Ken Husted samt en håndfuld østeuropæiske vine på Bistroteket

Ken Husted er en cool fyr … har ikke mindre end 10 vinbarer og 4 vinbutikker i København samt et herligt afslappet forhold til vin. Han har en mission om at udfordre danskerne med gode, ukendte perler af vine til fornuftige priser.

De importerede vine er imponerende, spændende og lige så hippe som hans vinbarer Falernum, Adendum, Paté Paté, Bibendum, Antidote, Petit Paté … blot for at nævne nogle få.

Og netop Ken Husted havde Randers Vinlaugh inviteret til af præsentere nogle af de vine, som fænger på de københavnske vinbarer.

Med et modigt tema som østeuropæiske vine havde laughet lokket 33 medlemmer med til smagningen, som var henlagt til Bistroteket, der er en af de jyske restauranter, der har Husteds vine på hylderne.

Nogle havde måske tænkt, at det var for eksotisk, for ukendt og var blevet hjemme … synd for dem, for det blev en rigtig god aften med 8 små perler fra to af de østeuropæiske lande, nemlig Tjekkiet og Ungarn.

Der har en flok unge vinmagere vendt landets vinproduktion fra masseproducerede, kedelige vine fra kommunistiske kooperativer til innovative, terriordrevne kvalitetsvine fra små, privatejede vinerier.

Ken Husted havde valgt 3 vinerier ud … et tjekkisk samt to ungarske og samlet 8 vine stod forventningsfulde og ventede på at blive åbnet, præsenteret og drukket. Og der gik heller ikke længe førend de første vin kom i glasset. Altid glider bare bedre, når der er vin i glasset … specielt til en vinsmagning.

Ken fortalte om hans vej ind i vinens verden … helt fra da han som ung mand gik ud af 8. klasse og havde forskellige job i bl.a. supermarkeder inden han i 1997 blev selvstændig. Han havde gennem alle årene været interesseret i vin og åbnede modigt vinbaren Bibendum i Nansensgade.

Dengang var der ingen vinbarer i København og starten var da også både træg og langsom. Men Ken ansatte nogle flotte fyre i baren … og så kom pigerne. Og da pigerne kom, så kom fyrene også.

I dag har Ken et sandt vinimperium i København og sælger derudover de importerede vine til en række restauranter, primært rundt om på Sjælland, men altså også i Jylland.

Jeg har tidligere smagt vine fra Husted på netop Bistroteket, som allerede fra opstarten havde et fint sortiment fra Husted Vin. Det hænger måske også sammen med, at Ken tidligere har boet i Randers og bl.a. kender Johanne … den ene indehaver af den dejlige restaurant.

Vi fik vinene 2 ad gangen og smagte denne aften disse vine

 

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. Enkelte er smagt tidligere, så der har jeg blot linket til de tidligere beskrivelser.

Den sidste vin var dog ikke en Husted vin, men madvinen, som Bistroteket havde valgt skulle følge en omgang spoleben … virkelig herlig og smagfuld ret. Igen topkarakter til Bistroteket.

Vi slutter som vanligt med lidt flere fotos fra en skøn aften: