Referat fra amerikansk vinsmagning med KK Wine

KK Wine fortæller om amerikanske vine

Så gik sommeren på hæld … og det betød, at der var tid til at sætte gang i en ny sæson i Randers Vinlaugh, og det blev gjort – vanen tro – med en generalforsamling, mens smagningen var overladt til vinfirmaet KK Wine, som Randers Vinlaugh havde haft held til at lokke fra Charlottenlund til Randers. KK Wine er én af landets bedste og største importører af amerikanske vine, så temaet var naturligvis amerikanske vine.

Inden smagningen blev sat i gang, så skulle vi igennem generalforsamlingen, og det gik stærkt … måske medlemmerne var tørstige efter en lang sommer? Palle var – as usual – dirigent og ledede generalforsamlingen med sædvanlig kompetence og hård hånd. Under forsamlingen nød de 45 fremmødte medlemmer samtidig et glas mousserende Faber Krönung Halbtrocken fra Pfalz i Tyskland … en gestus fra laughets kasserer Jens Faber, som netop denne dag rundede 70 år. Tillykke med det skarpe hjørne.

Derefter gik ordet over til Kenneth Korsbæk Olsen, indehaveren af KK Wine … en festlig og charmerende mand med en spændenden fortid, bl.a. som privatchauffør for den gamle Mærsk og meget andet. Han fortalte om de 10 vine, som vi denne aften kom igennem.

Vi startede med 3 hvidvine og skulle derefter igennem hele 7 rødvine. Alle vinene – undtagen én – var fra Californien, og her får du lige listen over de vine, som vi nød denne aften:

Jeg har – som sidst – linket til mine anmeldelser af vinene.

Efter smagningen serverede Skovbakken deres sædvanlige buffet … altid godt, og godt med lidt føde efter de mange vine. Dermed blev den nye sæson i Randers Vinlaugh således også skudt behørigt i gang … og næste gang står den på Barolo … det glæder jeg mig også til.

Til sidst selvfølgelig også lige et ekstra foto … dette fra generalforsamlingen, hvor dirigenten og formanden har styr på dagsordenen:

Dirigent og formand på generalforsamlingen