Tag-arkiv: McAle

Lesedi Wines præsenterede sydafrikanske vine på McAle

Beskedne 25 medlemmer af det stolte vinlaugh – Randers Vinlaugh – havde ladet sig lokke til årets sidste vinsmagning på McAle … måske af sekretærens vidtløftige forsikringer om, at vi denne torsdag aften i november skulle smage sydafrikanske vine, som kunne få selv den mest larmende vuvuzela og truttende elefanter til at forstumme.

Og der var da – helt retfærdigvis – heller ingen larmede elefanter eller blæsehorn, og der blev da heller ikke larmet mere end normalt under denne smagning. For det var ikke snabelvand, men elegante sydafrikanske vine efter europæisk forbillede, som de fremmødte medlemmer kunne nyde denne aften … og de virkede til af falde i medlemmerne smag.

Randers Vinlaugh havde lokket indehaveren Hans Cramer Øllgaard fra firmaet Lesedi Wines i Aarhus til Randers. Hans har specialiseret sig i netop sydafrikanske vine og har også boet et par år i landet, hvor han har fundet nogle små, spændende vinproducenter.

Hans kunne derfor fortælle meget om både Sydafrika, vinene, produktionen og de forskellige producenter, som han selv havde besøgt flere gange. Han havde endda indlagt et par overraskelser, bl.a. en lille blindsmagning samt en lille konkurrence … sidstnævnte en lodtrækning mellem dem, som udnyttede et specialtilbud om købe af nogle af vinene denne aften.

Samlet smagte vin disse vine:

Mange af vinene har jeg tidligere smagt, så der har jeg linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De andre vine kommer der selvfølgelig anmeldelser på snart.

Det virkede som om, at medlemmerne var ganske overraskede og tilfredse med vinene og efterfølgende kunne resterne og madvinen 2016 Mimosa Wines Shiraz nydes med lidt mad fra den altid hårdt arbejdende Leif Bressum.

Han havde som vanligt ladet sig inspirere af temaet for aftenens vinsmagning, så det var selvfølgelig mad med sydafrikansk snit. Det bestod af Sosaties, som er et slags grillspyd med bl.a. små stykker af lammekød, noget Boboeti, som er en lasagneagtig ret, lidt dådyrfilet ala South Africa og så til dessert lidt Bananafool.

Sammenlagt en rigtig dejlig aften med spændende mad og ganske overraskende gode vine, som bestemt rokker ved nogle fordomme om sydafrikanske vine. Her var det virkelig god kvalitet og endda til fornuftige penge.

La Rioja med Laudrup Vine på McAle

Randers Vinlaugh havde forleden besøg af Jens Andersen fra Laudrup Vin. Og med temaet La Rioja skulle vi igennem 9 vine fra de 3 vingårde  Artadi Cosecheros Alaveses – Bodagas Muga – Marqvès de Murrieta.

Vi lagde ud med Artadi Tempranillo 2016, en frisk vin med lidt skarp kant (for ung). Vinhuset er forholdsvis nyt og dyrker biodynamiske vine på 85 hektar i 3 forskellige områder med forskellige druer for at få maximum oplevelse af vinene.

Derefter gik vi over til at sammenligne Muga Reserve mod Marques de Murrieta Reserve, 2 dejlige vine, som havde lagret henholdsvis 24 måneder på fade og 12 måneder på flaske inden frigivelse mod først på ståltanke og derefter på fad. Begge dejlige vine, men man kunne godt sige vinen på ståltank havde en lidt skarpere kant end vinen, som havde ligget på fad hele modningen.

Derefter smagte vi Artadi Valdegines og La Poza de Ballestero som er deres topvin. Den havde stor fylde og var nok aftenens bedste vin, men dyr.

Så gik vi over til Marques de Murrietta Gran Reserve fra 2011, som havde ligget 24 måneder på fad og derefter 12 måneder på flaske inden den kom på markedet. En dejlig vin. Vingården 70 år gammel og høster druer fra 300 hektar.

Næste vin var Muga Prado Enea 2004, som havde ligget hele 48 måneder på fad og efterfølgende 36 måneder på flaske.  Den var fyldig, komplex og med lang smag.

Vi sluttede af med Marques de Murieta Dalmau 2013, der indeholdt 15% Cabernet.

Vinen til maden var en Muriel Reserve Finca de le Villa 2011 som smagte godt til først en kold suppe og efterfølgende kylling m/ris og tomat dressing som tilbehør.

I det hele  taget en godt aften i hyggelige omgivelser med positiv og god stemning.

Vi slutter som vanligt med en række fotos fra aftenen:

Den ny kontra den gamle vinverden v/Jørgen la Cour-Harbo

Torsdag den 27. oktober 2011 havde Randers Vinlaugh besøg af vinjournalisten Jørgen la Cour-Harbo fra Ålborg, som skulle causere bredt om, hvad der helt aktuelt rører sig i vinverdenen. Med baggrund i sin journalistiske uddannelse, fortalte han levende om vin og sit syn på vinhandel, forbrug og drikkemønstre m.v. Jørgen la Cour-Harbo er en erfaren vinmand, der i mere end 25 år har skrevet om vin i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende. Han har leveret flere tusinde artikler om vin, holdt mange vinforedrag og smagninger samt besøgt stort set alle vinområder i verden. De mange besøg ude hvor vinen gror, har i de senere år resulteret i ca. 250 tv-udsendelser på tv-stationen 24NORDJYSKE.

Jørgens mange rejser i vindistrikterne har også givet ham et godt grundlag for at følge den såkaldte nye vinverden, der er blevet tilgængelig i de seneste 25 år. En basisviden der giver et godt grundlag i vurderingen af forskellene i både de ny og gamle vinregioner.

Til fortællinger skænkede Jørgen la Cour-Harbo de medbragte vine sætvis, således at der i det ene glas var en fra Europa og i det andet en oversøisk vin. På den facon kom vi langt rundt i verden, og der var således rig lejlighed til at smage forskellen på klassisk vin og vin fra den nye verden mod hinanden i en række kombinationer.

Det hele blev holdt på MacAle, hvor vi afsluttede aftenen med dejligt oksekød, kartoffelvarianter, sauce samt salatbar.