Alle indlæg af houlberg

Hos Vinpusheren med Pinot Noir i glasset

Den sidste vinsmagning i 1. halvår 2018 i Randers Vinlaugh var henlagt til Vinpusheren i Århusforstaden Højbjerg, hvor temaet stod på landskamp i Pinot Noir. Fantastisk tema.

Mærkelig nok var vi alene sølle 22 tilmeldte til arrangementet, så der var god plads i bussen, som hentede en flok forventningsfulde medlemmer.  

Og der var god grund til de høje forventninger, for de fleste kender jo Michael Poulsen … Vinpusheren, som tidligere har besøgt os i laughet. Han er lidenskabelig omkring vin, har stor viden og står derudover bag de velkendte kogebøger Vinpusheren I, II og III, hvor fokus – udover god mad – er centreret om vinene til maden.

Og denne gang skulle vi besøge Vinpusheren på hans hjemmebane, nemlig den gamle butik, der ligger i en smuk gammel gulstensbygning på Grimstolvej ved Højbjerg Torv.

Michael havde lovet af lave et spændende smageprogram med Pinot Noir i flere afskygninger. Det ville han supplere ved at gå i køkkenet, og servere tapas af gode råvarer, imens vinene smages, så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Og planen blev eksekveret til punkt og prikke, hvilket bl.a. skete med et flot felt af vine på Pinot Noir. Sammenlagt så feltet af vine sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine, som vi smagte i løbet af aftenen.

Michael Poulsen og hans flittige hjælper sørgede for, at vi fik en helt fantastisk aften. Vi fik løbende serveret små hapsere, charcuteri og lidt oste. Vi hørte om de forskellige vinhuse, og lidt om butikken, som vi også kiggede lidt efter i sømmene … og købte nogle små fristelser med hjem. 

La Rioja med Laudrup Vine på McAle

Randers Vinlaugh havde forleden besøg af Jens Andersen fra Laudrup Vin. Og med temaet La Rioja skulle vi igennem 9 vine fra de 3 vingårde  Artadi Cosecheros Alaveses – Bodagas Muga – Marqvès de Murrieta.

Vi lagde ud med Artadi Tempranillo 2016, en frisk vin med lidt skarp kant (for ung). Vinhuset er forholdsvis nyt og dyrker biodynamiske vine på 85 hektar i 3 forskellige områder med forskellige druer for at få maximum oplevelse af vinene.

Derefter gik vi over til at sammenligne Muga Reserve mod Marques de Murrieta Reserve, 2 dejlige vine, som havde lagret henholdsvis 24 måneder på fade og 12 måneder på flaske inden frigivelse mod først på ståltanke og derefter på fad. Begge dejlige vine, men man kunne godt sige vinen på ståltank havde en lidt skarpere kant end vinen, som havde ligget på fad hele modningen.

Derefter smagte vi Artadi Valdegines og La Poza de Ballestero som er deres topvin. Den havde stor fylde og var nok aftenens bedste vin, men dyr.

Så gik vi over til Marques de Murrietta Gran Reserve fra 2011, som havde ligget 24 måneder på fad og derefter 12 måneder på flaske inden den kom på markedet. En dejlig vin. Vingården 70 år gammel og høster druer fra 300 hektar.

Næste vin var Muga Prado Enea 2004, som havde ligget hele 48 måneder på fad og efterfølgende 36 måneder på flaske.  Den var fyldig, komplex og med lang smag.

Vi sluttede af med Marques de Murieta Dalmau 2013, der indeholdt 15% Cabernet.

Vinen til maden var en Muriel Reserve Finca de le Villa 2011 som smagte godt til først en kold suppe og efterfølgende kylling m/ris og tomat dressing som tilbehør.

I det hele  taget en godt aften i hyggelige omgivelser med positiv og god stemning.

Vi slutter som vanligt med en række fotos fra aftenen:

Houlbergs umbriske fortællinger, vine & simremad

En kold aften i februar var 34 medlemmer af Randers Vinlaugh samlet til endnu en smagning og denne aften med den varme overskrift; Simremad og umbriske fortællinger.

