace
  • Gode oste med sødt og sprødt

Læsøtartelet

Forretten bestod af Bistrotekets læsøtarteletter, som er lavet med rødspættefilet, jomfruhummer og butterdej. Ved vores bord havde 3 medbragt hvidvin til forretten, nemlig disse:

Ved de andre borde blev der også delt vine, men det var selvfølgelig helt andre vine. Det er jo det lidt anderledes og charmerende ved sådan en afslutning … helt uorganiseret kaos omkring, hvad der bliver serveret ved de forskellige borde.

Okseryg, forårsurter og kraftig glace

Hovedretten bestod af okseryg, forårsurter og kraftig glace … dertil selvfølgelig masser af rødvine. Ved vores bord havde de fleste alle medbragt rødvine, så vi havde et program med følgende vine:

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De øvrige kommer senere.

Vi sluttede med lidt ost … men den ostetallerkenen fik jeg dog ikke taget et foto af. Gert E – ved vores bord – havde været forudseende og havde som eneste medbragt en dessertvin, nemlig en 

Efter maden stod den på konkurrence … en tipskupon med spørgsmål om vin. Og der var rigtig flotte præmier på spil, bl.a. en kasse vin fra Quinta do Pégo, en 1,5 liter 2015 Chateau De Cayx … prinsens sidste vin og andre vine i et sandt overflod.

Gert E vandt faktisk hoved præmien, som var Pego kassen. Men alt i alt en fantastisk aften med masser af hygge, delevine samt snak om vin og meget andet. 

Ken Husted samt en håndfuld østeuropæiske vine på Bistroteket

Ken Husted er en cool fyr … har ikke mindre end 10 vinbarer og 4 vinbutikker i København samt et herligt afslappet forhold til vin. Han har en mission om at udfordre danskerne med gode, ukendte perler af vine til fornuftige priser.

De importerede vine er imponerende, spændende og lige så hippe som hans vinbarer Falernum, Adendum, Paté Paté, Bibendum, Antidote, Petit Paté … blot for at nævne nogle få.

Og netop Ken Husted havde Randers Vinlaugh inviteret til af præsentere nogle af de vine, som fænger på de københavnske vinbarer.

Med et modigt tema som østeuropæiske vine havde laughet lokket 33 medlemmer med til smagningen, som var henlagt til Bistroteket, der er en af de jyske restauranter, der har Husteds vine på hylderne.

Nogle havde måske tænkt, at det var for eksotisk, for ukendt og var blevet hjemme … synd for dem, for det blev en rigtig god aften med 8 små perler fra to af de østeuropæiske lande, nemlig Tjekkiet og Ungarn.

Der har en flok unge vinmagere vendt landets vinproduktion fra masseproducerede, kedelige vine fra kommunistiske kooperativer til innovative, terriordrevne kvalitetsvine fra små, privatejede vinerier.

Ken Husted havde valgt 3 vinerier ud … et tjekkisk samt to ungarske og samlet 8 vine stod forventningsfulde og ventede på at blive åbnet, præsenteret og drukket. Og der gik heller ikke længe førend de første vin kom i glasset. Altid glider bare bedre, når der er vin i glasset … specielt til en vinsmagning.

Ken fortalte om hans vej ind i vinens verden … helt fra da han som ung mand gik ud af 8. klasse og havde forskellige job i bl.a. supermarkeder inden han i 1997 blev selvstændig. Han havde gennem alle årene været interesseret i vin og åbnede modigt vinbaren Bibendum i Nansensgade.

Dengang var der ingen vinbarer i København og starten var da også både træg og langsom. Men Ken ansatte nogle flotte fyre i baren … og så kom pigerne. Og da pigerne kom, så kom fyrene også.

I dag har Ken et sandt vinimperium i København og sælger derudover de importerede vine til en række restauranter, primært rundt om på Sjælland, men altså også i Jylland.

Jeg har tidligere smagt vine fra Husted på netop Bistroteket, som allerede fra opstarten havde et fint sortiment fra Husted Vin. Det hænger måske også sammen med, at Ken tidligere har boet i Randers og bl.a. kender Johanne … den ene indehaver af den dejlige restaurant.

Vi fik vinene 2 ad gangen og smagte denne aften disse vine

 

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Enkelte er smagt tidligere, så der har jeg blot linket til de tidligere beskrivelser.

Den sidste vin var dog ikke en Husted vin, men madvinen, som Bistroteket havde valgt skulle følge en omgang spoleben … virkelig herlig og smagfuld ret. Igen topkarakter til Bistroteket.

Vi slutter som vanligt med lidt flere fotos fra en skøn aften:

Portugisisk vine på Bistroteket

Jonas Nordentoft

Torsdag den 18. august 2016 tog Randers Vinlaugh hul på endnu en ny sæson … selvfølgelig med en traditionel – og hurtig – generalforsamling efterfulgt af en spændende vinsmagning, nemlig med portugisiske vine.

