Kategoriarkiv: Referater

Sommerudflugt m/temaet ”Plenty”

James Bond

Plenty O’Toole: Hi, I’m Plenty.
James Bond: But of course you are

Sådan lød ordene i Bond filmen Diamonds Are Forever, og det varr også temaet for året sommerudflugt til Fussingø – altså ”plenty” og ”diamanter”, både madmæssigt og viniøs. Vi smagte små ”diamanter” af sommervine, som kan anbefales til en dejlig sommerdag på terrassen.

Vinene var:

Keller Riesling Trocken 2007, Rheinhessen, Tyskland
Importør: Denne yndlingsvin er i de seneste år blevet bedre og bedre, men i 2007 tager Klaus-Peter Keller prisen. Denne udgave er en sand drømmevin, prisen taget i betragtning. Klassearomaer af kalksten, citrus, gule æbler og fersken med et let tropisk præg strømmer fra glasset. Derefter følger en aldeles perfekt balanceret, afrundet smag, hvor en cremet kalkstensmineralitet og moden saftig citrus præger vinen, før den slutter i en flot mineralsk finale med udpræget Kirchspielsk krydderi og kalkstenssmag. Klaus-Peter har skabt en pragtfuld, saftig og kalkstensmineralsk vin, som viser 2007 årgangens hemmelighed: Den fantastiske kombination af intensitet, præcision og terroirpræg. Importør: ATOMWINE

Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken 2005, Nahe, Tyskland
Importør: Tim Fröhlich har de sidste 5 år etableret sig i Nahe’s førende firkløver af producenter. Som den eneste af disse arbejder han udelukkende med spontangæring, som han mener giver de mest autentiske vine. Tim Fröhlich arbejder meget seriøst på sin spätburgunder, som han laver på gammeldags vis og frigiver meget sent. 2005 årgangen, som er den aktuelle årgang, stammer fra perfekte druer af både franske og tyske Pinot-kloner, som efter en 6-7 uger lang maceration har været lagret i delvist ny barrique. Den meget komplekse næse viser hindbær, kirsebær, rødbede, urter, lakrids og mineralske nuancer i et meget sundt og køligt udtryk, som i store glas udvikler glimt af charmerende sødme. På tungen er denne vin uhyre elegant med præcis og velafbalanceret sund Pinot-frugt, som støttes af et stærkt mineralsk aftryk. Tanninerne er afrundede på trods af deres store aftryk, og syren er perfekt integreret. Denne helstøbte og balancerede, kølige Pinot i Tim Fröhlich’s fortolkning slutter struktureret og mineralsk. Importør: ATOMWINE

Becker Spätburgunder ”B” 2007, Pfalz, Tyskland
Importør: 2007 er en drømmeårgang for Fritz Becker, hvilket bl.a. viser sig ved, at selv hans “B”-niveau er af skræmmende kvalitet. Denne selektion fra parcellerne med de gamle betegnelser Hängelberg, Kammerberg, Wormberg i marken Schweigener Sonnenberg blev gæret i åbne træfade inden lagring i brugte fade i 12 måneder. Vinen er med andre ord helt frisk på flaske og vil utvivlsomt kun forbedre sig i de kommende uger, måneder og år, selvom den allerede nu er aldeles overbevisende. Farven er helt transparent lyserød. Dens åbne, klassefyldte aroma er sensationel for en Pinot i denne prisklasse. Det er rendyrket Bourgogne-udtryk i sin kølige kombination af jordbær, hindbær, støv, tørrede krydderier, blyant og rabarber. På tungen viser denne store Pinot sig i perfekt, kølig balance. Frugten er helt moden og uden sødme, strukturen er tydelig, men af helt forfinet kvalitet, og vinen er derfor behagelig på tungen. Denne afbalancerede komposition med mineralsk friskhed og tilbageholdende præsens er simpelt hen drømme-Pinot. Kalk og kridtsmagen bliver tydeligere i finalen, som er frisk, frugtig, saftig og afrundet, men som også viser potentiale og substans til de næste mange år. Måske den bedste Pinot i sin prisklasse, som jeg har mødt! Importør: ATOMWINE