Den lokkende overskrift dækkede over et joint-venture fra bestyrelsen, idet kældermesteren og sekretæren havde tilbragt de meste af dagen i køkkenet for at fremtrylle lidt umbrisk mad og samtidig havde lagt vinsmagningen i hænderne på sekretæren.

Det havde tilsyneladende ikke skræmt i hvert fald 32 af de deltagende medlemmer væk. Man kan således ikke beskylde medlemmerne for manglende mod. 

Inspirationen til vinsmagningen var sekretærens besøg hos en række vinproducenter i Montefalco området i Umbrien for et år siden, hvor det lokale konsortium af vinproducenter – Consorzio Tutela Vini Montefalco – ud af de blå havde inviteret sekretæren til Montefalco i Umbrien med alt betalt.

De havde tilsyneladende fået øje på sekretæren vinblog – Houlbergs Vinblog – og tænkt, at han nok var en anerkendt vinanmelder, så derfor havnede sekretæren således sammen med den internationale vinpresse til den årlige Anteprima Sagrantino, som er en forsmag på områdets Sagrantino vine, som står foran frigivelse efter 37 måneders lagring.

Det blev til 5 dage i Umbrien med smagning af den nye 2013 årgang, besøg på 16 vingårde, deltagelse som dommer i en national madlavningskonkurrence, gallamiddage og selvfølgelig masser af fremragende vine … og de bedste fra hele turen var derfor nu indkøbt til en smagning i Randers Vinlaugh … for kun det bedste er godt nok til medlemmerne i laughet.

Med udgangspunkt i blogindlæggene på Houlbergs Vinblog hørte medlemmerne om turen og de udvalgte producenter. Da vinene fra Umbrien – specielt Sagrantino – i høj grad fortjener mad, så blev vinene serveret sammen med maden … 3 hjemmelavede retter, nemlig:

  • Pane casereccio con piccorino e salsicce con tartufo – hjemmebagt piccorinobrød med trøffelpølser
  • Ganasce di maiale brasate Sagrantino con purè di verdure croccanti bakeded – Sagrantino-braiserede svinekæber med sprød ovnbagt grøntsagsmos
  • Torta di strato del formaggio con ribes nero – ostelagkage med solbær

Til forretten smagte medlemmerne 2 hvidvine samt en Montefalco Rosso, men da vi skulle ombord i 5 x tørre Sagrantino vine, så skulle der saft og kraft i maden med simretten … braiserede svinekøber, inden vi sluttede sødt med det historiske dessertvin Montefalco Sagrantino Passito og ostelagkage. Samlet så det vinøse felt sådan her ud:

Der er selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelserne af vine på Houlbergs Vinblog. Vil man læse mere om turen, så kan man også læse blogindlægget; Houlberg i Montefalco – part 1: Hvad fanden laver han der?

Som sædvanlig var der god stemning og de fremmødte fik en smagsprøve på, hvad der produceres i Montefalco og specielt eksempler på de fremadstormende Sagrantino vine, som kan være meget forskellige, men både har saft, kraft og masser af tanniner, hvilket specielt kan opleves, hvis der suges godt med luft ind i munden samtidig. 

Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom 30 deltagere af Randers Vinlaugh til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

Den første smagning i det nye år 2018 var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at vi lokalt i egen baghave faktisk har et sandt vineventyr med international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at vi besøgte idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i. Derfor tog vi således 30 mand m/k høj torsdag den 25. januar 2018 en bus den korte tur til Cold Hand Winery i Læsten kun 12 minutters kørsel fra byen. 

Knapt kommet ud af bussen blev vi hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – presset æblemost i større og større mængder.

De hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i de proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble icewine. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, ellers holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil. 

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen.  Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Men da Jarnvig i vejrudsigten sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og ny gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producerer deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige.  Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkortet hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede. 

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York. 

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til deres Arla Unikum oste, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra. 

Selv prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens. 

Og vi kan da læne os op af succesen og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark  og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … det er et sandt eventyr.

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og et bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan lige lagt.

Resten af smagningen på et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af en totalt lækker kyllingleverpostej, Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine. 

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. 

