Kategoriarkiv: Referater

Referat fra Spätburgunder smagning med Vinbutikken.dk

Robert og Peter
Torsdag den 27. marts 2014 stod den på Spätburgunder i Pakhuset. Det havde 42 forventningsfulde medlemmer fundet ud af … og det var nok en kombination af de spændende tyske vine og det store efterfølgende fiskebord, som havde lokket medlemmerne ned på havnen denne aften. Og det vinøse var bestemt i højsædet, idet smagningen var lagt i hænderne på to dygtige herrer i form af Robert og Peter fra Vinbutikken.dk. Ja, det er lige præcis dem, som vi ser på billedet ovenover.

Og de havde medbragt 9 forskellige vine … alle fra Baden og fordelt på 2 hvide samt 7 røde. Og de to herrer vidste alt om dette spændende vinområde i det sydtyske, primært koncentreret om Kaiserstuhl samt Ortenau i Baden. Vinbutikken.dk siger selv, at de er Baden vinspecialisten der ønsker at være anderledes, og at deres fokus er tysk vin fra Baden.

Deres producenter er Karl Heinz Johner, R&C Schneider og Holger Koch i Kaiserstuhl, Jägle i Breisgau samt Alexander Laible i Ortenau, og fire af disse producenter skulle vi også smage denne aften. Og Vinbutikken.dk havde lavet et flot smageprogram med følgende vine:

Vi fik i løbet af aftenen fortalt en masse om vinområdet, de fire producenter samt små anekdoter. Peter og Robert havde endda også eksempler med på jordforholdene i Baden, og generelt blev det både en informativ og hyggelig aften. God atmosfære, afslappet og samtidig fik alle bevis på, at de tyske Spätburgundere er fabelagtig vin  … endda til fornuftige penge … specielt sammenlignet med “søstervinene” i Bourgogne, som de har flere fælles træk med.

Efter smagningen nød vi Møllers flotte fiskebord, selvfølgelig anrettet i en jolle. Dejligt med fisk til vin til en forandring, og jeg tror bestemt at alle var godt tilfreds. Jeg var i hvert fald oppe ved jollen flere gange.

Du kan også læse et referat fra aftenen på Vinbutikken.dk’s hjemmeside.

Sluttelig et par stemningsfotos fra aftenen (beklager den lidt grynede kvalitet fra telefonen)

Klar til Spätburgunder
Peter, Robert og formand Leif inden smagningen sættes i gang.

Robert fra Vinbutikken
Robert kvalitetssikrer!

Robert snakker med Jan
Og vinene diskuteres og vurderes.

Hygge i Pakhuset
En hyggelig aften i Pakhuset.

Xtra smagning – Besøg af Peter Work fra Ampelos Cellars (5)

Afholdes: Fredag den 9. maj 2014 kl. 18.30 i Jyske Bank, Dytmærsken

Ampelos Cellars

For nogle måneder siden besøgte laughets kasserer det amerikanske vinhus Ampelos Cellars, som ligger ved Lompoc i Santa Barbara i Californien. En kontakt opstod … og nu får Randers Vinlaugh så besøg af ejeren og vinmageren på Ampelos Cellars til en ekstraordinær smagning.

Ejeren og vinmageren hedder Peter Work, og han er pæredansk. Peter grundlagde sammen med sin kone Rebecca vingården helt fra bar mark. De vidste intet om vin, da de i 2002 blev fuldtids-vinbønder, men har løbende fået en hjælpende hånd af deres søn, som er uddannet vinmager og i dag arbejder på nabogården Sea Smoke, kendt fra filmen Sideways.

Peter Work er bourgogne-fan, og det afspejler sig i vinmarkerne, hvor der mest vokser Pinot Noir. Men da Rebecca Work er glad for Rhône, så er der også nogle parceller med druer kendt fra den egn, nemlig Syrah, ligesom der er en smule Grenache og Viognier.