Merlin-Cherrier, Sancerre Pinot Noir 2006, Loire, Frankrig
Importør: Sancerre forbindes mest med sprøde hvidvine på Sauvignon Blanc, men faktisk er der også tradition for at dyrke Pinot Noir. Thierry Merlin-Cherrier’s vingård ligger i byen Bué midt i det centrale Loire vindistrikt. Hans vine kan tåle lang lagring og vil fortsat udvikle sig i flasken. Ifølge Robert Parker – som er en stor fan af vingården – er Thierry én af de endnu ukendte stjerner fra Bué. Hos Thierry holder hver enkelt årgang, men 2006-årgangen skiller sig ud og tilbyder ekstra rigdom. Sancerre havde et fantastisk 2006 … det foregående år var også godt, men 2006 havde også ”kant”. Når rød Sancerre er godt, er det en helt fantastisk frisk og velduftende vin. Parfumeret Pinot Noir-næse med noter af bær, blomster, urter og skovbund. Frugtig og frisk smag af blommer og røde bær. Importør: Bichel Vine

Domaine la Remejeanne, Côtes du Rhône “Coté Levant” 2007, Frankrig
Importør : “Remy Klein fra Domaine la Remejeanne is one of the most consistently top-flight winemakers among the Côtes du Rhône producers – Tremendous value for the quality” ifølge Robert Parker, verdens mest indflydelsesrige vinjournalist i Wine Advocate marts 08. Remy har siden kørt ejendommen stille og roligt frem til international topposition. Lille ejendom på 25 ha. (ca. 120.000 flasker årligt), der ligger på højre Rhônebred i kommunen Sabran. Lige vest for Bagnols-sur-Ceze. Højt beliggende marker giver et klima med kølige nætter, mindre nedbør og læ for de barske vinde, der hærger selve dalen – vigtige faktorer, når målet er høj kvalitet. De kølige nætter hindrer nedbrydning af frugtsyren i vinen, der giver vinene et mere rankt præg samtidig med den modne frugt. Druerne er Grenache, Syrah og Mourvedre, med en konstant stigende andel af Syrah. Alle druerne høstes med håndkraft. Udbyttet er lavt, ca. 3500 l/ha, hvilket er baggrunden for vinenes koncentration. Coté Levant er saftig og frisk og fra de unge stokke.»Les Arbousiers« er mørk og tæt i farven. Duften er intens og letkrydret. Smagen er fyldig og afrundet, med nuancer af krydderier og fuldmodne frugter. Vinen fik i øvrigt 6 stjerner af Anders Grøndahl i Ekstra Bladet med kommentaren; “Saftig, lækkert krydret sommervin fra Rhône-dalen med en kølig, moden frugt, præcis som jeg kan lide det. Bemærk den rimelige pris.” Importør: Bichel Vine

Chateau Fortia, Le Bernard-Le-Saint, Baby-Fortia, Vin de Table 2007, Frankrig
Importør: Kan man lide en vin, som virkelig smager af Sydfrankrig, så er Chateau Fortia svaret. Det en klassisk Rhonevin med peber, blommer og svesker og alligevel med megen sødme. Pavens vin med de korslagte nøgler (nøglerne til Himmerigets porte) som monogram på flaskerne er kendt og elsket af vinentusiaster verden over. Her er der imidlertid ikke tale om en ægte Chateauneuf du Pape, men en baby-chateuaneuf, så de korslagte nøgler må undværes, men smagen er imidlertid ikke uægte. Lavet på druer fra de unge stokke til Chateauneuf du Pape. Stokkene skal på Fortia være 4 år gamle for at bruges til Chateauneuf, men giver intense, frugtrige druer i år 2 og 3. Saftig, letkrydret Grenache og Syrah-frugt. Serveres let afkølet. Man kunne også kalde den en Chateauneuf på »gule plader«. Den aktuelle Baby-Fortia er fra årgang 2007, der er blevet meget moden i Sydrhône uden at miste balancen som vinene lidt gjorde i 2003 – Parker skriver endda: “Throughout the southern Rhône, 2007 is the greatest vintage I have tasted in my thirty years working in that region” Importør: Bichel Vine

