Alle indlæg af houlberg

Referater

En eksklusiv spansk smagning med Theis Vine

Randers Vinlaugh fik torsdag den 19. september 2019 besøg af Theis Vine til en fabelagtig spansk smagning med fokus på vine fra vindistrikterne i Nord- og Østspanien, altså primært regionerne Catalonien og Castilla y Leon.

Et sammentræf af tilfældigheder, ferier og anden travlhed har gjort, at alene 24 medlemmer fra Randers Vinlaugh havde tilmeldt sig til denne smagning og forventningsfulde var mødt op på Café Jens Otto som kampklare matadorer i manegen klar til spansk rally.

Men de fik virkelig smæk for skillingen, for Theis Vine var mødt velforberedte op, både med et imponerende smageprogram, en håndfuld lækre vine med små spændende overraskelser imellem samt ikke mindst en opsat turguide i form af Emil Gamrath fra vinfirmaet i København.

Udover det nok hidtil flotteste trykte smageprogram, som vi endnu har set i vinlaughet, så vidste Emil Gamrath også rigtigt meget om de spanske vine, vinhusene og vin generelt.

Selvom det beskedne fremmøde betød, at vi ikke havde Café Jens Otto for os selv, og lydniveauet derfor var en anelse højere end normalt til vores smagninger, så var Emil god til at formidle sin kæmpestore viden om vinene … og god til at komme omkring bordene med små historier. Stor ros.

Det smukt trykte smageprogram viste, at vi havde en god aften foran os med hele 9 vine, hvor kun den første var en hvid og resten dermed lutter spanske temperamentsfulde rødvine. Vi skulle igennem disse vine.

Det var et rigtigt flot felt, hvor specielt den 16 år gamle Salanques fra Cellar Mas Doix blæste mig omkuld. Aalto er jo også altid godt, selvom vi smagte dem meget unge … og reelt burde gemmes væk i over 5 år. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Det blev en rigtig hyggelig aften … og efter vin nr. 8 – den store PS fra Bodegas Aalto – så bød Café Jens Otto på en stor buffet med masser af gode lækkerier … herunder fantastisk mørt kød og et par gode desserter. Madvinen var vinen Prima fra Bodegas San Román.

Et stort tak til Emil Gamrath og Theis Vine for et virkelig flot vinsmagning i det jyske.

Referater

Uhrskov på besøg … med lækre vine fra Antinori

Torsdag den 22. august var 36 noble medlemmer af Randers Vinlaugh mødt op i Jyske Bank til efterårets første vinsmagning, som både var den traditionelle generalforsamling samt en god eksklusiv smagning af vine fra det store, legendariske Marchese Antinori.

Som vanlig startede seancen med generalforsamlingen suppleret med et glas bobler … selvfølgelig også fra Marchese Antinori. Vanen tro blev Palle Svendsen valgt som dirigent og klarede – som vanligt – også opgaven til perfektion. 

Vi kom i skyndsom hast igennem de obligatoriske punkter, formandens beretning, regnskab, valg til bestyrelse samt eventuelt og var dermed hurtigt klar til det, som de fleste 36 fremmødte medlemmer nok reelt var mest interesseret i.

Vinsmagningen var lagt i kapable hænder hos Kristian Uhrskov fra Uhrskov vine, som er en gammel familievirksomhed, der har været drevet siden 1895 – oprindelig som købmandsbutik – og i dag drives af 4. generation via brødrene Anders & Kristian Uhrskov.

Kristian var en perfekt guide for at lære mere om det store, historiske og legendariske vinhus Marchese Antinori. Han fortalte om vinhuset og mange af dets ejendomme og vine. Det er få vinhuse, der i dag – som netop Antinori – drives i 26. generation.

