En rigtig cool Cool Climate vinsmagning

Den seneste vinsmagning i Randers Vinlaugh blev en cool Cool Climate smagning … med et fabelagtigt udvalg af spændende vine fra kølige områder rundt om i verdenen. Måske endda den bedste smagning i laughet i lang tid.

Desværre havde kun 24 medlemmer opdaget det gode tema og var dukket op hos Karen-Magrethe på Kultur Caféen i Kulturhuset, som denne aften for første gang lagde lokaler til denne utrolig dejlige aften og stod for maden efter vinsmagningen.

Det blev løst til UG … Karten-Magrethe havde dækket op med 3 borde til de 3 smagesæt, så der var således også godt med vin til alle og alt klappede.

De 24 fremmødte fik – og de mange ikke fremmødte glippede – den sprudlende vinimportør Henrik Tachau Kristensen fra Coolwines og en perlerække af spændende vine. Henrik var i hopla og fortalte med stor humor, begejstring og indlevelse om vinene og vinhusene.

Samlet smagte vi følgende vine:

Jeg linker efterfølgende – som vanligt – til mine egne beskrivelser og anmeldelser af vinene. Det var samlet set et bredt udvalg, helt fra en naturlig og så over til højklasse Pinot Noir, for især Assmannshäuser Höllenberg Pinot Noir fra Weingut Corvers Kauter imponerede de fleste … selvom der var rigtigt mange perler.

Efter selve smagningen serverede Karten-Magrethe en fiskesalat, der faktisk fint understøttede en aften med lette, fine vine … rigtigt cool.