Sæsonen første arrangement var henlagt til Bistroteket … den herlig lille perle, som drives af Peter og Co., mens vinsmagningen var lagt i hænderne på den flinke og rare Jonas Nordentoft fra vinfirmaet Nordentoft Wine i Vejle, der netop har specialiseret sig i portugisiske vine.

Hele 47 medlemmer havde tilmeldt sig arrangementet, og de fik en herlig aften med et godt indblik i, hvad Portugal kan byde på vinmæssigt. Jonas var i topform og fortalte gavmildt om både vinene, områderne og de enkelte producenter. Vi smagte et bredt udsnit af vinene og smageprogrammet så sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine anmeldelser.

Vi kom bl.a. igennem nogle af de mere ukendte druer fra Portugal, bl.a. Baga, Bical, Arinto og andre af de omkring 500 forskellige druesorter, som findes i landet. Vi kom med vinene også godt rundt i landet i områder som fx Alentejo-regionen, hvilket dækker omkring en tredjedel af Portugal, det mere historiske Dão omgivet af bjerge samt Bairrada med et mild kystklima og med rigelige nedbør.

Madmæssigt blev vi også forkælet af Peter og hans medarbejdere på Bistroteket … dejlig mørkt oksekød med tilbehør og kartofler. Derudover en lille dessert med forskellige oste. Det så ud som om, at alle hyggede sig og havde en skøn aften midt i Randersugen … endda i løbet af aftenen akkompagneret af et lille 2-mands orkester, som spillede udenfor Bistroteket.

Jonas Nordentoft gjorde det fremragende, så stor tak til ham … også for stor tålmodighed med et – til tider – noget larmende publikum. Da laughets formål er at fremme interessen for og kendskabet til vin, så skal vi selvfølgelig ha’ respekt for de foredragsholdere, som har brugt tid på at forberede sig til en sådan dejlig aften … og det plejer jo også at ha’.

Vi slutter med lidt fotos fra den herlige aften.

Klar til smagning
Klar til smagning

Stemning
Bistro stemningen er tydelig

Dækket op til gæsterne
Der er dækket op til 47 medlemmer af laughet

Jonas fortalte om vinene fra Portugal
Jonas fortalte om vinene fra Portugal

Hovedretten på Bistroteket
Altid god mad på Bistroteket

Bistroteket på 1 sal
God stemning

Hygge
Hygge

Snakken går lystigt
Snakken går lystigt

Dejlig aften på Bistroteket med Steen Fiil fra Den Blå Port og New Zealandske vine

Steen Fiil fortæller om vinene

37 medlemmer af Randers Vinlaugh havde meldt sig til efterårets anden vinsmagning, som var henlagt til det nye og charmerende spisested Bistroteket. Der var også god grund til at dukke op, for dels diskede Bistroteket op med herlig, klassisk fransk mad og derudover havde laughet besøg af Steen Filil fra vinbutikken Den Blå Port i Århus.

Og Steen havde taget et repræsentativt udvalg af New Zealandske vine med, og fortalte dedikeret om landet, vinhistorien, de enkelte vinhuse og aftenens vine. Steen har sammen med hans kone Kirsten rejst og besøgt de fleste af producenterne, som vi smagte denne aften.

Steen har en dejlig og ukompliceret tilgang til vinene, og flere af vinene forhandler Steen endda ikke engang selv, men kommer fra importører som Philipson Wine og Laudrup Vine. Steen synes dog blot, at det udvalg han havde taget med, var det bedste udvalg af forskellige vine fra det grønne og frodige land. Sådan … herligt.

Steen fortalte, at vinen altid har fyldt i hans liv … lige fra studietiden, hvor han i efteråret plukkede druer i Frankrig og så frem til i dag, hvor han driver vinforretningen Den Blå Port i Århus. Steen har også tidligere stået bag den intime restaurant Villys Vinbar, som lå i gården bag vinbutikken, og som Randers Vinlaugh besøgte for mange år tilbage.

Vi smagte et virkelig spændende udvalg af New Zealandske vine, og her får I lige listen med vinene:

Jeg har selvfølgelig – som vanligt – linket til mine anmeldelserne af vinene.

Bistroteket leverede også en fornem præstation, dels var brødet til selve smagningen lidt udover den normale standard og menuen efterfølgende var også virkelig nam nam, nemlig først en skøn coq au vin efter af en dessert med kage, is og bær. Herligt … og bevis for, at der virkelig fås value-for-money i Randers Vinlaugh.

Vi bringer da fluks et par fotos af den dejlige mad:

Brød – hjemmebagt brød, ristede rugbrødsskriver og dyp

Brød

Coq au vin

Coq au vin

Dessert – is, kage og bær

Dessert

Sluttelig bringer vi selvfølgelig også lidt stemningsbilleder fra aftenen

Bistroteket

Formanden byder velkommen

Nogle af aftenens vine

God stemning

Folk hyggede sig

Vinreol

Fin aften på Bistroteket