Bourgognesmagning med Theis Vine inkl. en udsigt til Randers Skyline

Med en smuk udsigt til Randers skyline fra 3. sal hos Dansk Revision fik 40 tilmeldte medlemmer af Randers Vinlaugh torsdag aften den 29. september en bourgognesmagning anført af Søren Haumann Jensen fra Theis Vine.

Dansk Revision havde velvilligt lagt lokaler til den lille smagning og sammen med Jyske Bank også sponsoreret lidt tapasinspireret mad lavet af kantinedamen Lene. Derfor lagde Dansk Revisions partner Mads Anker Jensen også ud med kort at fortælle lidt om revisionsfirmaet.

Men så gav laughets formand Leif Bundgaard så ordret videre til Søren Haumann Jensen, som til denne smagning havde fokus på lidt forskellige vine fra Nicolas Potel … både hans negocianthus Maison Roche de Bellene samt hans eget hus Domaine de Bellene.

Søren gjorde det bare rigtigt godt … har en fortid som tjener på en række gode restauranter, men har også en meget stor viden om vin, hvilket de 40 medlemmer virkelig fik nytte af denne aften.

Vinene

Vi smagte samlet 7 forskellige vine, men den sidste vinvar dog ikke fra Nicolas Potel, men vinhuset Domaine Comte Senard … for som Søren sagde, så skal der jo en Grand Cru vin til i en vaskeægte bourgognesmagning.

Søren havde endda lavet og trykt et flot program med alle aftenens vine, som var:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser ovenover.

Derefter var der høflig selvbetjening til en buffet med Lenes bedste tapasbord og det virkede til, at alle var meget tilfredse med maden og nød dertil én af vinene fra selve smagningen som madvin.

Som vanligt slutter vi med lidt fotos fra aftenen.