Domaine la Montagnette 2006, Côtes du Rhône Villages Sinargues, Frankrig
Importør: Domaine la Montagnette fremstilles af Caves des Vignerons d’Estezargues, som både Robert Parker og La Revue du Vin de France, omtaler som et af de bedste i Sydfrankrig, er stjernekøb. Landsbyen Estezargues ligger ca. 20 km sydvest for Chateauneuf du Pape og indflydelsen herfra fornemmer man nemt i de dejlige og yderst fornuftigt prisfastsatte vine fra Caves des Vignerons d’Estezargues. Alle rødvine fra dette kooperativ har igennem årene fået stor anerkendelse og flotte bedømmelser i både national og international presse. Domaine la Montagnette er fremstillet på basis af 70 % Grenache samt Carignan, Mourvedre og Syrah, alle fra gamle vinstokke. Vinstokkene står på en lille bjerg ”La Montagnette”, der har lagt navn til dette superkøb. Importør: The Wine Company

Château Guiot, Cuvée NUMA, Costieres de Nimes 2005, Frankrig
Importør : Robert Parker: “Château Guiot – This Costières de Nïmes superstar estate is well-worth checking out”. Bedre anbefaling kan vinene fra Château Guiot, der ejes og drives af ægteparret Sylvia og François Cornut, vel næppe få. Château Guiot ligger ved byen Saint Gilles lige syd for Nïmes, og er en af Costieres de Nïmes bedste producenter. Cornut’erne producerer to præstigevine: bl.a. Cuvée NUMA, (opkaldt efter deres ældste søn) der fremstilles på basis af Syrah Vieilles Vignes fra små parceller med ejendommens ældste vinstokke på over 60 år i gennemsnit. Cuvée NUMA 2005, fra Château Guiot i Costieres de Nïmes i den sydlige Rhônedal i Frankrig , er lørdag den 21. februar testviner i Berlingske Tidendes vintest. Vinjournalist Rold Madsen skriver om Cuvée NUMA 2005: ”Den store overraskelse er “Numa” fra Costiéres de Nimes i den sydlige og varme del af Frankrig. Distriktet er lidt upåagtet, men Numa klarer sig fremragende; ikke mindst fordi den er lavet på tussegamle syrah-stokke, hvilket giver en god dybde. Syrah er først og fremmest kendt som kongedruen af det nordlige Rhône, hvor den er rygraden i de aristokratiske og relativt kølige Hermitager og Côte Rôtier. Med Numa fornemmer man derimod lidt ekstra varme, som får den til at fremstå utrolig kødfuld. Toner af tjære, sod og skosværte gør den til en semi-terapeutisk oplevelse – kors hvor smager den godt! En rigtig lille krudtugle. Dyb koncentreret næse, blyant og mineralske toner samt strejf af tjære, skosværte og fyrrenåle. Meget flot og karakterfuld vin, der oser af råfrugt i lange baner. Stram finish. Wow – den har klasse! Fem kæmpestjerner.  Importør: The Wine Company

Domaine Burle Gigondas “Élevée en fût de Chêne“ 2005, Frankrig
Importør: Domaine Burle ligger i Gigondas, lidt nord øst for Châteauneuf du Pape. Domainet ejes og drives af brødrene Florent og Damien Burle. Damien har helt og holdent ansvaret i kælderen og vinproduktionen på Domainet, hvorimod Florent står for det praktiske arbejde i marken. Domainet er kendt for at producere nogle af de mest koncentrerede og intense Gigondas (90 % Grenache og 10 % Mourvèdre) fra ekstremt gamle vinstokke (op til 100 år gamle) fra marken Les Pallieroudas. Robert Parker bedømmer Burles vine som “potentially outstanding” og karakteriserer vinene som klassiske, fyrige og gammeldags “monstre”, der er sjældne nu om dage. Burles Grenache baserede vine fremstilles på meget traditionel vis af håndhøstede og hårdt selekterede druer og lagres på gamle foudres og beton. Importør: The Wine Company

Menuen var:

Tigerrejer stegt i hvidløg
Bulgursalat

Porre i bacon med mango, dild & sød chilisauce

Pikant kikærtepuré med svin & limedrys

Polento med skive af kyllingebryst i friske krydderurter, honning & bacon
Artiskokhjerte- og bladsellerisalat (jo, den gode fra Jamie Oliver)