Fra starten har det været parrets filosofi at dyrke efter økologiske og biodynamiske principper og gården er også den første certificerede i området. Filosofien om at den bedste vin laves i vinmarken fra sunde vinstokke antydes også af vingårdens græske navn Ampleos, som betyder vinstok.

De fremstiller kun 3.500 kasser om året og vil ikke lave flere, selvom de egentlig nemt kunne sælge al deres vin i USA. Lokale restauranter i Los Angeles og San Francisco er nemlig meget ivrige aftagere. De sælger heldigvis lidt til det danske marked, og det sker gennem Otto Suenson & Co.

Fredag den 9. maj har de heldige medlemmer af Randers Vinlaugh imidlertid også mulighed for at smage de flotte vine fra Ampelos Cellars og ikke mindst høre Peter Work fortælle om vinene, livet som amerikansk vinbonde, biodynamisk dyrkning og meget andet om fremstillingen af vinene.

Smagningen afholdes i ”klublokalet” hos Jyske Bank, og sædvanen tro kommer der selvfølgelig også en bid brød og lidt ost efter smagningen. Prisen er holdt beskedent, men udbyttet bliver som vanligt stort … så der bliver rift om pladserne til denne fredag aften ekstraordinaire. Tilmeld dig derfor gerne hurtigt.

Medlemspris 250 kr. – gæster 500 kr.
Tilmelding sker via indbetaling af medlemsprisen på konto;
reg.nr. 7835 kontonr. 1161969 senest torsdag den 1. maj

Skriv ”Arr. 5 + dit navn” som reference ved indbetalingen.
Efter tilmeldingsfristen udløb refunderes indbetalt beløb ikke.

Se også en kort præsentation af Peter Work og Ampelos Cellars nedenunder.

Referat fra smagningen Malbec … den sorte drue fra Argentina

Malbec vine

Med ordene ”I bliver fulde i aften” indledte laughets sekretær Randers Vinlaughs argentinske vinsmagning ”Malbec … den sorte drue fra Argentina”. Og der var noget rigtigt i påstanden, for dels havde laughet indkøbt 11 forskellige voluminøse Malbec vine med højt oktantal, men herudover havde de 38 fremmødte medlemmer også mulighed for at blive fyldt godt op med pintos, salater og store 300 gram oksebøffer fra Bressum og Co samt masser af oplysninger om Argentina som vinland, Malbec druen samt info om de forskellige producenter bag aftenens 11 vine.

Og det så ud, som om de kraftige, smagsfulde argentinske vine behagede de fremmødte medlemmer … eller også var det alkoholen, som langsomt begyndte at påvirke humøret, som langsomt – som aftenen skred frem – blev mere og mere løssluppent. Laughet havde påstået, at vi denne aften ville løfte bevisbyrden for, at der virkelig laves fantastiske vine i netop Argentina på den ellers lidt vanskelig Malbec drue, og det virkede som om, at den påstand også holdt vand.

Her lige listen over de vine, som vi smagte:

  1. 2012 Bodegas El Esteco, Coleccion Malbec Rosé, Salta
  2. 2011 Bodegas Catena Zapata, Cantena High Mountain Estate Malbec, Mendoza
  3. 2011 Montes, Kaiken Malbec Ultra, Mendoza
  4. 2009 Belasco de Baquedano, Swinto Old Vine Malbec, Mendoza
  5. 2007 Domaine François Lurton, Malbec Piedra Negra, Mendoza
  6. 2011 Bodegas Fabre, Viñalba Gran Reserva Malbec, Mendoza
  7. 2007 Bodegas DiamAndes, DiamAndes de Uco Gran Reserva, Mendoza
  8. 2009 Bodegas Dante Robino, Gran Dante Malbec, Mendoza
  9. 2009 Bodegas Catena Zapata, Catena Alta Malbec, Mendoza
  10. 2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza
  11. 2011 Montes, Kaiken Malbec Reserva, Mendoza (madvinen)

Jeg har – som tidligere – linket til mine noter fra aftenen, beskrivelser og anmeldelser af vinene.