Vinprogrammet for aftenen så sådan her ud:

  • NV Marchese Antinori,  Tenuta Montenisa Cuvée Royale Franciacorta, Lombardiet
  • 2018 Marchese Antinori, Castello del Castello Bramìto della Sala, Umbrien
  • 2015 Marchese Antinori, Villa Antinori Rosso, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Pian delle Vigne Rosso di Montalcino, Toscana
  • 2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana
  • 2015 Marchese Antinori, Tignanello Chianti Classico Riserva, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Le Mortelle Botrosecco, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Guado al Tasso Cont’Ugo, Toscana
  • 2014 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana

Jeg skal selvfølgelig nok senere supplere med links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Om Antinori

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavede vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori. I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres succes købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor store Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV.

Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Antinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer.

Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieejet står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Tignanello

Hos Antinori er vingården Tenuta Tignanello nok den mest interessante og helt klart også mest kendte. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori.

Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Det var dog imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen.

Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin, Vi smagte som aftenens sidste vin selvfølgelig den legendariske vin i en årgang 2014.

Afslutning

Det blev en virkelig lækker smagning, og bagefter blev eventuelle slanter samt en madvin fra Antinori nydt til en omgang nordisk tapas fra Kevin og Norevent, venligst sponsoreret af aftenens vært Jyske Bank, som også endte som opsamlingsspot for de vine, som flere af os endte med at købe med lidt rabat på aftenen.

Samlet en stor tak til Kristian Uhrskov for en god smagning.

Referater

Sæsonafslutning på Bistroteket … med genoplive af en gammel tradition

Bistroteket lagde en dejlig ramme om sæsonafslutningen 2018/19 i Randers Vinlaugh, og 32 medlemmer var mødt op til aftenen, hvor vi for en stund genoplivede en glemt tradition.

Vi havde nemlig lavet en sæsonafslutning som i gamle dage, hvor alle medlemmerne selv fik mulighed for at medbringe nogle af deres yndlingsvine og dele dem ved bordet.

Ikke siden april 2010 havde vi gennemført den gamle tradition med, at laughets medlemmer selv skulle medbringe vin, for at dele deres vinoplevelser med andre medlemmer i laughet. Men det lod til, at medlemmerne var med på den idé.

Bistroteket havde reserveret 1. sal til Randers Vinlaugh og dækket pænt op til de 32 medlemmer ved 4 borde … altså med 8 personer ved hvert bord, som så skulle dele deres medbragte vine.

Og vel bænket, så bød formanden velkommen og laughet bød på en velkomstdrink … bobler, dog blev serveret blindt med opfordring til at gætte, hvilket land boblerne kom fra og måske endda også druerne i den mousserende vin.

Der blev gættet flittigt på alt fra champagne, fransk crémant, cava og italienske bobler, men det lille charmerende flaske vintage bobler fra skam fra Bulgarien … en 2011 Edoardo Miroglio, Brut fra det Trakiske Lavlande i Bulgarien.

Til boblerne havde Bistoteket forberedt en lille appetizer … en lille fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lurtemayo og lidt sprødt på toppen. Meget lækker lille godbid at starte med og perfekt sammen med en mousserende vin.

Menuen havde bestyrelsen sendt ud til alle medlemmerne inden aftenen, således de havde mulighed for at afstemme de medbragte vine, men bestod denne aften af:

  • Læsøtartelet
  • Okseryg, forårsurter og kraftig glace
  • Gode oste med sødt og sprødt

Læsøtartelet

Forretten bestod af Bistrotekets læsøtarteletter, som er lavet med rødspættefilet, jomfruhummer og butterdej. Ved vores bord havde 3 medbragt hvidvin til forretten, nemlig disse:

Ved de andre borde blev der også delt vine, men det var selvfølgelig helt andre vine. Det er jo det lidt anderledes og charmerende ved sådan en afslutning … helt uorganiseret kaos omkring, hvad der bliver serveret ved de forskellige borde.

Okseryg, forårsurter og kraftig glace

Hovedretten bestod af okseryg, forårsurter og kraftig glace … dertil selvfølgelig masser af rødvine. Ved vores bord havde de fleste alle medbragt rødvine, så vi havde et program med følgende vine:

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De øvrige kommer senere.

