Med ordene ”I bliver fulde i aften” indledte laughets sekretær Randers Vinlaughs argentinske vinsmagning ”Malbec … den sorte drue fra Argentina”. Og der var noget rigtigt i påstanden, for dels havde laughet indkøbt 11 forskellige voluminøse Malbec vine med højt oktantal, men herudover havde de 38 fremmødte medlemmer også mulighed for at blive fyldt godt op med pintos, salater og store 300 gram oksebøffer fra Bressum og Co samt masser af oplysninger om Argentina som vinland, Malbec druen samt info om de forskellige producenter bag aftenens 11 vine.

Og det så ud, som om de kraftige, smagsfulde argentinske vine behagede de fremmødte medlemmer … eller også var det alkoholen, som langsomt begyndte at påvirke humøret, som langsomt – som aftenen skred frem – blev mere og mere løssluppent. Laughet havde påstået, at vi denne aften ville løfte bevisbyrden for, at der virkelig laves fantastiske vine i netop Argentina på den ellers lidt vanskelig Malbec drue, og det virkede som om, at den påstand også holdt vand.

Her lige listen over de vine, som vi smagte:

1. 2012 Bodegas El Esteco, Coleccion Malbec Rosé, Salta
2. 2011 Bodegas Catena Zapata, Cantena High Mountain Estate Malbec, Mendoza
3. 2011 Montes, Kaiken Malbec Ultra, Mendoza
4. 2009 Belasco de Baquedano, Swinto Old Vine Malbec, Mendoza
5. 2007 Domaine François Lurton, Malbec Piedra Negra, Mendoza
6. 2011 Bodegas Fabre, Viñalba Gran Reserva Malbec, Mendoza
7. 2007 Bodegas DiamAndes, DiamAndes de Uco Gran Reserva, Mendoza
8. 2009 Bodegas Dante Robino, Gran Dante Malbec, Mendoza
9. 2009 Bodegas Catena Zapata, Catena Alta Malbec, Mendoza
10. 2008 Viña Cobos, Bramare Malbec Marchiori Vineyard, Mendoza
11. 2011 Montes, Kaiken Malbec Reserva, Mendoza (madvinen)

Jeg har – som tidligere – linket til mine noter fra aftenen, beskrivelser og anmeldelser af vinene.

I løbet af aftenen fik medlemmerne også hørt om, hvorfor Argentina er så interessant som vinland, og ikke mindst smagt et bredt udvalg af Malbec vinene fra det store vinland i Sydamerika. Umiddelbart stor kvalitet i vinene, hvor flere imponerede ret kraftigt. Og kraftige er vinene også, så det passede fint, at Leif Bressum fra McAle havde sørget godt for Randers Vinlaugh på den madmæssige front.

Pintos inden smagningen og store, argentinske oksebøffer med spændende salater efter smagningen … samtidig med en dejlig madvin og reste-party med de tiloversblevne slanter. Tror ikke, at nogen var tørstige, da det blev tid til hjemturen … så var det i hvert fald deres egen skyld. Jo, højoktan vine og gode bøffer … det duer.

• Argentina er verdens 8. største land, og 5. største vinland – producerer 4 gange så meget som naboen Chile og lige så meget som USA.
• Landet har et tørt og stabilt klima med 300 solskinsdage om året, så sol er ingen udfordring. Vand er en udfordring, men vinmarkerne får tilført vand fra smeltevand fra Andesbjergene. Hvor man i Bordeaux taler om en eller to gode årgange ud af ti, så er det modsatte tilfældet i Argentina, som sidst oplevede en dårlig årgang i 1998.
• Det ligger på den rigtige side af Andesbjergene. Den påstand drøftes selvfølgelig med Chile, som selvfølgelig mener, at de ligger på den bedste side. Nedbøren falder på den chilenske side som regn. Argentina er benådet med, at nedbøren smides som sne på Andesbjergenes og efterfølgende gør gavn som smeltevand for vinproducenterne, som dermed kan kontrollere tilførslen af vand i de afgørende uger op til høsten og dermed undgå såkaldte ”vådskud”.
• Vinmarkerne i højder mellem 500 til 2.000 meter, enkelte steder endda 3.000 meters højde. Dette gør modningsprocessen langsom og derfor koncentreres frugtmængden. Større udsving mellem dag- og nattemperatur bevirker en accelerering af udviklingen af aromaer i druerne og giver duftkomplekse vine. Vinene får bedre struktur, fasthed og syre.
• Den klimatiske forskel imellem 500 meters højde i Maipo i østlige del af Mendoza og 1.500 m i Valle de Uco i den sydvestlige del af Mendoza svarer til sammenligning med Europa på forskellen på det kølige Champagne og det stegende varme Sicilien. Dvs. en geografisk afstand på 1.500 km indenfor blot 25-30 km afstand. Det kan man da kalde helt vildt.
• De 300 solskinstimer, det meget tørre klima og dyrkningen i højderne overflødiggør sprøjtemidler. Svampesygdomme trives meget dårligt i det varme og tørre klima med lav luftfugtighed. Det betyder også, at Argentina har et stort antal i upodede vinstokke. Tilbage i 1800-tallet hærgede rodlusen phylloxera de europæiske vinstokke og man måtte pode de originale stokke med stokke fra USA for at gøre dem resistente mod rodlusen. Dette er aldrig sket i Argentina, hvor vinmarkernes højde og det tørre klima er med til at sikre, at denne lus aldrig kommer til at blive noget problem. Man snakker om at 90-95% af samtlige vinstokke i Argentina er upodede. Man har derfor også mange gamle vinstokke … specielt Malbec – ofte over 100 år gamle stokke
• Klimaet, de gamle vinstokke … og billigere priser på gode vinmarker har tiltrukket en række af internationale vinmagere. Hovedparten af alle de interessante vinhuse er ejet af udenlandske vinmagere … eller tilflyttere fra kendte vinlande. Dermed er der også investeret massivt i vinproduktionen i Argentina.
• Ikke så mange regler. Argentina en del af Den Ny Verden hvad angår friheden til at plante forskellige druetyper, til at lave forskellige stilarter, og ved ikke at være begrænset af regler og reguleringer. Der må også tilsættes syre i vinene, hvis der er behov for det.
• Størstedelen af produktionen er fortsat de gamle lokale druer som Criolla og Cereza. De drikkes lokalt i Argentina og udgør omkring halvdelen af produktionen. De er ikke værd at eksportere.