I løbet af aftenen fik medlemmerne også hørt om, hvorfor Argentina er så interessant som vinland, og ikke mindst smagt et bredt udvalg af Malbec vinene fra det store vinland i Sydamerika. Umiddelbart stor kvalitet i vinene, hvor flere imponerede ret kraftigt. Og kraftige er vinene også, så det passede fint, at Leif Bressum fra McAle havde sørget godt for Randers Vinlaugh på den madmæssige front.

Pintos inden smagningen og store, argentinske oksebøffer med spændende salater efter smagningen … samtidig med en dejlig madvin og reste-party med de tiloversblevne slanter. Tror ikke, at nogen var tørstige, da det blev tid til hjemturen … så var det i hvert fald deres egen skyld. Jo, højoktan vine og gode bøffer … det duer.

Side by side ... Malbec

Fakta om Argentina som vinland:
  • Argentina er verdens 8. største land, og 5. største vinland – producerer 4 gange så meget som naboen Chile og lige så meget som USA.
  • Landet har et tørt og stabilt klima med 300 solskinsdage om året, så sol er ingen udfordring. Vand er en udfordring, men vinmarkerne får tilført vand fra smeltevand fra Andesbjergene. Hvor man i Bordeaux taler om en eller to gode årgange ud af ti, så er det modsatte tilfældet i Argentina, som sidst oplevede en dårlig årgang i 1998.
  • Det ligger på den rigtige side af Andesbjergene. Den påstand drøftes selvfølgelig med Chile, som selvfølgelig mener, at de ligger på den bedste side. Nedbøren falder på den chilenske side som regn. Argentina er benådet med, at nedbøren smides som sne på Andesbjergenes og efterfølgende gør gavn som smeltevand for vinproducenterne, som dermed kan kontrollere tilførslen af vand i de afgørende uger op til høsten og dermed undgå såkaldte ”vådskud”.
  • Vinmarkerne i højder mellem 500 til 2.000 meter, enkelte steder endda 3.000 meters højde. Dette gør modningsprocessen langsom og derfor koncentreres frugtmængden. Større udsving mellem dag- og nattemperatur bevirker en accelerering af udviklingen af aromaer i druerne og giver duftkomplekse vine. Vinene får bedre struktur, fasthed og syre.
  • Den klimatiske forskel imellem 500 meters højde i Maipo i østlige del af Mendoza og 1.500 m i Valle de Uco i den sydvestlige del af Mendoza svarer til sammenligning med Europa på forskellen på det kølige Champagne og det stegende varme Sicilien. Dvs. en geografisk afstand på 1.500 km indenfor blot 25-30 km afstand. Det kan man da kalde helt vildt.
  • De 300 solskinstimer, det meget tørre klima og dyrkningen i højderne overflødiggør sprøjtemidler. Svampesygdomme trives meget dårligt i det varme og tørre klima med lav luftfugtighed. Det betyder også, at Argentina har et stort antal i upodede vinstokke. Tilbage i 1800-tallet hærgede rodlusen phylloxera de europæiske vinstokke og man måtte pode de originale stokke med stokke fra USA for at gøre dem resistente mod rodlusen. Dette er aldrig sket i Argentina, hvor vinmarkernes højde og det tørre klima er med til at sikre, at denne lus aldrig kommer til at blive noget problem. Man snakker om at 90-95% af samtlige vinstokke i Argentina er upodede. Man har derfor også mange gamle vinstokke … specielt Malbec – ofte over 100 år gamle stokke
  • Klimaet, de gamle vinstokke … og billigere priser på gode vinmarker har tiltrukket en række af internationale vinmagere. Hovedparten af alle de interessante vinhuse er ejet af udenlandske vinmagere … eller tilflyttere fra kendte vinlande. Dermed er der også investeret massivt i vinproduktionen i Argentina.
  • Ikke så mange regler. Argentina en del af Den Ny Verden hvad angår friheden til at plante forskellige druetyper, til at lave forskellige stilarter, og ved ikke at være begrænset af regler og reguleringer. Der må også tilsættes syre i vinene, hvis der er behov for det.
  • Størstedelen af produktionen er fortsat de gamle lokale druer som Criolla og Cereza. De drikkes lokalt i Argentina og udgør omkring halvdelen af produktionen. De er ikke værd at eksportere.

Referat fra Rhône smagningen med Strobel Vinimport

Jakob Strobel fortæller om de sydfranske vine

Torsdag den 23. januar skød Randers Vinlaugh forårssæsonen 2014 i gang, og det havde 47 medlemmer glædet sig til. De mødte op på Slotskroen til en sydfransk/Rhône smagning præsenteret af Jakob Strobel fra Strobel Vinimport syd for Århus. Og der var smæk for skillingen … dejlige sydfranske vin, og dertil en – som altid – god buffet fra Slotskroens side.

Vi startede med en enkelt hvid efterfulgt af 7 røde fra 4 gode huse i det sydlige Frankrig. Vi smagte følgende vine:

  1. 2011 Domaine de Sabbat, Sabbat Blanc, Roussillon
  2. 2012 Domaine Clos Romane, Côtes du Rhône
  3. 2010 Mas des Bressades, Cuvée Excellence, Costières de Nîmes
  4. 2010 Mas des Bressades, Les Vignes de Mon Père Cabernet Syrah, Costières de Nîmes
  5. 2011 Domaine La Garrigue, Vacqueyras Cuvée de L’Hostellerie, Rhône
  6. 2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Côtes du Rhône Villages
  7. 2010 Domaine de Sabbat, Cuvée Printemps 1900′, Roussillon
  8. 2012 Domaine Clos Romane, Cairanne Pinarius

Jeg har – som tidligere – linket til mine noter fra aftenen, beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Alle så ud til at hygge sig … og godt at komme i gang med en ny sæson.

Til sidst selvfølgelig også lige et ekstra foto … her af Slotskroens fine buffet:

Slotskroens fine buffet

Referat fra smagning af økologiske vine, biodynamiske vine og naturwine fra Sydfrankrig

Peter Møller Andersen

En spændende smagning … økologiske vine, biodynamisk vine og naturvin … eller naturewine … var temaet for Randers Vinlaughs sidste smagning i 2013. Smagningen var arrangeret i samarbejde med Vinspecialisten v/Thomas Elle, som fra H. J. Hansen kæden havde hentet Peter Møller Andersen til Randers til at fortælle om emnet … og selvfølgelig præsentere vinene … alle fra det sydlige Frankrig.

Det blev gjort på et klingende fynsk, tilsagt engageret fortællelyst og masser af små historier. 29 medlemmer fra Randers Vinlaugh deltog i dette arrangement, og fik lært lidt om forskellene mellem økologisk, biodynamisk og naturvin. Samtidig smagte vi en række vine fra Sydfrankrig, alle lavet enten økologisk, biodynamisk eller som naturewine.

Økologiske vine

Ved økologiske vine laves vinene selvfølgelig af økologisk dyrkede druer, dvs. at der ved dyrkningen af druerne ikke anvendes kunstgødning, og der er ikke sprøjtet med pesticider mod ukrudt og insekter.

Enkelte midler er dog godkendt i økologisk sammenhæng, f.eks. er det tilladt at sprøjte med svovl og den såkaldte Bordeauxvæske, som består af kobber, kalk og vand, for at undgå svampesygdomme.

I selve produktion af de økologiske vine begrænses brugen af en række tilsætningsstoffer, man normalt anvender i den konventionelle vinproduktion, fx forbydes sorbinsyre og der stilles krav om et betydeligt lavere indhold af sulfitter sammenlignet med konventionel vin.

I vinkælderen vil den økologisk indstillede vinmager foretrække den gær, der sidder uden på vindruerne, men der er ikke nogen regler om, at man ikke må tilsætte gær, som er forædlet.

Biodynamiske vine

Ved biodynamiske vine er der et strengere krav til dyrkningen end hos de økologiske producenter. Den biodynamiske fremstillingsmetode er rettet omkring dyrkning i marken, og der er f. eks. ikke noget krav om naturgæring.

Ordet biodynamik er udledt af de græske ord bio (liv) og dynamis (kraft) – altså livskraft. Den biodynamiske vinbonde sigter på at styrke hele økosystemet rundt om vinstokken mest muligt. Blandt andet giver man jordens mikroorganismer de bedst mulige livsbetingelser ved at behandle jorden med præparater af komposteret kogødning og kisel.

I modsætning til økologisk vin, er det ikke EU men derimod uafhængige organisationer, som fastsætter kravene for at en vin kan certificeres som biodynamisk. Hovedtrækkene i biodynamik er, at vinmarkerne skal være økologisk dyrket og godkendt, at jorden behandles med præparater af komposteret kogødning og af kisel, mens al arbejde i mark og kælder tilrettelægges efter en astronomisk, biodynamisk kalender, som bl.a. viser månens faser.

Naturewine

Naturvin er et begreb, der dækker over naturligt fremstillede vine. Naturvinmagernes filosofi er at passe på jorden ved typisk at være minimum økologer eller biodynamikere. Dernæst ønsker de at blande sig så lidt som muligt i processerne undervejs, så vinen får sit eget, naturlige udtryk. Derudover bruges der meget lidt eller intet svovl. Svovl benyttes til at præservere og renholde vinene, og i konventionel vinproduktion er det helt normalt at bruge svovl i både vinmarkerne og ved flaskeaftapningen. Usvovlede vine er mere udsatte i de skrøbelige processer af deres tilblivelse (vinificeringen), og derfor kan de udvikle sig meget underligt.

Vi smagte følgende vine:

Efter de 8 vine serverede Vinspecialisten et flot pølsebord, så igen et godt arrangement i Randers Vínlaugh. Du kan derfor allerede nu begynde at glæde dig til den kommende sæson.

Sluttelig lige et par fotos fra aftenen:

Smagning i Vinspecialisten

Vin nr 4 hældes ud

Referat fra besøg på Malling & Schmidt

Vinbuffet
Sammen med Rikke Malling og keramikfirmaet Kähler Design driver Torsten Schmidt – Danmarks nok bedste molekylære kok – gourmetrestauranten Malling & Schmidt i hjemlige omgivelser i en gammel, smuk, 750 kvadratmeter stor palævilla i Risskov. Med et nyt madkoncept, kaldet Villa Dining, tilbydes appetizers og aperitif, tre fantastiske retter og lækre små overraskelser med hilsen fra køkkenet. Hertil kommer en perfekt tilpasset vinmenu, særligt udvalgt til aftenens skønne middag, og vinbaren er uden begrænsning.

Torsdag den 24. oktober 2013 havde 54 deltagere fra Randers Vinlaugh taget turen til Restaurant Malling & Schmidt i Århus. Måske var det den frie vinbar, som lokkede … måske var det maden. Laughet havde stablet dette flotte arrangement på benene grundet tilskud fra en generøs sponsor i form af Jem & Fix. Og der var fuldt hus, da de 54 mennesker fra Randers Vinlaugh troppede op i den flotte restaurant.

Ses der på den vinøse side, så smagte vi følgende vine:

Maden var derudover i særklasse, og alle synes at være godt tilfredse. Vil du læse et uddybende referat fra aftenen, så kan du finde det her.

Sluttelig bringer vi selvfølgelig en række fotos fra denne dejlige aften:

Besøg på Malling & Schmidt

Malling & Schmidt 01

_DSC4081

_DSC4082

_DSC4083

_DSC4085

_DSC4096

_DSC4098

_DSC4099

_DSC4100

_DSC4102

_DSC4105

_DSC4106

_DSC4110

_DSC4112

_DSC4113

_DSC4114

_DSC4117

Galleri fra vinrejsen 2013 til Portugal

Referat fra smagning af vinenes konge … Barolo

Så er der dømt Barolo

Torsdag den 19. september var en dag, som jeg havde set frem til, for der afholdte Randers Vinlaugh deres store Barolo smagning. Det var endda en Barolo smagning alene med vine fra området omkring Monforte d’Alba, og endda forestået af en vinbonde, som er pæredansk og til dagligt bor i Randers.