Vi sluttede med lidt ost … men den ostetallerkenen fik jeg dog ikke taget et foto af. Gert E – ved vores bord – havde været forudseende og havde som eneste medbragt en dessertvin, nemlig en 

Efter maden stod den på konkurrence … en tipskupon med spørgsmål om vin. Og der var rigtig flotte præmier på spil, bl.a. en kasse vin fra Quinta do Pégo, en 1,5 liter 2015 Chateau De Cayx … prinsens sidste vin og andre vine i et sandt overflod.

Gert E vandt faktisk hoved præmien, som var Pego kassen. Men alt i alt en fantastisk aften med masser af hygge, delevine samt snak om vin og meget andet. 

Referater

Boblende aften med Champaniacs lækre champagner

Torsdag den 21. marts var 32 sprudlende medlemmer af Randers Vinlaugh og 3 bankfolk fra Jutlander Bank ved at boble over af glæde på grund af gode champagner. De havde alle modigt meldt sig til en vinaften udelukkende med champagne, og trods en formentlig sund forudindtaget skepsis, så blev det en rigtig lækker aften med fabelagtige bobler, gode fortællinger og lækker mad til de gode champagner, som alle var begejstrede for.

Smagningen havde laughet lagt i hænderne på det lille lokale firma Champaniac … der – nærmest som ordet også siger – er fanatiske, rødglødende og passionerede champagne elskere. De driver kun Champaniac på hobbybasis og sælger alene deres sortiment til venner af firmaet.

De importerer kun champagner fordi, at de ikke kan lade være og har alene import af champagner fra en håndfuld små og kvalitetsbevidste producenter.

Champaniac drives af Carsten og Jan … sidstnævnte var dog forhindret, så Carsten havde i stedet taget René – ven af firmaet og selvfølgelig også champagne elsker – med som hjælper.

Carsten havde lavet en voldsomt spændende smageprogram til Randers Vinlaugh og det omfattende alle slags champagner … fra Non Vintage til årgangschampagner, blends, rene Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og en enkelt rosé.

Smagningen var henlagt til Jutlander Bank på Østervold, og de havde også sponsoreret en menu, som skulle følge med champagnerne. Stor tak til Jutlander Bank.

Carsten skulle så forsøge at orkestrere, hvilke retter vi løbende skulle smage til de enkelte bobler … og netop kombinationen af mad og champagner er ét af Champaniac store interesser, altså hvordan man bedst sætter champagner til en god middag.

Og sikke en orkestrering! Carsten fortalte indlevende om sin altoverskyggende hobby, altså om champagne generelt, deres lille firma, men mest af alt om aftenens champagnehuse og de champagner, som løbende blev serveret.

Samlet så programmet således ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. De fleste havde jeg smagt tidligere, ja faktisk til netop en gastronomisk aften med Champaniac, hvor de havde rottet sig sammen med Kevin fra Norevent … og det kan du læse om i mit blogindlæg VIP champagnesmagning & private dining ekstravaganza. 

Man kan nemlig sagtens drikke champagne – og udelukkende champagne – til en lækker middag, og det fik vi bestemt beviset for denne aften i Jutlander Bank. Mange var endda som begejstrede, at de bestilte flasker af nogle af aftenens bobler … mig selv inklusiv.

Champaniac havde endda udlovet en magnum flaske, som de trak lod om blandt aftenens indkøbssedler, herunder min med nogle af boblerne fra Louis Nicaise, som klart – igen – blev mit favorit champagnehus.

Vi slutter som vanligt med lidt flere fotos fra aftenen.

Referater

Lang Mendoza næse … men reddet af Languedoc & Strobel Vin

Nogle ting er man ikke herre over, men derfor kan man godt sige; shit, fandens, øv og sur røv. En uge før vores besøg af vinmageren Andrej Razumovsky – den halvt danske og halvt østrigske vinmager , der nedstammer fra en ukrainsk adelsfamilie – fik vi et ganske uventet afbud fra manden helt fra Mendoza.