Pocheret kalvemørbrad med tuncreme & drys
Nye håndskrabede kartofler med salsa verde

On-the-side:
Svesker i whiskey (rigtig Islay whiskey selvfølgelig) med baconsvøb
Dadler med baconsvøb

Dessert:
Mefistos Créme Brûlée med lakridssmag

Se fotos fra skovturen

Gourmetafslutning og kokkeskole på Østergade 1

Restaurant Østergade 1 lukkede torsdag den 23. april restauranten af til Randers Vinlaugh og åbnede køkkenet for 10-12 amatørkokke, som medvirkede til fabrikationen af en 3 retters gourmetmiddag på det niveau, som er kendetegnende for Restaurant Østergade 1. Middagen blev afsluttet med kaffe og petit fours.

Vinene var; til forretten Chablis og Mosel-riesling fra Weingut Kirsten – til hovedretten Vacqueyras og Ribera del Duero, og endelig portvin til desserten.

Zind-Humbrecht smagning – toppen fra Alsace

Domaine Zind Humbrecht regnes i dag blandt den absolutte elite i Alsace. Domainet blev grundlagt i 1959 med udgangspunkt i ægteskabet mellem Léonard Humbrecht og Geneviére Zind. I dag ledes domainet af Oliver Humbrecht som på ingen måde står i skyggen af sin fars resultater. Blandt andet var Oliver Humbrecht den første franskmand som blev Master of Wine.

Der er mange årsager til Domaine Zind-Humbrecht´s succes. Domainet omfatter i alt 30 hektar fordelt på nogle af de bedste parceller i Alsace. Zind-Humbrecht producere alle de klassiske druer i Alsace og har intet behov for at opkøbe druer fra andre producenter. En væsentlig årsag til den konstant høje kvalitet er det meget lave høstudbytte pr. hektar som Zind-Humbrect håndhæver.

Typisk ligger udbyttet så lavt som 35 hl/hektar. Dette sikrer maksimalt optag af næring og mineraler til den enkelte drue. Ligeledes har Zind-Humbrecht gennem tiderne stædigt opkøbt markparceller som lå ideelt placeret, men som de tidligere ejere gerne så solgt, idet hældningen på markerne umuliggjorde maskinel plukning. Alle Zind-Humbrecht´s vine høstes manuelt med kraftig selektering af druerne. Dette er naturligvis kostbart, men resultaterne er også derefter – absolutte top-vine.

Til at forestå denne elite vinsmagning torsdag den 19. marts 2009 havde vi hyret Erik Sørensen Vinhandel, mens Skovbakken sørgede for rammerne og den kendte, velsmagende, traditionelle buffet.

Vi smagte disse vine:

2005 Domaine Zind-Humbrecht Pinot d’Alsace
2006 Domaine Zind-Humbrecht ZIND
2006 Domaine Zind-Humbrecht Pinot Gris “Calcaire”
2004 Monopole Zind-Humbrecht Riesling Clos Häuserer
2005 Monopole Zind-Humbrecht Riesling Clos Häuserer
2006 Monopole Zind-Humbrecht Riesling Clos Häuserer
2006 Monopole Zind-Humbrecht Riesling Clos Windsbuhl
2006 Monopole Zind-Humbrecht Pinot Gris Clos Windsbuhl
2006 Monopole Zind-Humbrecht Gewurztraminer Clos Windsbuhl
2007 Domaine Zind-Humbrecht Riesling “Gueberschwihr”

Bourgogneaften – sådan smager de helt rigtige bourgognevine

Sigurd Müllers Vinhandel i Ålborg og Georg Nielsen bød Torsdag den 19. februar 2009 Randers Vinlaugh velkommen til en super bourgognesmagning. Georg – en god gammel kending – hvde til denne specielle aften lokket salgschef Ib Bergkjær, der er specialist i firmaets bourgognevine, til at være til stede, således at Georg undtagelsesvis har en at støtte sig til.

Ib Bergkjær fortalte med nordjysk lune om vinene, som til sidst blev afsluttet med et pølse-/pålægsbord leveret af Park Hotel i Ålborg.