Randers Vinlaugh havde nemlig lokket Brian Falkner, som er medinvestor i den lille vingård SenZanome, til at komme forbi laughet og fortælle lidt om, hvordan det er at investere i – det vi andre kun kan drømme om – egen vingård i Piemonte, om projektet, historien, udfordringerne og ikke mindst vinene.

Randers Vinlaugh havde også lokket Brian til at bruge en del af sin sommerferie i Barololand på at indkøbe endnu flere Barolo’er fra nogle af de andre naboer rundt om i Monforte d’Alba. Så der var med andre ord lagt op til en spændende aften, og ikke mindre end 42 medlemmer fra Randers Vinlaugh var troppet op på GAIA Museum, eller rettere på museets Café GAIA Papaya, hvor der var dækket op til en god vinaften.

Vi startede smagningen med Brians egen 2008 SenZanome, Bricco San Pietro Barolo, og så gik det ellers slag i slag. Brian kunne fortælle mange historier om området, producenterne, metoderne, traditionalister, modernister, macerationstider krydret med små anekdoter, fx forhandlingerne om SenZanomes køb af 1 hektar mark med en gammel italiensk nabo, som i den mørke stue, siddende for bordenden iført sorte solbriller, totalt mafio-style, overhovedet ikke var til at stikke i omkring købsprisen for marken. De fik dog en lille rabat i form af en 12 liters Barolo.

Brian havde fundet nogle spændende Barolo’er fra Monforte d’Alba, og vi skulle igennem 2 vine fra 4 forskellige producenter, hvilket udover Brians egen SenZanome også talte Giovanni Manzone, som står for produktionen af danskernes vin og så to store tophuse, nemlig Conterno Fantino og Elio Grasso. Derudover skulle vi smage en Barbera d’Alba fra SenZanome som madvin til den efterfølgende buffet fra Café GAIA Papaya.

Smageprogrammet:

Jeg har – som sidst – linket til mine anmeldelser af vinene.

Generelt synes jeg, at det var fantastisk af smage så mange Barolo’er ved siden af hinanden … med store forskelle i stil, årgange og smag. Der var bestemt nogle funklende stjerner imellem, og specielt blev jeg da forelsket i vinene fra Conterno Fantino, som jeg ikke tidligere havde smagt vine fra. Alt i alt en super aften.

Referat fra amerikansk vinsmagning med KK Wine

KK Wine fortæller om amerikanske vine

Så gik sommeren på hæld … og det betød, at der var tid til at sætte gang i en ny sæson i Randers Vinlaugh, og det blev gjort – vanen tro – med en generalforsamling, mens smagningen var overladt til vinfirmaet KK Wine, som Randers Vinlaugh havde haft held til at lokke fra Charlottenlund til Randers. KK Wine er én af landets bedste og største importører af amerikanske vine, så temaet var naturligvis amerikanske vine.

Inden smagningen blev sat i gang, så skulle vi igennem generalforsamlingen, og det gik stærkt … måske medlemmerne var tørstige efter en lang sommer? Palle var – as usual – dirigent og ledede generalforsamlingen med sædvanlig kompetence og hård hånd. Under forsamlingen nød de 45 fremmødte medlemmer samtidig et glas mousserende Faber Krönung Halbtrocken fra Pfalz i Tyskland … en gestus fra laughets kasserer Jens Faber, som netop denne dag rundede 70 år. Tillykke med det skarpe hjørne.

Derefter gik ordet over til Kenneth Korsbæk Olsen, indehaveren af KK Wine … en festlig og charmerende mand med en spændenden fortid, bl.a. som privatchauffør for den gamle Mærsk og meget andet. Han fortalte om de 10 vine, som vi denne aften kom igennem.