Høsten var fremrykket 3-4 uger i Mendoza, så han kunne ikke komme til Danmark, hverken til Winemakers Dinner rundt om i landet med Philipson Wine eller – endnu vigtigere – til smagningen i et af landets stolteste vinlaugh, nemlig Randers Vinlaugh.

Så var rådne dyr gode og gode råd dyre, men laughet fik hurtigt fremrykket en smagning, som var planlagt til efterårsprogrammet, nemlig en Languedoc/Roussillon smagning med Jacob Strobel fra Stobel Vin syd for Århus. Og heldigvis var Jacob fleksibel og frisk på opgaven.

Selvom vi havde slået hårdt på trommen for, at vi nu igen fik besøg af en vinmager og så i stedet måtte sende en undskyldende e-mail med ændringen i programmet, så havde 30 hele medlemmer alligevel indstillet ganerne på vin, selvom det så ikke skulle være tyk, kældersort Malbec i en argentinsk tango.

Selvom influenzaen hang i luften over Randers og helt tilfældigt havde udset sig et par stykker af laughets medlemmer, så var det alligevel en flok vinglade mennesker, som i god tid indtog lokalerne på Restaurant Tronborg, som imod alle ods modsagde alle rygter om, at dér var tiden gået i stå for mange år siden. Lokalerne fremstod derimod lyse og venlige.

Det gjaldt sådan set også aftenens vin- og redningsmand Jacob Strobel, som havde klargjort 8 vinøse missiler fra Languedoc og Roussillon, et fint program med 2 hvidvine, 5 rødvine og sluttelig en sød Muscat Rivesaltes. Dermed så programmet sådan her ud:

Et fint lille felt, hvor specielt den røde madvin Pour les Amis Saint-Chinian og Roc Blanc Saint-Chinian fra Château Gilbert & Gaillard overraskede meget positivt, men også dessertvinen Classique  Muscat Rivesaltes Béa bød på flot kvalitet. Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. 

Jacob fortalte om de forskellige vine og vinhuse … og han havde endda lavet et lille kort, hvor vinhusene var indtegnet. Det så ud som om, at vinene behagede de fremmødte medlemmer og med 20% rabat, så bestilte flere også mange af vinene. 

Efter smagen, så skulle vi ind i restauranten, hvor Tronborg ikke skuffede med det traditionelle … nemlig deres carvingbord, som ikke havde ændret sig. Men heldigvis, for det var god mad med forskellig slags kød med god tilbehør samt lækker salatbuffet. På den måde var alt ved det gamle på Tronborg … og det er i grunden ikke så ringe. 

Samlet blev det således alligevel en god vinaften, selvom det blev uden besøg af vinmageren fra Argentina og noget andet end vi selv havde forventet … men godt var det og fra et område, hvor man får value for money.

Referater

Rhône med post … sikke et arsenal af vine fra M. Charpoutier

Rhône med post hed overskriften for årets første vinsmagning i Randers Vinlaugh … og det danske postvæsen skal stå tidligt op for at følge med Jan Post Nielsen, som torsdag den 24. januar guidede 41 medlemmer af vinlaughet igennem en forrygende smagning af vine fra det store, legendariske og historiske vin- og negocianthus M. Chapoutier.

Jan Post Nielsen – som mange kender fra Vinspecialisten i Dytmærsken – arbejder i dag for Kjær Sommerfeldt, og ham havde vi hyret til at forestå en vinsmagning fra Rhône … med hovedvægten på det nordlige Rhône.

Og Jan havde glædet sig til på sin gamle hjemmebane at vise, dels hvad han havde lært siden sidst og ikke mindst præsentere et sandt arsenal af flotte vine fra M. Chapoutier. Han havde udvalgt et repræsentativt udsnit af vine fra producenten … en enkelt hvid, lidt fra det sydlige Rhône og 5 røde perler fra det nordlige.

Ready – set – go … Rhônesmagning med Jan Post Nielsen

Så de 41 fremmødte medlemmer på Slotskroen fik smæk for alle skillingerne. Og posten var i både godt humør, hopla, fortalte masser om M. Chapoutier, historien og selvfølgelig også de enkelte vine, så det blev en toppræstation med både SKÅL og masser af info.

Historien om Chapoutier

Skal vi kigge lidt nærmere på vinhuset Chapoutier, så har familien Chapoutier boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og

Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.

Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.

Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.

Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.

Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.

Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.

I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.

De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.

De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.

Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.

Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.

Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret økologiske, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.

I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.

De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.

Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.

Vinen tjekkes i Vivino

Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,

Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.

Smageprogrammet denne aften

De 5 røde perler fra Nordrhône er linet op

Jan Post Nielsen har valgt et ret spændende udvalg … og med en kvalitet, som vist overraskede de fleste. Samlet så programmet sådan her ud:

Virkelig et flot felt … og lang tid siden, at jeg har smagt så mange gode vine i streg. Jeg har som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Jan lokkede med lidt rabatter, hvis nogle var interesserede i at købe vinene og endda til ganske gode priser. Det faldt i god jord … og der var vist mange, som købte nogle flasker, herunder jeres flittige skribent og flere omkring bordet.

Stor tak til Jan for indsatsen og et flot smageprogram. Well done.

Endnu en god aften i Randers Vinlaugh

Efter smagningen var der en lille buffet fra Slotskroen, og madvinen var den smagfulde Côtes-du-Rhône Belleruche. Samlet en flot start på den nye vinår … fedt at smage god Rhône og jeg glæder mig allerede til næste smagning i Randers Vinlaugh.

Referater

Bordeaux vine i landlig idyl i Albæk ved laughets Bordeauxspecialist Bernt Nielsen

Temaet denne torsdag aften i november lød på venstre mod højre bred i Bordeaux eller med andre ord Medoc mod St. Emilion. 47 medlemmer fik en fantastisk aften, som var både informativ og velsmagende.

Med lidt god vilje kan man godt drage en sammenligning mellem at stå i Randers og kigge ud ad Randers Fjord mod Kattegat med Albæk på venstre bred og Uggelhuse på højre og overføre dette billede større målestok til Bordeaux by med kig ud ad Gironde floden mod Atlanterhavet med Haut Medoc på venstre bred og St. Emilion på højre bred.

Altså blot en geografisk sammenligning, for når det kommer til det væsentlige – vinene – hører en hver sammenligning op.

Velkomsten blev indledt med en markering af frigivelsen af Beaujolais Nouveau, som jo hvert år frigives 3. torsdag i november. Primeur vinen, vi smagte, var fra det anerkendte vinhus Joseph Drouhin i Beaune. Smagen af røde bær var fin og frugtig og var som sådan en god disponent for potentialet i den type vin.

Aftenens egentlig emne blev indledt, så også udelukkende hvidvins-drikkere blev tilgodeset med en Chateau Pierrail Prestige Blanc Bordeaux.

Bernt var som altid velforberedt og på hjemmebane både i Albæk og i vinene fra Bordeaux.

Selv om vinene er det væsentlige, er det spændende ved vinverdenen også de mange sidegevinster, der følger med. Bernt delte rundhåndet ud af disse samt sin viden om byen Bordeaux og området af samme navn.

Enhver vil få lyst til at besøge Bordeaux og nogle af turistmagneterne i byen, når de hører Bernts levende beskrivelser af det nye etablisement ”City du Vin”, promenaden med de mange restauranter og vinbarer eller ”Maison du Vin” – ja, det hele handler stort set om vin i Bordeaux, dog bør lige tilføjes den berømte børsbygning på Girondin pladsen.

Beskrivelsen af Medoc Marathon får også munden til at løbe i vand, hvis ikke den er tørret ud, inden man kommer til entrecoten, osten og grand cru vinene.

Bernt afslører også en stor interesse for det modsatte køn, idet han har gjort et grundigt research for at finde ud af, hvor mange poster der bestrides af kvinder på nogle af de kendte slotte. Et postulat (fra kvinder) siger, at kvinder er bedre til at smage, eller er det måske, fordi der ingen sønner var til at tage over på slottene.

Smagningen forløb med parvis test af vinene fra henholdsvis venstre og højre bred. Det var ikke en egentlig konkurrence men mere en konstatering af forskellen i smag pga. forskellig druesammensætning, jordbund, andre geografiske forskelle m.v.

Alligevel vil jeg ikke undlade for mit eget vedkommende nok at give et overraskende lille plus til St. Emilion siden. Måske mest grundet stor forskel i 1. sæt.

Alle vinene var gode og de fleste særdeles gode repræsentanter for de to områder – ikke underligt – da 3 af vinen var Cru Bourgeois og de resterende 6 var Grand Cru vine.

Alle vinene flot anskaffet af Bernt af mange forskellige kanaler i både ind- og udland. De smagte vine var:

  • Chateau Lamothe-Cissac 2010 Cru Bourgeois Haut Medoc
  • Chateau Ambe Tour Pourret 2015 Grand Cru St. Emilion
  • Chateau Magnol 2014 Cru Bourgeois Haut Medoc
  • Chateau Fonbel 2012 Grand Cru St. Emilion
  • Chateau Cantemerle 2012 Grand Cru Classé Haut Medoc
  • Chateau Corbin 2012 Grand cru St. Emilion
  • Chateau D’armailhac 2006 Grand cru Classé Haut Medoc
  • Chateau Franc Mayne 2015 Grand Cru Classé St. Emilion
  • Madvin: Chateau Fourcas-Dupre Cru Bourgeois Listrac-Medoc

Cateringfirmaet Nor/Event er Randers’ svar på gourmet take away. Indehaveren Kevin Pindstrup Nielsen havde til denne særlige aften leveret en herlig velsmagende  gourmet tapas-anretning, som var fint afpasset til aftenens vine.

Så BRAVO til Bernt – BRAVO til Bordeaux – BRAVO til Beaujolais – BRAVO til tapas i særklasse  –  og tak til alle der gjorde denne aften mulig i Albæks hyggelige forsamlingshus.

Som vanligt slutter vi også med lidt flere fotos fra aftenen.

Referater

Italiensk Italux smagning med masser af B’er på Skovbakken

Der var mange B’er i luften torsdag den 18. oktober 2018 på Restaurant Skovbakken, hvor 39 glade medlemmer af Randers Vinlaugh var mødt op til en italiensk aften med vinfirmaet Italux.

Og blandt bunker af berusende B’er var bl.a. berømte bidende Barolo, blodrød Barbaresco, bastant Barbera, blød, brunlig Brunello blandt blide Bianco basisvine og Brut brusende bobler.

Men et vigtigt B denne aften var dog også billig, for Italux drives mest på hobbybasis, hvorfor de kan holde nogle meget fornuftige priser på vinene. Og det var noget, som medlemmerne synes om, specielt også fordi, at vinene samtidig imponerede på kvalitet … eller sagt på anden vis, så var der virkelig smæk for skillingen.

Det skulle også senere på aften – vel hjulpet undervejs af en lille konkurrence – sætte gang i jydernes købelyst af de italienske vine.

Italux importerer nemlig også alene – som navnet helt korrekt indikerer – vine fra det italienske opland til det lille importfirmas adresse i Skanderborg. De er 6 ejere om foretagende og med interessen for vin som det vigtigste … ren hobby med nøgleordet Vino e Passione.

Denne aften var det fra Italux Lars og Michael, som skulle guide laughets medlemmer igennem aftenens program. Og selvom de ikke er professionelle i branchen, så lagde de godt ud med at sponsorere et lille glas mousserende Spumante og dertil endda lidt parmesanost … great combi og så var vi ligesom i gang.

