En aften med sommelier Ann Hoff fra Otto Suenson

Torsdag den 19. januar havde Randers Vinlaugh besøg af Ann Hoff fra vinfirmaet Otto Suenson. 37 deltagere havde meldt sig til arrangementet, og den nye tilmeldingsprocedure med indbetaling ser dermed ud til at virke. For første gang i laughets historie sprang vi således den tidskrævende pengeopkrævning over, og gik dermed i gang med aftenens program. Og det blev en rigtig hyggelig aften med en foredragsholder i topform. Det var også første gang i laughets historie, at vi havde besøg af en kvindelig sommelier. Og Ann Hoff var virkelig i hopla, og havde medbragt et udvalg af de bedste vine fra Otto Suenson … i hvert fald inden for det fastlagte budget. Ann fortalte indlevende om de medbragte vine, havde både lidt lærdom og gode råd med i tasken, som fx tippet om vin-app’en “Wine Tonight?”, som kan fortælle én, om det er er god dag at drikke vin på! Det så ud som om, at alle deltagere virkelig hyggede sig, så en god start på forårssæsonnen.

Her lige listen over de smagte vine

Hvide
2010 Riesling Trocken, Markus Moiltor, Mosel
2009 Auxey-Duresses Blanc, Benjamin Leroux, Bourgogne
Røde
2009 Nuits Saints Georges Roncieres 1. Cru, Robert Chevillon, Bourgogne
2008 Morey St. Denis, Hubert Lignier, Bourgogne
2009 Pinot Noir, Sea Smoke, Californien
2009 Decoy Zinfandel, Duckhorn, Californien
2006 Brunello, Il Poggione, Toscana
2002 Valpolicella, Quintarelli, Veneto
2008 Chianti Classico, Fontodi, Toscana

Menuen
Rissalat med karry & rejer
Salat med krebsehaler & vaniljeolie
Pastasalat med kylling
Grillede peber med ansjos-salsa
Diverse italienske & spanske pølser
Leverpostej m/champignon
Ostebord m/diverse oste

2 tanker om “En aften med sommelier Ann Hoff fra Otto Suenson”

Der er lukket for kommentarer.