Hvis der er nogen, der har gjort aftenens vinlande kendte i Danmark – så er det AMKA. Succeshistorien med det chilenske vinhus Santa Rita, som AMKA nu har importeret vine fra i 20 år bliver længere og længere – startende med sejren i Gault Millaus vinolympiade i 1984 og senest en kåring i Wine & Spirtis Magazine som Årets Winery 2008.
AMKA’s kickstart som den første danske importør af sydafrikansk vin efter ophævelsen af handelsembagoen i 1994 samt deltagelse i de kendte Nederburg vinauktioner har givet firmaet stor indsigt og erfaring med sydafrikansk vin samt et meget bredt sortiment fra flere vinhuse.
Vi var i en tvekamp mellem de to lande smage både hvidvin, rødvin samt en sød vin. Vinene var fra Santa Rita og et nyt chilensk vinhus, Terra Andina samt fra 3 sydafrikanske producenter – Klein Constantia, Darling Cellars og Plaisir de Merle. Smagningen gav mulighed for sammenligning mellem 2 af de lokale druer carmenere og pinotage – en anden kamp i kampen var være mødet mellem kultvinene Santa Rita Casa Real og Plaisir de Merle Grand Plaisir.
Denne spændende aften blev afsluttet med pålægs- og ostebord.
Her er de smagte vine:
Klein Constantia, Sauvignon Blanc, Sydafrika
Santa Rita Medalla Real, Chardonnay, Chile
Darling Cellars Onyx, Kroon Sydafrika
Terra Andina Altos, Carménere/Carigan, Chile
Santa Rita Medalla Real, Cabernet Sauvignon, Chile
Plaisir de Merle, Grand Plaisir, Sydafrika
Santa Rita Triple C, Chile
Santa Rita Casa Real, Cabetnet Sauvignon, Chile
Klein Constantia, Vin de Constance, Sydafrika