Vi skulle derefter smage to hvidvine inden resten af aften stod på rødvine fra henholdsvis Abruzzo, Toscana og Piemonte, altså nogle af de B’erne. Samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Jeg har – som vanligt – linket til de vine, som jeg tidligere har smagt og anmeldt samt anmeldelserne fra aftenen.

Samlet blev det en rigtig god og hyggelig aften med godt humør hos Italux Lars og Michael. Og specielt de røde vine fra Toscana og Piemonte lod til at falde i folks smag. 

Italux udloddede samtidig 3 x vinepræmier til lodtrækning mellem de vinbestillinger, som de modtog i løbet af aftenen.

Blandt vinderne var bl.a. Jørgen Jacobsen, som sammen med sin hustru var med for første gang i Randers Vinlaugh … ja faktisk var der denne gang 2 nye medlemmer med for første gang. 

Om vinpræmierne var trækplasteret, de gode vine eller de fornuftige priser … eller måske alle 3 faktorer, som spillede ind, skal jeg ikke kunne sige, men der blev vist bestilt flittigt med vine, som alle snart vil blive leveret til en samlet adresse i Randers. 

De bliver nemlig leveret til Jyske Bank, så laughets sekretær skriver rundt til medlemmerne, når vinene er modtaget og kan afhentes.

Efter de første 8 vine, så serverede Restaurant Skovbakken derefter en dejlig buffet med masser af lækkerier, bl.a. en lækker laks, oksekød samt andet godt.

Som madvin havde Italux valgt endnu et B … Barbera d’Alba Pozzo fra Reneta Corino og endda i to forskellige årgange 2013 og 2015, også et fint valg og passende til den gode mad. 

Sammenlagt en fornøjelig aften og stor tak til Italux for deres uhøjtidelige præsentation af deres dejlige vine. 

Referater

Down under med Frankland Estate og Propperiet på Café Jens Otto

Ved borde med rødternede duge og levende lys, under vasketøjssnoren med mormors store, hvide og nyvaskede underbukser var scenen sat til en hyggelig aften. Forude ventede endnu en smagning i Randers Vinlaugh, hvilket havde lokket 31 medlemmer ned på Café Jens Otto.

Temaet denne gang var australske vine fra alene ét vinhus, nemlig Frankland Estate. Det var også land tid siden, at sidst havde smagt vine fra landet Down Under, men i laughet er vi jo ligeglade med, hvor i verden vinen kommer fra, bare den smager godt.

Og da det netop også er holdningen hos Propperiet Vin Import, så havde vi hyret netop dem til at komme til den kronjyske hovedstad for at forestå en australsk smagning med Frankland Estate, som er et af deres vinhuse, der endda laver vine med et europæisk snit i kængurulandet.

Det var Claus Venning fra Propperiet Vin Import, som skulle præsentere os for vinene fra Frankland Estate, som blev grundlagt af Barrie Smith og Judi Cullam i 1988. Deres gård ligger på en plet, som er ganske velegnet til vinproduktion ved Frankland River i Great Southern distriktet i Western Australia.

Frankland Estate er bl.a. kendt for deres vine på Riesling … flere har endda sagt, at Frankland Estate laver Australiens bedste Riesling, hvilket vi hurtigt skulle smage.

Claus fortalte om vinhuset, viste en lille film fra Frankland Estate og præsentere os samlet for 11 vine … 9 i det ordinære smageprogram og 2 til sidst i en lille konkurrence. Det var vinene:

Blindsmagningskonkurrencen

Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i den kommende tid. Jeg var især imponeret af deres Riesling vine, som var så tørre, at de sagtens kunne forveksles med vine fra enten Tyskland eller Alsace.

Konkurrencen havde Claus lavet for at give lidt sjov og lidt ekstra … og gik helt kort ud på, at vi for sidste to vine skulle gætte land, vinhus, årgang og drue. 

Vi var flere, som ikke havde hørt efter … at vi denne aften alene skulle smage vine fra Frankland Estate, men det havde Lars Wilhelmsen, som derfor løb med sejren og en præmie på et par flasker vin. 