Som vanligt slutter vi med flere fotos fra aftenen:

 

En piemontisk aften med Piemonte Jørgen og smukke Bella

Med overskriften ”Bella Italia – dejlige vine og masser af delikatesser direkte fra Piemonte” sluttede Randers Vinlaugh det herrens år 2017. Vores stolte vinlaugh fik nemlig besøg af Jørgen Hansson – bedre kendt som Piemonte Jørgen.

Han havde taget sin smukke hjælper med, som meget passende blev kaldt Bella, selvom hendes navn helt korrekt var Isabella. Bella donna. Dialekten lød dog mere københavnsk end italiensk, men gjorde bestemt en bella figure.

Og de skulle i fællesskab lede 36 tilmeldte medlemmer af Randers Vinlaugh gennem en aften med vine og delikatesser … alt sammen medbragt fra Piemonte Vine & Delikatesser forretningen i Hillerød, men selvfølgelig hentet rundt omkring hos små, lokale producenter i Piemonte.

Piemonte Jørgen har selv tidligere haft en lille sommerresidens i Piemonte og var blevet glad for området, folkene, maden og selvfølgelig ikke mindst vinen. Derfor havde han forladt IT-verdenen i Nordea og blevet fuldblods piemontisk forhandler i det danske.

Derfor kunne han også fortælle både indlevende og spændende om de små producenter, som han havde valgt, at vi skulle smage denne mørke torsdag i det jyske … eller måske rettere laughets næsten klublokale i Jyske Bank.

Og allerede ved ankomsten duftede der af Piemonte via de mange delikatesser, som allerede var gjort klar til at akkompagnere vinene. Der duftede både af trøfler, pølser med fennikel, oste og de indsmigrende dufte lovede allerede godt for aftenen. På skærmen rullede samtidig et lysbilledshow med indtryk fra det stolte vinområde.

Det blev en fin, fin aften med små historier om producenter og smagsprøver på forskellige vine fra Piemonte, hvor vi naturligvis startede med lidt Spumante, lidt vin og så ellers de røde startede med Barbera og sluttende med Barolo.

Samlet så det piemontiske display sådan her ud:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene og producenter på Houlbergs Vinblog.

God stemning, god mad, godt selskab og gode vine … hvad kan man ønske sig mere. Det var efterfølgende muligt at købe lidt af de forskellige delikatesser og vine.

Snart starter et nyt vinår i Randers Vinlaugh … men indtil da er der da lidt godt at mindes ved en aften i Piemonte med Piemonte Jørgen og smukke Bella.

Som vanligt slutter vi lige med lidt flere fotos:

Cru’erne i det sydlige Rhône – med Hans Peter fra Jysk Vin

Randers Vinlaughs arrangement nr. 3 i efterårssæsonen var Rhône-smagning, som Jysk Vin forestod med Hans Peter Knudsen som foredragsholder i AMKA’s smagelokale. I alt skulle 8 vine med en supplerende madvin præsenteres for de fremmødte 46 medlemmer.

Det blev til en hyggelig aften, hvor Hans Peter var en god fortæller og man kunne høre, at han var stedkendt med flere af de vinhuse, som vi smagte vine fra. Også flere af klubbens medlemmer kunne snakke med om vinene.

Vi startede med en dejlig frisk Côtes du Rhône Blanc 2016 fra Domaine de la Janasse og gik så over til de røde vine med start i Rasteau, Les Touilleres 2014 fra Domaine La Colliere. Den tredje vin Cairanne, Villages La Brunote 2014 fra Domaine Alery, hvilket fik diskussionen i gang om vinen var OK, idet den smagte/duftede forskelligt fra en flaske til en anden.

Aureto Cuvèe Maistrale 2013 fra Domaine Aureto var en vin, der var frugtpræget, med 1/3 fadlagret og 2/3 på ståltank. Beaumes de Venise 2014 fra Domaine la Bouissiere var en dejlig let frokostvin, hvorefter vi gik over til de mere fyldige vine, startende med en Gigondas 2015 fra Domaine la Bouissiere, efterfulgt af to fra Chateneuf-du Pape årgang 2012.

