Tag-arkiv: Rioja

En dejlig battle med Rioja mod Ribera del Duero med Jysk Vin på Hornsleth

Vi sluttede 2024/25 sæsonen med endnu en vaskeægte klassiker i form af en battle med de 2 mest kendte områder i Spanien og det var selvfølgelig Rioja mod Ribera del Duero.

Arrangementet blev afholdt på Hornsleth Vinbar som et forsøg og med mad fra Hotel Randers og det var Flemming himself fra Jysk Vin i rollen som tourguide og han dirigerede os sikkert igennem en række skønne vine fra de to områder.

Lige præcis 37 medlemmer af Randers Vinlaugh havde fundet dette arrangement meget interessant og var mødt op på Hornsleth Vinbar, hvor vi samlet set skulle igennem 9 vine fra de to områder. I vinbaren var den sædvanlige bordopstilling ændret, således der kunne presses 37 forventningsfulde medlemmer ind.

Undervejs fortalte Flemming om områderne, de forskellige vinhuse og selvfølgelig også vinene denne aften.

Vinene

Samlet set så feltet sådan her ud … en enkelt hvid og så ellers 8 rødvine serveret 2 og 2 … Rioja mod Ribera del Duero:

De to sidste var madvine, som vi skulle nyde til aftenens menu, som bestod af noget lækker spidsbryst – men jeg det var og efter den fine hovedret kom der også lidt ost.

Jeg har ovenover linket til mine beskrivelser af alle vinene.

Samlet set blev det en vildt hyggelig aften med fokus på det, som Randers Vinlaugh drejer sig om … lækre vine … og her et sikkert kort med velkendte vine fra Jysk Vin.

La Rioja med Laudrup Vine på McAle

Randers Vinlaugh havde forleden besøg af Jens Andersen fra Laudrup Vin. Og med temaet La Rioja skulle vi igennem 9 vine fra de 3 vingårde  Artadi Cosecheros Alaveses – Bodagas Muga – Marqvès de Murrieta.

Vi lagde ud med Artadi Tempranillo 2016, en frisk vin med lidt skarp kant (for ung). Vinhuset er forholdsvis nyt og dyrker biodynamiske vine på 85 hektar i 3 forskellige områder med forskellige druer for at få maximum oplevelse af vinene.

Derefter gik vi over til at sammenligne Muga Reserve mod Marques de Murrieta Reserve, 2 dejlige vine, som havde lagret henholdsvis 24 måneder på fade og 12 måneder på flaske inden frigivelse mod først på ståltanke og derefter på fad. Begge dejlige vine, men man kunne godt sige vinen på ståltank havde en lidt skarpere kant end vinen, som havde ligget på fad hele modningen.

Derefter smagte vi Artadi Valdegines og La Poza de Ballestero som er deres topvin. Den havde stor fylde og var nok aftenens bedste vin, men dyr.

Så gik vi over til Marques de Murrietta Gran Reserve fra 2011, som havde ligget 24 måneder på fad og derefter 12 måneder på flaske inden den kom på markedet. En dejlig vin. Vingården 70 år gammel og høster druer fra 300 hektar.

Næste vin var Muga Prado Enea 2004, som havde ligget hele 48 måneder på fad og efterfølgende 36 måneder på flaske.  Den var fyldig, komplex og med lang smag.

Vi sluttede af med Marques de Murieta Dalmau 2013, der indeholdt 15% Cabernet.

Vinen til maden var en Muriel Reserve Finca de le Villa 2011 som smagte godt til først en kold suppe og efterfølgende kylling m/ris og tomat dressing som tilbehør.

I det hele  taget en godt aften i hyggelige omgivelser med positiv og god stemning.

Vi slutter som vanligt med en række fotos fra aftenen: