Torsdag den 21. marts var 32 sprudlende medlemmer af Randers Vinlaugh og 3 bankfolk fra Jutlander Bank ved at boble over af glæde på grund af gode champagner. De havde alle modigt meldt sig til en vinaften udelukkende med champagne, og trods en formentlig sund forudindtaget skepsis, så blev det en rigtig lækker aften med fabelagtige bobler, gode fortællinger og lækker mad til de gode champagner, som alle var begejstrede for.
Smagningen havde laughet lagt i hænderne på det lille lokale firma Champaniac … der – nærmest som ordet også siger – er fanatiske, rødglødende og passionerede champagne elskere. De driver kun Champaniac på hobbybasis og sælger alene deres sortiment til venner af firmaet.
De importerer kun champagner fordi, at de ikke kan lade være og har alene import af champagner fra en håndfuld små og kvalitetsbevidste producenter.
Champaniac drives af Carsten og Jan … sidstnævnte var dog forhindret, så Carsten havde i stedet taget René – ven af firmaet og selvfølgelig også champagne elsker – med som hjælper.
Carsten havde lavet en voldsomt spændende smageprogram til Randers Vinlaugh og det omfattende alle slags champagner … fra Non Vintage til årgangschampagner, blends, rene Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og en enkelt rosé.
Smagningen var henlagt til Jutlander Bank på Østervold, og de havde også sponsoreret en menu, som skulle følge med champagnerne. Stor tak til Jutlander Bank.
Carsten skulle så forsøge at orkestrere, hvilke retter vi løbende skulle smage til de enkelte bobler … og netop kombinationen af mad og champagner er ét af Champaniac store interesser, altså hvordan man bedst sætter champagner til en god middag.
Og sikke en orkestrering! Carsten fortalte indlevende om sin altoverskyggende hobby, altså om champagne generelt, deres lille firma, men mest af alt om aftenens champagnehuse og de champagner, som løbende blev serveret.
Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. De fleste havde jeg smagt tidligere, ja faktisk til netop en gastronomisk aften med Champaniac, hvor de havde rottet sig sammen med Kevin fra Norevent … og det kan du læse om i mit blogindlæg VIP champagnesmagning & private dining ekstravaganza.
Man kan nemlig sagtens drikke champagne – og udelukkende champagne – til en lækker middag, og det fik vi bestemt beviset for denne aften i Jutlander Bank. Mange var endda som begejstrede, at de bestilte flasker af nogle af aftenens bobler … mig selv inklusiv.
Champaniac havde endda udlovet en magnum flaske, som de trak lod om blandt aftenens indkøbssedler, herunder min med nogle af boblerne fra Louis Nicaise, som klart – igen – blev mit favorit champagnehus.
Vi slutter som vanligt med lidt flere fotos fra aftenen.
Nogle ting er man ikke herre over, men derfor kan man godt sige; shit, fandens, øv og sur røv. En uge før vores besøg af vinmageren Andrej Razumovsky – den halvt danske og halvt østrigske vinmager , der nedstammer fra en ukrainsk adelsfamilie – fik vi et ganske uventet afbud fra manden helt fra Mendoza.
Høsten var fremrykket 3-4 uger i Mendoza, så han kunne ikke komme til Danmark, hverken til Winemakers Dinner rundt om i landet med Philipson Wine eller – endnu vigtigere – til smagningen i et af landets stolteste vinlaugh, nemlig Randers Vinlaugh.
Så var rådne dyr gode og gode råd dyre, men laughet fik hurtigt fremrykket en smagning, som var planlagt til efterårsprogrammet, nemlig en Languedoc/Roussillon smagning med Jacob Strobel fra Stobel Vin syd for Århus. Og heldigvis var Jacob fleksibel og frisk på opgaven.
Selvom vi havde slået hårdt på trommen for, at vi nu igen fik besøg af en vinmager og så i stedet måtte sende en undskyldende e-mail med ændringen i programmet, så havde 30 hele medlemmer alligevel indstillet ganerne på vin, selvom det så ikke skulle være tyk, kældersort Malbec i en argentinsk tango.
Selvom influenzaen hang i luften over Randers og helt tilfældigt havde udset sig et par stykker af laughets medlemmer, så var det alligevel en flok vinglade mennesker, som i god tid indtog lokalerne på Restaurant Tronborg, som imod alle ods modsagde alle rygter om, at dér var tiden gået i stå for mange år siden. Lokalerne fremstod derimod lyse og venlige.
Det gjaldt sådan set også aftenens vin- og redningsmand Jacob Strobel, som havde klargjort 8 vinøse missiler fra Languedoc og Roussillon, et fint program med 2 hvidvine, 5 rødvine og sluttelig en sød Muscat Rivesaltes. Dermed så programmet sådan her ud:
Et fint lille felt, hvor specielt den røde madvin Pour les Amis Saint-Chinian og Roc Blanc Saint-Chinian fra Château Gilbert & Gaillard overraskede meget positivt, men også dessertvinen Classique Muscat Rivesaltes Béa bød på flot kvalitet. Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.
Jacob fortalte om de forskellige vine og vinhuse … og han havde endda lavet et lille kort, hvor vinhusene var indtegnet. Det så ud som om, at vinene behagede de fremmødte medlemmer og med 20% rabat, så bestilte flere også mange af vinene.
Efter smagen, så skulle vi ind i restauranten, hvor Tronborg ikke skuffede med det traditionelle … nemlig deres carvingbord, som ikke havde ændret sig. Men heldigvis, for det var god mad med forskellig slags kød med god tilbehør samt lækker salatbuffet. På den måde var alt ved det gamle på Tronborg … og det er i grunden ikke så ringe.
Samlet blev det således alligevel en god vinaften, selvom det blev uden besøg af vinmageren fra Argentina og noget andet end vi selv havde forventet … men godt var det og fra et område, hvor man får value for money.
Rhône med post hed overskriften for årets første vinsmagning i Randers Vinlaugh … og det danske postvæsen skal stå tidligt op for at følge med Jan Post Nielsen, som torsdag den 24. januar guidede 41 medlemmer af vinlaughet igennem en forrygende smagning af vine fra det store, legendariske og historiske vin- og negocianthus M. Chapoutier.
Jan Post Nielsen – som mange kender fra Vinspecialisten i Dytmærsken – arbejder i dag for Kjær Sommerfeldt, og ham havde vi hyret til at forestå en vinsmagning fra Rhône … med hovedvægten på det nordlige Rhône.
Og Jan havde glædet sig til på sin gamle hjemmebane at vise, dels hvad han havde lært siden sidst og ikke mindst præsentere et sandt arsenal af flotte vine fra M. Chapoutier. Han havde udvalgt et repræsentativt udsnit af vine fra producenten … en enkelt hvid, lidt fra det sydlige Rhône og 5 røde perler fra det nordlige.
Ready – set – go … Rhônesmagning med Jan Post Nielsen
Så de 41 fremmødte medlemmer på Slotskroen fik smæk for alle skillingerne. Og posten var i både godt humør, hopla, fortalte masser om M. Chapoutier, historien og selvfølgelig også de enkelte vine, så det blev en toppræstation med både SKÅL og masser af info.
Historien om Chapoutier
Skal vi kigge lidt nærmere på vinhuset Chapoutier, så har familien Chapoutier boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og
Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.
Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.
Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.
Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.
Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.
Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.
I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.
De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.
De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.
Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.
Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.
Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret økologiske, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.
I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.
De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.
Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.
Vinen tjekkes i Vivino
Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,
Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.
Smageprogrammet denne aften
De 5 røde perler fra Nordrhône er linet op
Jan Post Nielsen har valgt et ret spændende udvalg … og med en kvalitet, som vist overraskede de fleste. Samlet så programmet sådan her ud:
Virkelig et flot felt … og lang tid siden, at jeg har smagt så mange gode vine i streg. Jeg har som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.
Jan lokkede med lidt rabatter, hvis nogle var interesserede i at købe vinene og endda til ganske gode priser. Det faldt i god jord … og der var vist mange, som købte nogle flasker, herunder jeres flittige skribent og flere omkring bordet.
Stor tak til Jan for indsatsen og et flot smageprogram. Well done.
Endnu en god aften i Randers Vinlaugh
Efter smagningen var der en lille buffet fra Slotskroen, og madvinen var den smagfulde Côtes-du-Rhône Belleruche. Samlet en flot start på den nye vinår … fedt at smage god Rhône og jeg glæder mig allerede til næste smagning i Randers Vinlaugh.
Temaet denne torsdag aften i november lød på venstre mod højre bred i Bordeaux eller med andre ord Medoc mod St. Emilion. 47 medlemmer fik en fantastisk aften, som var både informativ og velsmagende.
Med lidt god vilje kan man godt drage en sammenligning mellem at stå i Randers og kigge ud ad Randers Fjord mod Kattegat med Albæk på venstre bred og Uggelhuse på højre og overføre dette billede større målestok til Bordeaux by med kig ud ad Gironde floden mod Atlanterhavet med Haut Medoc på venstre bred og St. Emilion på højre bred.
Altså blot en geografisk sammenligning, for når det kommer til det væsentlige – vinene – hører en hver sammenligning op.
Velkomsten blev indledt med en markering af frigivelsen af Beaujolais Nouveau, som jo hvert år frigives 3. torsdag i november. Primeur vinen, vi smagte, var fra det anerkendte vinhus Joseph Drouhin i Beaune. Smagen af røde bær var fin og frugtig og var som sådan en god disponent for potentialet i den type vin.
Aftenens egentlig emne blev indledt, så også udelukkende hvidvins-drikkere blev tilgodeset med en Chateau Pierrail Prestige Blanc Bordeaux.
Bernt var som altid velforberedt og på hjemmebane både i Albæk og i vinene fra Bordeaux.
Selv om vinene er det væsentlige, er det spændende ved vinverdenen også de mange sidegevinster, der følger med. Bernt delte rundhåndet ud af disse samt sin viden om byen Bordeaux og området af samme navn.
Enhver vil få lyst til at besøge Bordeaux og nogle af turistmagneterne i byen, når de hører Bernts levende beskrivelser af det nye etablisement ”City du Vin”, promenaden med de mange restauranter og vinbarer eller ”Maison du Vin” – ja, det hele handler stort set om vin i Bordeaux, dog bør lige tilføjes den berømte børsbygning på Girondin pladsen.
Beskrivelsen af Medoc Marathon får også munden til at løbe i vand, hvis ikke den er tørret ud, inden man kommer til entrecoten, osten og grand cru vinene.
Bernt afslører også en stor interesse for det modsatte køn, idet han har gjort et grundigt research for at finde ud af, hvor mange poster der bestrides af kvinder på nogle af de kendte slotte. Et postulat (fra kvinder) siger, at kvinder er bedre til at smage, eller er det måske, fordi der ingen sønner var til at tage over på slottene.
Smagningen forløb med parvis test af vinene fra henholdsvis venstre og højre bred. Det var ikke en egentlig konkurrence men mere en konstatering af forskellen i smag pga. forskellig druesammensætning, jordbund, andre geografiske forskelle m.v.
Alligevel vil jeg ikke undlade for mit eget vedkommende nok at give et overraskende lille plus til St. Emilion siden. Måske mest grundet stor forskel i 1. sæt.
Alle vinene var gode og de fleste særdeles gode repræsentanter for de to områder – ikke underligt – da 3 af vinen var Cru Bourgeois og de resterende 6 var Grand Cru vine.
Alle vinene flot anskaffet af Bernt af mange forskellige kanaler i både ind- og udland. De smagte vine var:
Chateau Lamothe-Cissac 2010 Cru Bourgeois Haut Medoc
Chateau Ambe Tour Pourret 2015 Grand Cru St. Emilion
Chateau Magnol 2014 Cru Bourgeois Haut Medoc
Chateau Fonbel 2012 Grand Cru St. Emilion
Chateau Cantemerle 2012 Grand Cru Classé Haut Medoc
Chateau Corbin 2012 Grand cru St. Emilion
Chateau D’armailhac 2006 Grand cru Classé Haut Medoc
Chateau Franc Mayne 2015 Grand Cru Classé St. Emilion
Cateringfirmaet Nor/Event er Randers’ svar på gourmet take away. Indehaveren Kevin Pindstrup Nielsen havde til denne særlige aften leveret en herlig velsmagende gourmet tapas-anretning, som var fint afpasset til aftenens vine.
Så BRAVO til Bernt – BRAVO til Bordeaux – BRAVO til Beaujolais – BRAVO til tapas i særklasse – og tak til alle der gjorde denne aften mulig i Albæks hyggelige forsamlingshus.
Som vanligt slutter vi også med lidt flere fotos fra aftenen.
Der var mange B’er i luften torsdag den 18. oktober 2018 på Restaurant Skovbakken, hvor 39 glade medlemmer af Randers Vinlaugh var mødt op til en italiensk aften med vinfirmaet Italux.
Og blandt bunker af berusende B’er var bl.a. berømte bidende Barolo, blodrød Barbaresco, bastant Barbera, blød, brunlig Brunello blandt blide Bianco basisvine og Brut brusende bobler.
Men et vigtigt B denne aften var dog også billig, for Italux drives mest på hobbybasis, hvorfor de kan holde nogle meget fornuftige priser på vinene. Og det var noget, som medlemmerne synes om, specielt også fordi, at vinene samtidig imponerede på kvalitet … eller sagt på anden vis, så var der virkelig smæk for skillingen.
Det skulle også senere på aften – vel hjulpet undervejs af en lille konkurrence – sætte gang i jydernes købelyst af de italienske vine.
Italux importerer nemlig også alene – som navnet helt korrekt indikerer – vine fra det italienske opland til det lille importfirmas adresse i Skanderborg. De er 6 ejere om foretagende og med interessen for vin som det vigtigste … ren hobby med nøgleordet Vino e Passione.
Denne aften var det fra Italux Lars og Michael, som skulle guide laughets medlemmer igennem aftenens program. Og selvom de ikke er professionelle i branchen, så lagde de godt ud med at sponsorere et lille glas mousserende Spumante og dertil endda lidt parmesanost … great combi og så var vi ligesom i gang.
Vi skulle derefter smage to hvidvine inden resten af aften stod på rødvine fra henholdsvis Abruzzo, Toscana og Piemonte, altså nogle af de B’erne. Samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:
Jeg har – som vanligt – linket til de vine, som jeg tidligere har smagt og anmeldt samt anmeldelserne fra aftenen.
Samlet blev det en rigtig god og hyggelig aften med godt humør hos Italux Lars og Michael. Og specielt de røde vine fra Toscana og Piemonte lod til at falde i folks smag.
Italux udloddede samtidig 3 x vinepræmier til lodtrækning mellem de vinbestillinger, som de modtog i løbet af aftenen.
Blandt vinderne var bl.a. Jørgen Jacobsen, som sammen med sin hustru var med for første gang i Randers Vinlaugh … ja faktisk var der denne gang 2 nye medlemmer med for første gang.
Om vinpræmierne var trækplasteret, de gode vine eller de fornuftige priser … eller måske alle 3 faktorer, som spillede ind, skal jeg ikke kunne sige, men der blev vist bestilt flittigt med vine, som alle snart vil blive leveret til en samlet adresse i Randers.
De bliver nemlig leveret til Jyske Bank, så laughets sekretær skriver rundt til medlemmerne, når vinene er modtaget og kan afhentes.
Efter de første 8 vine, så serverede Restaurant Skovbakken derefter en dejlig buffet med masser af lækkerier, bl.a. en lækker laks, oksekød samt andet godt.
Som madvin havde Italux valgt endnu et B … Barbera d’Alba Pozzo fra Reneta Corino og endda i to forskellige årgange 2013 og 2015, også et fint valg og passende til den gode mad.
Sammenlagt en fornøjelig aften og stor tak til Italux for deres uhøjtidelige præsentation af deres dejlige vine.
Ved borde med rødternede duge og levende lys, under vasketøjssnoren med mormors store, hvide og nyvaskede underbukser var scenen sat til en hyggelig aften. Forude ventede endnu en smagning i Randers Vinlaugh, hvilket havde lokket 31 medlemmer ned på Café Jens Otto.
