Torsdag den 23. august skød Randers Vinlaugh efterårssæsonen i gang, hvor 35 medlemmer var mødt op i Østjydsk Bank til en spansk vinaften. Vinfirmaet med det mundrette navn Vin & Vin skulle lede os igennem de spanske vine, og det var Martin, som har en af butikkerne i den nye vinkæde, nemlig butikken i Ålborg, som havde fundet en flok rigtig spændende vine frem. Søren fra Østjydsk Bank bød på charmerende måde velkommen.
Først skulle vi dog igennem generalforsamlingen, som – vanen tro – blev ledet af Palle Svendsen. Igen blev dette tillidshverv klaret med bravur, og hurtigt kom vi gennem uden de store knaster, så snart kunne vi gå i gang med det vigtige, nemlig vinsmagningen. Og det blev en fornøjelig aften, og jeg tror også at rigtige mange af medlemmerne var lidt imponeret af vinene og de fornuftige priser, specielt faværpriserne, hvis der købes min. 6 flasker. Mange snakkede også om, at de da i hvert fald skulle besøge forretningen i Ålborg.
Vin & Vin donerede også en lille præmie til Vinlaughet, og den præmie skal ha’ fundet en ejermand/kvinde. I skal blot inden den 8. september 2012 svare på dette spørgsmål: “Hvad er adressen på Martins Vin & Vin forretning i Ålborg?”. Hjælp kan eventuelt hentes på www.vinogvin.dk. Svaret skal sendes til webmaster@randersvinlaugh.dkinden fristens udløb. Vi trækker lod blandt de rigtige svar og vinderen bliver kontaktet direkte.
Nå, men også lige en oversigt over de vine, som vi drak denne aften:
N.V. Soler-Jové, Grivà Cava Brut Reserva, Penedès
2011 Bodegas Frutos Villar, Viña Morejona Blanco, Rueda
2010 Bodegas Patrocinio, Lágrimas De Maria Rosé, Rioja
2011 Bodegas Mureda, Mureda Red, Castilla-La Mancha
2008 Bodegas Resalte de Peñafiel, Balsion Roble, Ribera del Duero
2008 Bodegas Resalte de Peñafiel, Peña Roble Crianza, Ribera del Duero
2009 Bodegas Dehesa de Luna, Tempranillo, Castilla-La Mancha
2005 Bodegas Resalte de Peñafiel, Resalte Crianza, Ribera del Duero
2005 Bodegas Resalte de Peñafiel, Resalte Reserva, Ribera del Duero
Alt i alt … en dejlig aften med supergode vine. Stor tak til Østjydsk Bank for godt værtskab og god mad.