Disse blev smagt op mod hinanden og var henholdsvis Cuvee Papet fra Clos du Mont-Olivet og Vieilles Vignes fra Domaine de la Janasse, begge 2 dejlige vine med stor, fylde og rund smag.

Maden var pølse fra slagter Lind og oste fra Frandsen, som smagte dejligt, ligesom der var rigeligt. Den blev serveret med en dejlig Clos St. Antonin 2015.

Her lidt flere fotos fra aftenen:

Det spanske højhastighedstog på D’Wine Bar i Aalborg

Med 110 km/t tog Kristian Ishøy en sen torsdag i september imod 36 medlemmer af Randers Vinlaugh. Forude ventede en spansk aften med den lille, ihærdige og storsnakkende ejer af den aalborgensiske vinbar og forventningerne var skruet op hos medlemmer efter et tidligere besøg i Randers.

Kristian skuffede ikke … det blev næsten ren stand-up, og medlemmerne fik således – som forventet – lidt af underholdende aften. Kristian sætter ikke sit lys under en skæppe, men ved nu også en del om vin. Han driver sin spanske vinbar i det nordjyske og har lige udvidet sit foretagende med åbning af restauranten D’Wine på den anden side af vinbaren i Algade. Derfra skulle vi også smage lidt spanske specialiteter.

Kristian var i total-AD-HD-hopla, så det blev en aften fyldt med røverhistorier, fortællinger om vinbaren, salg af vin, besøg på vingårde og vinmesser samt meget andet mellem himmel og jord. Til at bestå den kække vinmand havde han både Christine – af københavnsk herkomst – og Judith – af spansk herkomst – bag baren.

De to unge kvinder sørgede for, at vinene kom flydende i hastigt tempo og Christine for at dæmpe den gode Kristian, når han til tider blev alt for kæk.

Og der kommer mange ord ud af munden på den lille vinhandler, som allerede efter de første to vine måtte smide slipset.

Kristian snakker om alt, hvad der falder ham ind. Han kalder fx australsk shirazzzzz for blended marmelade tilsat en flaske vodka og 5 liter vand, men elsker selv Ribera del Duero. Han siger, at når han står op om morgenen, så pisser han Ribero.

Som under sidste smagning med Kristian Ishøy blev det vinmæssigt en Vuelta a España – en rundrejse i forskellige områder i Spanien.

Samlet så vinprogrammet sådan her ud:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Efter 6-7 vine begyndte Christine og Judith at sætte lidt tapas på bordene, som dermed kunne nydes til de sidste vine samt madvinen La Multa. Der var både rejer, laks, charcuteri, tærter, spansk suppe med kikærter og svinekæber inden vi sluttede af med en lille, spansk kage.

Pludselig var tiden gået og bussen ventede. Formanden takkede den gode Kristian for endnu en fremragende og underholdende aften.

Vi slutter – as usual – lidt flere fotos fra aftenen.

 

Vinova præsenterede vine fra Mosel

Nej, jeg er ikke ham den buttede ejendomsmægler fra “Hammerslag” … så hvis I tror, at I tidligere har set mig, så tager I formentlig fejl.

Sådan indledte den gode vinhandler Jesper Jensen fra vinfirmaet Vinova i Horsens Randers Vinlaughs Mosel smagning på Restaurant Slotskroen og fik både grin samt alle medlemmernes sympati fra første fløjt. Så var alle barrierer ligesom lagt og alle var i øjenhøjde med den buttede vinhandler. Og klar til at smage Moselvand.

Forinden var den traditionelle generalforsamling just overstået og endda vist i ny rekordtid. All time best, PR, kort og effektivt. Måske havde formandens vanlige ord om, at aftenens program bestod af generalforsamling, men at der måske kunne blive plads til en smagning, haft en effekt eller også var folk bare tørstige.

Der var ingen spørgsmål, ingen forslag og hurtigt bifald af punkterne, som den vanlige dirigent Palle Svendsen behændigt ledede os igennem. Formandens beretning var kort og effektiv, regnskabet hurtigt gennemgået og bestyrelsesmedlemmer på valg bifaldet uden de mindste protester fra de 48 tilmeldte medlemmer af vinlaughet.

Palle Svendsen var dirigent og formanden klar til at aflægge beregning. Okay … lidt modlys, så det blev ikke verdens bedste foto.

Og dermed blev programmet for 2. halvår af 2017 således skudt i gang. Vi havde selvfølgelig tyvstartet en smule, idet vi allerede under generalforsamlingen var gået ombord i første vin, der helt stik mod traditionerne ikke var mousserende, men et glas tør Riesling fra Weingut Immich-Batterieberg.

Men hva’ pokker … traditioner er jo til for at blive brudt, og da Vinova ikke har mousserende vine fra Mosel i deres program, så havde vi denne torsdag valgt at være mønsterbrydere. Men i øvrigt et godt glas Riesling.

Vinhandleren Jesper Jensen var i topform og havde udvalgt et spændende og lidt anderledes smageprogram, som tog os igennem 5 forskellige producenter, masser af Riesling og derudover også vine på Chardonnay inden vi til maden velvalgt sluttede med lidt Spätburgunder aka Pinot Noir.

Det betød, at smageprogrammet så sådan her ud:

Hele 10 forskellige vine og med stor forskel. Der var moderne innovative vine fra det nye samarbejde mellem Dirk Niepoort og Philipp Kettern samt smukke klassiske vine fra Weingut Willi Schaefer. Hvad man er til, ja det afhænger jo af smag og behag.

Mine egne højdepunkter var klart gensynet med Weingut Willi Schaefer og derudover charmetrolden Saartyr Loch Riesling fra Weinhof Herrenberg, men det kan I jo læse om i mine anmeldelser af vinene. Dem har jeg som vanligt linket til.


Den gode Jesper Jensen fra Vinova i Horsens.

Jesper fik også timet smagningen, således vi kl. 21.00 kunne gå til Restaurant Slotskroens sædvanlige buffet. Til maden havde vi – som nævnt – sørget for lidt rødvin, men selvfølgelig fortsat fra Mosel, nemlig en Langsurer Brüderberg Pinot Noir fra Weingut Rinke.

Og dermed fik vi skudt endnu en sæson i gang i Randers Vinlaugh.

Den sydamerikanske battle hos Vinspecialisten

Sæsonens sidste smagning i Randers Vinlaugh blev en vaskeægte sydamerikansk battle, en tvekamp mellem Chile og Argentina, de to varme vinlande, der er er nabolande adskilt af Andesbjergene.

Og det var ikke blot en almindelig battle, men en battle mellem nogle af de bedste rødvin, som aftenens vært – Vinspecialisten – har i deres sortiment. Det var nemlig Kim Koch fra Vinspecialisten, som fortalte om vinene og de respektive vinhuse.

Kim er et velkendt ansigt i vinbranchen i Randers og den nye mand i den lokale butik under Vinspecialisten. Og den lille butik dannede også rammen om det iltre møde mellem de to vinlande.

Og det havde lokket 30 medlemmer af Randers Vinlaugh til midtbyen denne torsdag aften. Det var perfekt … passede til 3 smagesæt og derudover havde Kim sørget for, at der efter den store battle var lidt at spise med et lækkert pølsebord.

På den vinøse front, så skulle Viña Errazuriz forsvare den chilenske side, mens Argentina havde sat deres lid til to vinhuse, nemlig Bodegas Valentin Bianchi og Bodega Noemia de Patagonia, sidstnævnte med danske Hans Vinding-Diers ved roret.

Det gjorde, at feltet for aftenen så sådan her ud:

De to sidste vine var madvinene, hvor Kim også sørgede for tvekamp, idet de 4 foregående heats var endt uafgjort 2-2 efter medlemmernes stemmer. Det endte dog med, at Argentina – hjulpet af lille Leo Messi – vandt battlen.

Jeg har som vanlig linket til mine anmeldelser af vinene. Enkelte er dog smagt før … der er blot linket til tidligere beskrivelser. Mit personlige højdepunkt var nok vinen J Alberto fra Noemia … en vin jeg også tidligere har smagt og været imponeret over.

Samlet en hyggelig og god aften i Randers Vinlaugh og et fint punktum for 1. halvår af 2017. I juni bliver programmet for 2. halvår sendt ud og der er også masser af glæde sig til.

Ekstraforestilling – en aften med Jacques Sipp fra Domaine Sipp Mack på slap line

Medlemmerne i Randers Vinlaugh elsker vin … er ikke drikfældige (sådan da), men elsker bare vin. Så da chancen – med ultrakort frist – bød sig til en ekstrasmagning med den charmerende franske vinbonde Jacques Sipp fra Domaine Sipp Mack i Alsace, så var hele 42 medlemmer omgående med på idéen.

Og det endda til trods for, at vinlaughet allerede ugen efter igen mødes til en endnu en smagning, nemlig den sydamerikanske topbattle om det vinøse Copa América mellem Chile og Argentina. Sådan … respekt, se det er et rigtigt vinlaugh.

Randers Vinlaugh havde via Jysk Vin fået mulighed for den lille eksklusive smagning med Jacques Sipp, da han alligevel skulle til Randers i forbindelse med Jysk Vins kæmpe vinfestival i Ridehuset på Værket i Randers.

Hvis Jacques hoppede på en tidligere flyver, så kunne han jo også meget passende underholde de vinhungrende medlemmer i Randers Vinlaugh. Og så var det ikke langt fra tanke til handling.

Og underholde … det kan den charmende franske Jacques Sipp. Han er fræk som en slagterhund, livsglad med et utroligt smittende humør, forstår og snakker en smule dansk og derudover elsker han at snakke med mennesker. Og så husker han tilsyneladende også ret godt, for da jeg ankom en anelse før de andre gæster, så blev jeg  straks velkommet af Jacques med et goddaw Ulrik.

Vi startede aftenen i Jysk Vins store vinbutik

Da alle laughets medlemmer var ankommet i Jysk Vins store butikslokale, så kom Jacques rundt med et velkomstglas, nemlig hans 2012 Cremant d’Alsace Brut. Til den bød både formand Leif, Jacques og Flemming fra Jysk Vin alle velkommen.


Jacques Sipp skænker høfligt for alle …

… lidt Cremant d’Alsace Brut, som er en virkelig lækker mousserende vin

Jacques fortalte, at 2012 was a dejlig year på det dansk/engelsk, som han skulle underholde på hele aftenen … selvfølgelig med herlig fransk accent.


Welcome mister Bundgaard and mister Sippp

Leif fortalte, at han har besøgt Jacques i over 30 år og Jacques fortalte, at det vist var i 1871, at Leif første gang besøgte Domaine Sipp  Mack. Så var vi ligesom i gang.

Flemming, Jacques og co havde dækket op i AMKA store smagelokale, så da cremant’en var kremeret – so to speak – satte vi os til bords. Forude ventede 8 programsatte vine mere, et par overraskelser fra Jacques og dejlig tapas fra hotel Randers.


Klar parat … smagning lige om lidt

Lad os dog inden vinene lige kigge lidt nærmere på Domaine Sipp Mack, der jo ligger ved foden af Vogeserne i Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé.

Vingårdens historie går langt tilbage i tiden … helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin og altså før 1871, hvor monsieur Bundgaard første gang besøgte stedet ;o)

Det var dog først mange generationer senere – faktiske hele 8 generationer senere – at vingården blev til Domaine Sipp Mack. Det skete i 1959, hvor Marie-Louise Mack blev gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé og sammen dannede vingården Sipp-Mack.


Der jokes, snakkes, fortælles på en blanding af engelsk og dansk med fransk accent … you klarede det great Jacques

Siden 1983 er det Jacques Sipp – François og Marie-Louises ældste søn – der har drevet vingården. Det gør han med hjælp af sin amerikanske kone Laura. Og næste generation i form af datteren Carolyn er allerede på vej ind i familieforetagendet efter afslutningen af sin vinuddannelse.

Jacques bror Vincent Sipp udtrådte fra firmaet for 10 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, heraf også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 24 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

De bedste marker er parcellerne på 2,1 hektar på Grand Cru Rosacker i Hunawihr samt 0,84 hektar på Grand Cru Osterberg i Ribeauville.

Markerne dyrkes efter økologiske metoder, et arbejde man startede med i 2010. Siden årgang 2012 har Sipp Mack været fuldt økologisk AB-certificeret. Før det arbejdede vingården allerede med integreret skadedyrsbekæmpelse efter metoderne i Tyflo Charteret, bl.a. med brug af kompost, bioklip og minimal bearbejdning af jorden, bl.a. lader man nu græsset gro mellem vinstokkene.

Vinene hos Sipp Mack er opdelt i Tradition, Vieilles Vignes … altså gamle vinstokke, Grand Cru Rosacker, Grand Cru Osterberg og derudover selvfølgelig Vendanges Tardives, Sélection de Grains Nobles og et par specialcuvéer, bl.a. lidt Cremant samt et par Pinot Noir rødvine.

Da Jysk Vin er dansk forhandler af vinene fra Sipp Mack, så kendes vinene af de fleste medlemmer af vinlaughet. Jysk Vin har faktisk forhandlet Sipp Mack vinene i over 30 år … ganske imponerende og vidner om et fantastisk samarbejde og vine, som danskerne bare elsker.


Dejlige vine fra Alsace … så humøret er højt

Udover vinproduktionen, så har François og Marie-Louise også udlejning af lidt ferieværelser … i alt 5 værelser, der har navnene Amélie, Sainte Hune, Lucie Marie, Osterberg og Rosacker. Jeg ved også, at flere medlemmer i vinlaughet har besøgt Jacques Sipp og boet på stedet. Så på også den måde er Domaine Sipp Mack er velkendt hos flere medlemmer i Randers Vinlaugh.

Jacques havde forberedt et program, som omfattede de samme vine, som han ville præsentere til weekendens vinfestival, men derudover havde han også taget et par ældre flasker med i kufferten … og dem skulle vi selvfølgelig også lige smage. Derfor kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Ja faktisk smagte vi også til sidst en 1988 Pinot Gris Sélection de Grains Nobles, men den fik jeg ikke de store smagsnoter på … eller et foto af, så den får – sorry – ingen beskrivelse og anmeldelse af.

De øvrige skal jeg nok beskrive i løbet af den kommende tid.


Monsieur Jacques Sipp

Og det blev sgu – pardon my french – en herlig aften. Jacques var virkelig i hopla. Men det var ikke kun salgsgas og fis, for vi fik også en masse info om vingården, familien og produktionen af vinene fra Domaine Sipp Mack.

Jacques fortalte bl.a. om livet som økologisk vinbonde … og at det faktisk mest skyldes eget helbred, idet vinavleren er meget udsatte, når de på traktoren sprøjter med pesticider … og det vil Jacques gerne undgå at udsætte sig selv for.

Han fik også undervejs godmodigt drillet formand Bundgaard, som har jo har kendt i mange, mange år. Han drillede og sagde, at det var første gang, at han havde hørt Leif tale så meget … han plejer bare at sige; where is the bottle? Og så efterlignende han på bedste vis vores formand.


42 medlemmer af Randers Vinlaugh deltog i ekstrasmagningen

Alle så ud til at ha’ en rigtig god aften og det blev godt hjulpet af sted med en lækker buffet eller tapasbord fra Hotel Randers. Og alt sammen med en ihærdig indsats af de gode folk fra Jysk Vin samt Jacques … der faktisk også sørgede for, at alle fik en god aften.


Medlemmerne i Randers Vinlaugh hyggede sig

Vi havde lovet Flemming, at vi skulle slutte 21.30, således Jacques kunne komme tidlig i seng og være frisk til weekendens store vinfestival i Ridehuset. Det kom dog til at knibe … det var jo lige så hyggeligt og Jacques havde – som nævnt – et par gamle flasker med hjemmefra.

Men lidt over takkede formanden dog Jacques, som fortjent fik et stort bifald. Tak til Jacques og Jysk Vin for en rigtig dejlig aften med skøn hvidvin fra Alsace.


Selv formanden hjalp til … her endda dokumenteret


Tak for en herlig aften … Bundgaard takker Sipp