Temaet denne gang var australske vine fra alene ét vinhus, nemlig Frankland Estate. Det var også land tid siden, at sidst havde smagt vine fra landet Down Under, men i laughet er vi jo ligeglade med, hvor i verden vinen kommer fra, bare den smager godt.
Og da det netop også er holdningen hos Propperiet Vin Import, så havde vi hyret netop dem til at komme til den kronjyske hovedstad for at forestå en australsk smagning med Frankland Estate, som er et af deres vinhuse, der endda laver vine med et europæisk snit i kængurulandet.
Det var Claus Venning fra Propperiet Vin Import, som skulle præsentere os for vinene fra Frankland Estate, som blev grundlagt af Barrie Smith og Judi Cullam i 1988. Deres gård ligger på en plet, som er ganske velegnet til vinproduktion ved Frankland River i Great Southern distriktet i Western Australia.
Frankland Estate er bl.a. kendt for deres vine på Riesling … flere har endda sagt, at Frankland Estate laver Australiens bedste Riesling, hvilket vi hurtigt skulle smage.
Claus fortalte om vinhuset, viste en lille film fra Frankland Estate og præsentere os samlet for 11 vine … 9 i det ordinære smageprogram og 2 til sidst i en lille konkurrence. Det var vinene:
Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i den kommende tid. Jeg var især imponeret af deres Riesling vine, som var så tørre, at de sagtens kunne forveksles med vine fra enten Tyskland eller Alsace.
Konkurrencen havde Claus lavet for at give lidt sjov og lidt ekstra … og gik helt kort ud på, at vi for sidste to vine skulle gætte land, vinhus, årgang og drue.
Vi var flere, som ikke havde hørt efter … at vi denne aften alene skulle smage vine fra Frankland Estate, men det havde Lars Wilhelmsen, som derfor løb med sejren og en præmie på et par flasker vin.
Café Jens Otto viste efter smagningen, at de ikke kun mestrer den hyggelige stemning, men også kan lave god mad, så vi fik en lille buffet med masser af lækkert kød, tilbehør og såmænd også dessert. Samlet endnu en fin aften i Randers Vinlaugh.
Den gamle dame … det hæderkronede, traditionsrige Hotel Randers fra det herrens år 1856 dannede en smuk, stoisk og værdig ramme om Randers Vinlaughs første smagning i den nye sæson.
Vinsmagningen var lagt komplet i hænderne på hotellets restaurantchef René Poulsen, som selv tidligere har drevet vinforretning og derfor kapabel til at forestå en smagning for laughets 56 fremmødte medlemmer med temaet sommervine.
Der var måske en anelse sent på sæsonen, men måske alligevel ganske passende på det, som lignede årets sidste sommerdag. Forude ventede en spændende aften, så de mange vinglas funklede forventningsfuldt i Gauginsalen … både de høje, slanke og langbenede champagneglas og de mere robuste, arbejdsomme hvidvinsglas, som skulle anvendes til aftenens program af hvidvine og rosévine.
Efterårets første arrangement bestod samtidig også af årets generalforsamling. Den skulle afvikles på samme retskafne facon, som de tidligere år. Derfor havde formanden igen hyret advokat Palle Svendsen til at være dirigent, og han fik straks – efter en kort velkomst og et glas mousserende vin i glasset til alle – dirigentstokken samt en klokke, såfremt forsamlingen – stik imod forventning – ikke skulle opføre sig civiliseret.
Men det gjorde de 56 medlemmer nu helt skikkelige og eneste afvigelse fra det udsendte program var, at et af de opstillede nye bestyrelsesmedlemmer inden generalforsamlingen grundet arbejdspres havde trukket sit kandidatur … men det havde bestyrelsen løst inden aftenen ved bede Bernt tage en yderligere 2-års periode. Det havde han accepteret, selvom han egentlig havde planlagt at give stafetten videre.
Så det var alene Svend Pedersen, som blev godkendt som nyt medlem af bestyrelsen, mens laughets mangeårige kasserer Jens Faber stoppede i bestyrelsen efter lang, tro tjeneste, idet han følte, at det nu var tid til yngre kræfter. Formanden takkede Faber for det gode arbejde gennem mange, mange år i laughets bestyrelse, selvfølgelig med en lille gave som tak for indsatsen.
