Vi sluttede 2024/25 sæsonen med endnu en vaskeægte klassiker i form af en battle med de 2 mest kendte områder i Spanien og det var selvfølgelig Rioja mod Ribera del Duero.
Arrangementet blev afholdt på Hornsleth Vinbar som et forsøg og med mad fra Hotel Randers og det var Flemming himself fra Jysk Vin i rollen som tourguide og han dirigerede os sikkert igennem en række skønne vine fra de to områder.
Lige præcis 37 medlemmer af Randers Vinlaugh havde fundet dette arrangement meget interessant og var mødt op på Hornsleth Vinbar, hvor vi samlet set skulle igennem 9 vine fra de to områder. I vinbaren var den sædvanlige bordopstilling ændret, således der kunne presses 37 forventningsfulde medlemmer ind.
Undervejs fortalte Flemming om områderne, de forskellige vinhuse og selvfølgelig også vinene denne aften.
Vinene
Samlet set så feltet sådan her ud … en enkelt hvid og så ellers 8 rødvine serveret 2 og 2 … Rioja mod Ribera del Duero:
- 2023 Bodegas Resalte de Peñafiel, Albor de Resalte Blanco, Ribera del Duero, Spanien
- 2021 Compañía Vinícola del Norte de España, Viña Real Crianza, Rioja, Spanien
- 2021 Bodegas Resalte de Peñafiel, Vendimia Seleccionada, Ribera del Duero, Spanien
- 2019 Compañía Vinícola del Norte de España, Contino Reserva, Rioja, Spanien
- 2020 Bodegas Arzuaga Navarro, Arzuaga Reserva, Ribera del Duero, Spanien
- 2017 Compañía Vinícola del Norte de España, Imperial Gran Reserva, Rioja, Spanien
- 2019 Bodegas Arzuaga Navarro, Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien
- 2020 Compañía Vinícola del Norte de España, Contino Garnacha, Rioja, Spanien
- 2018 Compañía Vinícola del Norte de España, Viña Real Reserva, Rioja, Spanien
De to sidste var madvine, som vi skulle nyde til aftenens menu, som bestod af noget lækker spidsbryst – men jeg det var og efter den fine hovedret kom der også lidt ost.
Jeg har ovenover linket til mine beskrivelser af alle vinene.
Samlet set blev det en vildt hyggelig aften med fokus på det, som Randers Vinlaugh drejer sig om … lækre vine … og her et sikkert kort med velkendte vine fra Jysk Vin.