Kokke, gourmeter og gourmenter på Fladbro Kro

“For mange kokke fordærver maden” – men det var nu slet ikke tilfældet, da 12 af laughets medlemmer torsdag den 24. april 2008 gik i køkkenet sammen med 5 af Fladbro Kro’s proffessionelle kokke for at lave en rigtig gourmetmiddag til 45 gourmenter fra Randers Vinlaugh.

Middagen skulle markere den egentlige sæsonafslutning – inden skovturen lukkede forårssæsonen – og det blev en forrygende dag/aften.

Kokkeskolen sluttede af med et glas vin på terrassen i den flotte forsommer-aften inden de første af laughets øvrige medlemmer spændte dukkede op i god tid.

Aftenen blev indledt med forskellige former for hjemmelavede snacks og champagne – herefter blev der serveret hjemmerøget torsk og julienne grøntsager med hvid bourgogne – hovedretten var 2 varianter af kanin, hummerfarseret og confiteret – garniture samt Cotes du Rhone Village – 4. servering var desserttallerken med créme brulée, chokoladekage, coulis m.v. samt Ratafina, en meget speciel dessertvin fra Champagne.

Pragtfuld middag, der blev rundet af med kaffe og avec efter ønske.