Her er de smagte vine:

Hvide
2006 Mercurey Clos Rochette (125,-)
2007 Mâcon Domaine de Flevre (135,-)

Røde
2006 Bourgogne Rouge, Coche Bizouard (100,-)
2004 Santenay Les Prarons-Dessus, Bruno Colin (120,-)
2005 Pommard Jean Marc Boillot (250,-)
2006 Volnay Santenots 1. Cru Vincent Girandin (260,-)
2005 Gevrey Chambertin Marc Roy (275,-)
2005 Corton Les Perrieres Grand Cru Vincent Girandin (375,-)
2006 Charmes Chambertin Grand Cru Beaumont (550-,-)

Vino Vuelta a España på restaurant First Floor

Spaniens vinhistorie kan føres mere end 3.000 år tilbage. Danskerne har altid … ja okay, måske ikke i alle 3.000 år – været gode kunder til spanske vine. Indtil for få år siden var det også ganske få navne og områder, man kendte til. Gennem de seneste ti år er stadig nye vine og nye distrikter imidlertid dukket op på det danske marked, og alt tyder på, at vi kun lige har set indledningen på en spændende vinudvikling. En udvikling, som danskeren Peter Sisseck jo også har været bannerfører for med kultvinen Pingus fra hans vingård Dominio de Pingus.

Eksperter er enige om, at Spaniens potentiale som vinland er kæmpestort, og at vi kan forberede os på en masse gode overraskelser. Markedsandelen af spansk vin i Danmark er på få år blevet mere end fordoblet. Interessen for at vide mere er steget mindst lige så meget.

I Randers Vinlaugh ville vi også ”med på vognen”, dvs. forsøge at øge vores viden om spansk vin, og forsøge at finde nogle af disse gode overraskelser indenfor spansk vin. Det gjorde vi til spansk aften på Restaurant First Floor, Slotscenteret torsdag den 22. januar 2009 – hvor Randers Vinhus førte os igennem en ”Vino Vuelta a España” og hvor First Floor stod for et unikt kulinarisk indslag, som fuldt ud matchede de flotte vine, som vi smagte:

2007 Con Class, Rueda
2005 Luis Cañas Crianza, Rioja
2007 Juan Gil Monastrell, Jumilla
2006 Ercavio, La Mancha
2006 Anima Negre AN/2, Mallorca
2005 Mauro Crianza, Castilla Y Leon
2004 Hacienda Monasterio Reserva, Ribera Del Duero
2005 Clos Martinet, Priorato
Dios Bacos Cream Sherry, Jerez

Vinsmagninger i 2008

Her en kort oversigt over de vinsmagninger, som Randers Vinlaugh lavede i hele 2008:

Helt vildt! – portugisiske vine og vildtaften

Så var der igen vinsmagning, torsdag den 20. november 2008 på Restaurant Skovbakken. Vi havde besøg af Vinfirmaet VINPORT i Espergærde, der har specialiseret sig i portugisiske vine og delikatesser. Lars Tofte, der er gift med firmaets stifter gav os et lille indblik i nogle af de vine, som igen har sat Portugal på vinkortet.

Han havde ladet chefen og fruen, portugisiske Isabel Maria blive hjemme, da hun var i lykkelige omstændigheder, men vinene havde han husket og desuden en lille overraskelse i form af en flaske jomfruolivenolie til alle.

Vi fik en fin smagning med vine fra 4 af Portugals vinregioner – Algarve, Ribatejo, Douro og Dao – og de fleste af disse matchede fint forretterne og den overdådige vildtbuffet.

