Torsdag den 21. marts havde Randers Vinlaugh arrangeret Toscana smagning, og hertil havde laughet hyret Toscana eksperten Bill Kyhl fra vinfirmaet Toscavini i København til at komme og lede os igennem nogle af vinene fra dette dejlige område. Og det blev en minderig aften med nogle fantastiske vine.
Nykredit havde velvilligt lagt lokaler til smagningen og havde også sponsoreret maden, så en stor tak til Nykredit for dette. I alt 42 deltog i arrangementet … 43 med Bill, og alle så ud til at have en god aften. I modsætning til vore normale smagninger, så fik vi maden sammen med vinen. Nykredit havde sørget for en italiensk tallerken, så det matchede flot de gode vine. Bill opfordrede til, at vi gemte maden til vin nr. 5 … men det var svært, men så ud til at lykkedes for de fleste.
Toscavinis ejer Bill Kyhl var oplagt og et frisk pust. Han kunne på både underholdende og levende vis fortælle om de smagte vine, om vingårdene og de forskellige vinproducenter, så en stor tak til Bill, som havde taget turen helt fra hovedstaden. Og selvfølgelig et ekstra “Salute” til Bill.
Vi smagte i alt 11 dejlige vine, nemlig disse:
- 2011 Fattoria di Fugnano, Vernaccia di San Gimignano DOCG, Toscana
- 2010 Tenute Loacker, Valdifalco Morellino di Scansano DOCG, Toscana
- 2006 Pianese, Pietricci IGT, Toscana
- 2006 Fattoria di Fugnano, Legami IGT, Toscana
- 2009 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Rosso di Montalcino DOC, Toscana
- 2007 Bindi Sergardi, Chianti Classico Riserva DOCG, Toscana
- 2007 Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni, Brunello di Montalcino DOCG, Toscana
- 2007 Baracchi, Ardito IGT, Toscana
- 2004 Michele Satta, Cavaliere IGT, Toscana
- 2005 Tenute Loacker, Corte Pavone Brunello di Montalcino DOCG, Toscana
- 2005 Tenuta Argentiera, Bolgheri Superiore DOCG, Toscana
Jeg har – som sidst – linket til mine anmeldelser af vinene. Det kan nok ikke skjules, at jeg var meget begejstret for vinene, hvor specielt vin nr. 9 og 10 imponerede mig meget.
Til sidst selvfølgelig også lige et par foto fra denne dejlige aften:
Alle de dejlige toscanske vine er linet op.
Nykredit havde sørget for en flot, italiensk tallerken fra Slotskroen
… og dækket flot op til smagningen i Randers Vinlaugh
Bill Kyhl fortæller om toscanske vine