Vi startede med 3 hvidvine og skulle derefter igennem hele 7 rødvine. Alle vinene – undtagen én – var fra Californien, og her får du lige listen over de vine, som vi nød denne aften:

Jeg har – som sidst – linket til mine anmeldelser af vinene.

Efter smagningen serverede Skovbakken deres sædvanlige buffet … altid godt, og godt med lidt føde efter de mange vine. Dermed blev den nye sæson i Randers Vinlaugh således også skudt behørigt i gang … og næste gang står den på Barolo … det glæder jeg mig også til.

Til sidst selvfølgelig også lige et ekstra foto … dette fra generalforsamlingen, hvor dirigenten og formanden har styr på dagsordenen:

Dirigent og formand på generalforsamlingen

Gourmetafslutning på Restaurant Østergade 1

Torsdag den 18. april markerede Randers Vinlaugh afslutningen af vinåret 2012/13 på Restaurant Østergade 1. 46 forventningsfulde medlemmer havde valgt at møde op til denne flotte gourmetaften. Lad det være sagt med det samme, vi tror ikke nogen gik skuffede hjem.

Efter en kort velkomst af formanden, var det ejerne af Restaurant Østergade 1, køkkenchef Rene Stentoft og restaurantchef Ruben Sloth, der overtog scenen og kommenterede både mad og vine. Ren råhygge og en flot menu ledsaget af 2 dejlige vine til hver ret var aftenens tema.

Appetizere bestående af råmarineret laks samt lidt andre små ting på godt brød blev sat på bordet sammen med aperitifen – en festlig spansk Cava Duc de Foix fra Penedès.

Første servering var pighvar på bund af risotto med svampe, på toppen frisk stenbiderrogn og krydderurter. Hertil blev serveret 2 tyske vine fra Weingut Bettenheimer i Ingelheim. Vinene fra Rheinhessen var henholdsvis Weissburgunder 2011 og Grauburgunder 2011 også kendt som Pinot blanc og Pinot gris.

Hovedretten var Restaurant Østergade 1’s fortolkning af den italienske klassiker saltimbocca. Kalvemørbrad omviklet med parmaskinke, nye cypriotiske kartofler, forårsløg og grønne asparges og krydderurtesauce. Den italiensk inspirerede hovedret blev selvfølgelig ledsaget af 2 vine fra Italien. Første vine fra Toscana var Banfi Centine IGT 2010 fra Castello Banfi i Montalcino og i glas nr. 2 blev skænket en Santa Sofia Ripasso 2010, Valpolicella.

Predesserten var en lækker creme brulè. Herefter desserten en vanilleis og råsyltede rabarber med rabarbermuffins, granulat af brændt rød og hvid chokolade på hvid chokoladebund. Desserterne blev ledsaget af 2 israelske vine fra Gollanhøjderne, Yarden Galilee Muscat 2010 og Yarden Heights wine gewurtztraminer 2009 – sidstnævnte er Israels svar på eiswein, men med en helt anderledes fremstillingsmetode end den traditionelle.

Næstformand Bernt Nielsen havde lavet en konkurrence, en tipskupon. På den måde blev medlemmernes vinviden testet. Flere af deltagerne var nærmest skeløjede af at kigge ved de mest velorienterede, men den nådige dommerkomite bestående af formanden og næstformanden så igennem fingre med dette. På denne måde skiftede 16 gode flasker franske og danske vine ejermand fra vinlaughet til medlemmerne.

For god ordens skyld skal nævnes, at en erfaren vindrikker, Rene Kjelde, havde flest rigtige, og det er uvist, om han kunne hente hjælp ved sidemændene.

Således sluttede en rigtig god og hyggelig aften, hvor Restaurant Østergade til fulde leverede det, man kan forvente af en toprestaurant.

Veltilpasse kan vi gå sommeren (hvis vi altså får en) i møde og vente på et spændende nyt vinår.