Café Jens Otto viste efter smagningen, at de ikke kun mestrer den hyggelige stemning, men også kan lave god mad, så vi fik en lille buffet med masser af lækkert kød, tilbehør og såmænd også dessert.  Samlet endnu en fin aften i Randers Vinlaugh.

Referater

Generalforsamling samt sommersmagning på Hotel Randers

Den gamle dame … det hæderkronede, traditionsrige Hotel Randers fra det herrens år 1856 dannede en smuk, stoisk og værdig ramme om Randers Vinlaughs første smagning i den nye sæson.

Vinsmagningen var lagt komplet i hænderne på hotellets restaurantchef René Poulsen, som selv tidligere har drevet vinforretning og derfor kapabel til at forestå en smagning for laughets 56 fremmødte medlemmer med temaet sommervine.

Der var måske en anelse sent på sæsonen, men måske alligevel ganske passende på det, som lignede årets sidste sommerdag. Forude ventede en spændende aften, så de mange vinglas funklede forventningsfuldt i Gauginsalen … både de høje, slanke og langbenede champagneglas og de mere robuste, arbejdsomme hvidvinsglas, som skulle anvendes til aftenens program af hvidvine og rosévine.

Efterårets første arrangement bestod samtidig også af årets generalforsamling. Den skulle afvikles på samme retskafne facon, som de tidligere år. Derfor havde formanden igen hyret advokat Palle Svendsen til at være dirigent, og han fik straks – efter en kort velkomst og et glas mousserende vin i glasset til alle – dirigentstokken samt en klokke, såfremt forsamlingen – stik imod forventning – ikke skulle opføre sig civiliseret.

Men det gjorde de 56 medlemmer nu helt skikkelige og eneste afvigelse fra det udsendte program var, at et af de opstillede nye bestyrelsesmedlemmer inden generalforsamlingen grundet arbejdspres havde trukket sit kandidatur … men det havde bestyrelsen løst inden aftenen ved bede Bernt tage en yderligere 2-års periode. Det havde han accepteret, selvom han egentlig havde planlagt at give stafetten videre.

Så det var alene Svend Pedersen, som blev godkendt som nyt medlem af bestyrelsen, mens laughets mangeårige kasserer Jens Faber stoppede i bestyrelsen efter lang, tro tjeneste, idet han følte, at det nu var tid til yngre kræfter. Formanden takkede Faber for det gode arbejde gennem mange, mange år i laughets bestyrelse, selvfølgelig med en lille gave som tak for indsatsen.

De sidste punkter på dagsordenen blev derefter hurtigt afsluttet, hvorefter René Poulsen overtog ordet og stod for præsentationen af aftenens sommervin, hvilket efter crémanten fra Knud Kjellerups burgundiske vinhus Albert Sounit bestod af 5 hvidvine samt 4 rosévine.

Samlet så programmet sådan her ud:

Som vanlig har vi linket til sekretærens beskrivelser og anmeldelser af vinene på Houlbergs Vinblog. Generelt var det et rigtigt fint program, og René Poulsen gjorde det fremragende … god viden om de enkelte vinhuse og de serverede vine.

Der var selvfølgelig – som altid – højdepunkter, hvor især de to Riesling vine var Mosel var helt formidable og uden tvivl aftenens helt store oplevelser sammen med Bandol rosévinen fra Otts slot Château Romassan og Burggartens rosé på Spätburgunder.

Midt i smageprogrammet, så havde køkkenet på det ærværdige hotel forberedt et stjerneskud, men ikke et traditionelt et af slagsen, men derimod et moderne dekonstrueret og på alle måder utraditionelt stjerneskud.

Det kom samtidig med den sidste af hvidvinene, en amerikansk Unoaked Chardonnay, inden det gik løs med rosévinene, hele 4 af slagsen – og som nævnt – med Bandol’en og den tyske Spätburgunder som de klart bedste.

Sammenlagt en flot aften og skøn start på den nye sæson. Vi slutter som vanligt med endnu et par billeder fra aftenen.