De sidste punkter på dagsordenen blev derefter hurtigt afsluttet, hvorefter René Poulsen overtog ordet og stod for præsentationen af aftenens sommervin, hvilket efter crémanten fra Knud Kjellerups burgundiske vinhus Albert Sounit bestod af 5 hvidvine samt 4 rosévine.
Som vanlig har vi linket til sekretærens beskrivelser og anmeldelser af vinene på Houlbergs Vinblog. Generelt var det et rigtigt fint program, og René Poulsen gjorde det fremragende … god viden om de enkelte vinhuse og de serverede vine.
Der var selvfølgelig – som altid – højdepunkter, hvor især de to Riesling vine var Mosel var helt formidable og uden tvivl aftenens helt store oplevelser sammen med Bandol rosévinen fra Otts slot Château Romassan og Burggartens rosé på Spätburgunder.
Midt i smageprogrammet, så havde køkkenet på det ærværdige hotel forberedt et stjerneskud, men ikke et traditionelt et af slagsen, men derimod et moderne dekonstrueret og på alle måder utraditionelt stjerneskud.
Det kom samtidig med den sidste af hvidvinene, en amerikansk Unoaked Chardonnay, inden det gik løs med rosévinene, hele 4 af slagsen – og som nævnt – med Bandol’en og den tyske Spätburgunder som de klart bedste.
Sammenlagt en flot aften og skøn start på den nye sæson. Vi slutter som vanligt med endnu et par billeder fra aftenen.
Den sidste vinsmagning i 1. halvår 2018 i Randers Vinlaugh var henlagt til Vinpusheren i Århusforstaden Højbjerg, hvor temaet stod på landskamp i Pinot Noir. Fantastisk tema.
Mærkelig nok var vi alene sølle 22 tilmeldte til arrangementet, så der var god plads i bussen, som hentede en flok forventningsfulde medlemmer.
Og der var god grund til de høje forventninger, for de fleste kender jo Michael Poulsen … Vinpusheren, som tidligere har besøgt os i laughet. Han er lidenskabelig omkring vin, har stor viden og står derudover bag de velkendte kogebøger Vinpusheren I, II og III, hvor fokus – udover god mad – er centreret om vinene til maden.
Og denne gang skulle vi besøge Vinpusheren på hans hjemmebane, nemlig den gamle butik, der ligger i en smuk gammel gulstensbygning på Grimstolvej ved Højbjerg Torv.
Michael havde lovet af lave et spændende smageprogram med Pinot Noir i flere afskygninger. Det ville han supplere ved at gå i køkkenet, og servere tapas af gode råvarer, imens vinene smages, så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.
Og planen blev eksekveret til punkt og prikke, hvilket bl.a. skete med et flot felt af vine på Pinot Noir. Sammenlagt så feltet af vine sådan her ud:
Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine, som vi smagte i løbet af aftenen.
Michael Poulsen og hans flittige hjælper sørgede for, at vi fik en helt fantastisk aften. Vi fik løbende serveret små hapsere, charcuteri og lidt oste. Vi hørte om de forskellige vinhuse, og lidt om butikken, som vi også kiggede lidt efter i sømmene … og købte nogle små fristelser med hjem.
Randers Vinlaugh havde forleden besøg af Jens Andersen fra Laudrup Vin. Og med temaet La Rioja skulle vi igennem 9 vine fra de 3 vingårde Artadi Cosecheros Alaveses – Bodagas Muga – Marqvès de Murrieta.
Vi lagde ud med Artadi Tempranillo 2016, en frisk vin med lidt skarp kant (for ung). Vinhuset er forholdsvis nyt og dyrker biodynamiske vine på 85 hektar i 3 forskellige områder med forskellige druer for at få maximum oplevelse af vinene.
Derefter gik vi over til at sammenligne Muga Reserve mod Marques de Murrieta Reserve, 2 dejlige vine, som havde lagret henholdsvis 24 måneder på fade og 12 måneder på flaske inden frigivelse mod først på ståltanke og derefter på fad. Begge dejlige vine, men man kunne godt sige vinen på ståltank havde en lidt skarpere kant end vinen, som havde ligget på fad hele modningen.