De smagte vine var kun et lille udpluk af Vinports sortiment, men dog et bevis på at potentialet i portugisiske vine rækker til mere end sædvanligvis kendt. Her er vinene:

2006 Falcoaria DOC (hvid)
2007 Qta. do Barranco Longo (rosé)
2006 Porta Fronha DOC
2004 Falcoaria Reserva
2005 Qta. da Vegia DOC
2004 Qta. da Pacheca Reserva
2005 Qta. da Vegia Reserva
2005 Qta. da Pacheca (portvin)

Baron de Rothschild (Lafite) og andre af domainets vingårde

Torsdag den 23. oktober havde vi smagning, hvor vi smagte rigtig gode vine fra Domaine Baron de Rothschilds (Lafite) mange vingårde rundt om i verden. Disse vine faldt i god smag hos de 28 deltagere … synd for dem, som ikke var med til denne dejlige vinaften. Vi smagte følgende vine, som Peter Hunniche, fra Skjold Burne Vinhandel gav et tilbud på: (er udløbet)

Ch. d’Aussieres i butikken 160 kr. – tilbudspris: 140 kr.
Los Vascos Grand Reserva i butikken 130 kr. – tilbudspris 110 kr.
Le Dix de Los Vascos i butikken 295 kr. – tilbudspris 250 kr.
Quinta do Carmo Reserva i butikken 170 kr. – tilbudspris 150 kr.
Amancaya Grand Reserva i butikken 120 kr. – tilbudspris 100 kr.
CARO i butikken 340 kr. – tilbudspris 275 kr.
Carmes de Rieussec, sauternes, i butikken 220 kr. – tilbudspris 200 kr.
Moulin De Duhart i butikken 180 kr. – tilbudspris 150 kr.

Rhonesmagning ved Jysk vin – det gode glas

Det blev til mere end et godt glas, da10 dejlige vine og 3 lækre buffetter fra Cafe Sven Dalsgaard blev et tilløbsstykke i selskab med tusindvis af vinflasker på lageret ved Jysk Vin.

En rosévin fra Chateauneuf-du-Pape huset Domaine de la Janasse gav startskuddet til en forrygende aften ved Jysk Vin, hvor Christian Søndergaard og Flemming Olsen kompetent og i afslappet stil på skift kommenterede vinene. Temaet var Sydrhone – dog indledt med en spændende tvekamp mellem hvidvin fra syd og nord, idet vi smagte Condrieu mod Chateauneuf-du-Pape med Condrieuen, som en klar vinder ved de fleste – men også på prisen (425,- kr.)

7 røde vine – både VDP, CRV og AOC – fra Cotes du Ventoux, Cairanne, Rasteau, Vacqueyras, Gigondas og Chateauneuf-du-Pape samt en blindsmagning af VDP vinen med 40% merlot fra Domaine la BouÏssiere var vine af høj klasse og alle fra de områder vinrejsens deltagere kommer til i oktober.

Her er vinene:

2006 Clos du Mont Olivet, Chateauneuf-du-Pape
2006 Domaine Gangloff, Condrieu
2005 Domaine des Anges, Côtes du Ventoux
2006 Domaine de Alary, Cairanne, La Brunote
2005 Domaine la Colliere, Rasteau
2006 Domaine la Bouïssiere, Vacqueras
2006 Domaine de la Janasse, Chateauneuf-du-Pape

Generalforsamling og eksklusiv Pomerol smagning

Torsdag den 28. august var vi til generalforsamling og efterfølgende Pomerol smagning i Jyske Bank i Dytmærsken. Pomerol smagningen omfattede 8 vine, hvoraf en (Chateau Siaurac, 2003) dog var fra nabo området Lalande de Pomerol, og som smagsmæssigt tydeligt adskilte sig fra de øvrige 7 egentlige Pomerol vine.

Næsten alle (Ch La Croix de Gay 2004, Ch Nenin 2004, Ch Beauregard 2004, Ch Clinet 2004, Ch Gazin 2004 og Vieux Ch Certain 2004) var fra det centrale kuperede og østlige område, hvor leret er højtliggende, medens en (Closerie Mazeyers 2004) repræsenterede det vestlige mere sandede og flade del. Ch La Croix de Gay, Beauregard og Gazin var meget kraftige, frugtige og bløde, medens Ch Nenin, Clinet og Vieux Certain var med mere bid og syre, men ligeledes fyldige, kraftige og med potentiale til flere års henlæggelse.  Closerie Mazeyers god til maden, men nok den svageste af vinene.

Alt i alt spændende vine, som man ikke så ofte smager. Indkøbsprisen (udlandet) lå i niveauet 100,- til 550,- kr pr. flaske.