Derefter smagte vi Artadi Valdegines og La Poza de Ballestero som er deres topvin. Den havde stor fylde og var nok aftenens bedste vin, men dyr.
Så gik vi over til Marques de Murrietta Gran Reserve fra 2011, som havde ligget 24 måneder på fad og derefter 12 måneder på flaske inden den kom på markedet. En dejlig vin. Vingården 70 år gammel og høster druer fra 300 hektar.
Næste vin var Muga Prado Enea 2004, som havde ligget hele 48 måneder på fad og efterfølgende 36 måneder på flaske. Den var fyldig, komplex og med lang smag.
Vi sluttede af med Marques de Murieta Dalmau 2013, der indeholdt 15% Cabernet.
Vinen til maden var en Muriel Reserve Finca de le Villa 2011 som smagte godt til først en kold suppe og efterfølgende kylling m/ris og tomat dressing som tilbehør.
I det hele taget en godt aften i hyggelige omgivelser med positiv og god stemning.
Vi slutter som vanligt med en række fotos fra aftenen:
En kold aften i februar var 34 medlemmer af Randers Vinlaugh samlet til endnu en smagning og denne aften med den varme overskrift; Simremad og umbriske fortællinger.
Den lokkende overskrift dækkede over et joint-venture fra bestyrelsen, idet kældermesteren og sekretæren havde tilbragt de meste af dagen i køkkenet for at fremtrylle lidt umbrisk mad og samtidig havde lagt vinsmagningen i hænderne på sekretæren.
Det havde tilsyneladende ikke skræmt i hvert fald 32 af de deltagende medlemmer væk. Man kan således ikke beskylde medlemmerne for manglende mod.
Inspirationen til vinsmagningen var sekretærens besøg hos en række vinproducenter i Montefalco området i Umbrien for et år siden, hvor det lokale konsortium af vinproducenter – Consorzio Tutela Vini Montefalco – ud af de blå havde inviteret sekretæren til Montefalco i Umbrien med alt betalt.
De havde tilsyneladende fået øje på sekretæren vinblog – Houlbergs Vinblog – og tænkt, at han nok var en anerkendt vinanmelder, så derfor havnede sekretæren således sammen med den internationale vinpresse til den årlige Anteprima Sagrantino, som er en forsmag på områdets Sagrantino vine, som står foran frigivelse efter 37 måneders lagring.
Det blev til 5 dage i Umbrien med smagning af den nye 2013 årgang, besøg på 16 vingårde, deltagelse som dommer i en national madlavningskonkurrence, gallamiddage og selvfølgelig masser af fremragende vine … og de bedste fra hele turen var derfor nu indkøbt til en smagning i Randers Vinlaugh … for kun det bedste er godt nok til medlemmerne i laughet.
Med udgangspunkt i blogindlæggene på Houlbergs Vinblog hørte medlemmerne om turen og de udvalgte producenter. Da vinene fra Umbrien – specielt Sagrantino – i høj grad fortjener mad, så blev vinene serveret sammen med maden … 3 hjemmelavede retter, nemlig:
Pane casereccio con piccorino e salsicce con tartufo – hjemmebagt piccorinobrød med trøffelpølser
Ganasce di maiale brasate Sagrantino con purè di verdure croccanti bakeded – Sagrantino-braiserede svinekæber med sprød ovnbagt grøntsagsmos
Torta di strato del formaggio con ribes nero – ostelagkage med solbær
Til forretten smagte medlemmerne 2 hvidvine samt en Montefalco Rosso, men da vi skulle ombord i 5 x tørre Sagrantino vine, så skulle der saft og kraft i maden med simretten … braiserede svinekøber, inden vi sluttede sødt med det historiske dessertvin Montefalco Sagrantino Passito og ostelagkage. Samlet så det vinøse felt sådan her ud:
Som sædvanlig var der god stemning og de fremmødte fik en smagsprøve på, hvad der produceres i Montefalco og specielt eksempler på de fremadstormende Sagrantino vine, som kan være meget forskellige, men både har saft, kraft og masser af tanniner, hvilket specielt kan opleves, hvis der suges godt med luft ind i munden samtidig.
