Kategoriarkiv: Referater

Fabelagtig burgundisk Winemakers Dinner med Knud Kjellerup på Funder

Hele 37 glade medlemmer af Randers Vinlaugh oplevede torsdag den 6. februar 2020 en fabelagtig og eksklusiv Winemakers Dinner på Restaurant Funders, hvor en perlerække dejlige burgundiske vine fra danske Knud Kjellerup fra de to burgundiske vinhuse Domaine Bernollin & Maison Albert Sounit gik hånd i hånd med en lækker gastronomisk gourmetmiddag.

Randers Vinlaugh havde lokket den travle danske vinmager Knud Kjellerup til en smagning i vort stolte, gamle vinlaugh. Han har nogle gange tidligere lavet vinsmagninger sammen med Briand Funder … og hvad var så mere nærliggende end af lave en Winemakers Dinner på netop Restaurant Funders, som Briand næsten lige har åbnet?

Briand Funder er selv fan af Knud Kjellerups vine, så han havde tilpasset en 3-retters middag inkl. start appetizers tilpasset vinene fra Bourgogne … både Knuds Crémant de Bourgogne bobler samt de lækre hvide Chardonnay og røde Pinot Noir vine. 

Brian havde forberedt en menu, som så sådan her ud:

  • Appetizer; 3 små lækkerier, nemlig profiteroles med fuglelevercreme, ristet rugbrød med røget laks og en crouton med stenbiderrogn og frisk ost
  • Forret; Ristet mørksej med jordskokker og jomfruhummersauce
  • Hovedret; Farseret perlehønebryst med perlespelt og trøffel, grillet persillerod og hønsefumet
  • Dessert; Ostetærte med Comté, kvædekompot og syltede nødder

Vinmæssigt skulle vi igen 13 vine, heraf 3 Crémant de Bourgogne til de 3 små appetizers, 3 hvidvine inden forretten, 2 hvidvine til selve forretten, 2 rødvine før hovedretten, 2 rødvine til hovedretten og endelig en rødvin til desserten. Py ha … lidt et felt.

Knud Kjellerup havde også vores gamle ven og tidligere medlem af Randers Vinlaugh Jan Post Nielsen som repræsentant for Kjær & Sommerfelt, som er importør af Knud Kjellerups vine fra Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin.

Og det hele startede helt traditionelt ved, at formanden mister Bundgaard bød velkommen, hvorefter Briand Funder også lige bød os velkommen til hans nye restaurant. Han fortalte også, at ham – som de fleste af de fremmødte – havde glædet sig til denne aften, da han for år tilbage havde lavet flere arrangementer med Knud.

Derefter overtog Knud Kjellerup roret … og hvor var det dejligt at høre, hvordan Knud virkelig brænder for sine vine og ha’ besøg af en vinmager, som kender til alle de små deltaljer om hver eneste vin.

Knud startede – mens vi fik lidt Crémant de Bourgogne i glasset – med at fortælle lidt om historien om hans vej til at blive vinbonde i Bourgogne og så fortsat bo i Danmark til hverdag.

Historien om Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin

Hvis vi starter med at kigge på historien om Maison Albert Sounit, så købte Knud Kjellerup vinhuset Maison Albert Sounit tilbage i 1993 sammen med sine to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen.

Dengang var Maison Albert Sounit alene et negociantfirma, som ikke ejede en eneste mark, og det danske trekløver købte da også alene firmaet, mens de lejede sig ind i husets smukke, gamle bygning på Place du Champ de Foire i Rully.

Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største, ældste og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere, mens vinhuset først fik sit nuværende navn i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Siden overtagelse i 1993 har Knud Kjellerup og kompagni dog købt bygningen og har også – stille og roligt – opkøbt marker. Det kulminerede i 2005, hvor de købte Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy i hjertet af Côte Chalonnaise og lagde det sammen med Maison Albert Sounit.

Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Det betyder, at Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin i dag sammenlagt har imponerende 16,5 hektar vinmarker i det dyre Bourgogne, men derudover køber man – i fortsat bedste negociant stil – også stadigvæk druer hos en række vinavlere, samlet fra omkring 10 hektar vinmarker.

Det betyder, at der samlet i dag produceres omkring 220.000 flaske vin, hvilket sker på Bernollin vineriet i Jully-les-Buxy, mens de fleste af vinene fortsat lagres i de gamle kældre i Rully.

At være fransk vinbonde … og bo i Danmark

Knud Kjellerup solgte undervejs Østjysk Vinforsyning for at koncentrere sig om det franske eventyr på Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin, men han er nu privat fortsat bosiddende i Hinnerup mellem Hadsten og Århus.

Han fortalte, at han egentlig aldrig har overvejet at flytte til Frankrig, da han elsker Danmark. Det betyder blot, at hans Citroën så må tage turen de omkring 1.200 kilometer til Bourgogne med jævne mellemrum.

Flyve gider Knud nemlig ikke … det er sgu ærlig talt for stressende og bøvlet. Og med en base i Danmark, så kan Knud Kjellerup også stå for en række små smagninger for Kjær & Sommerfelt, som er dansk importør af vinene fra Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin.

Det var også Jan Post Nielsen fra Kjær & Sommerfelt, samt mig … laughets sekretær, som havde fået opgaven med at skænke vinene i alle medlemmernes glas, hvilket med 13 forskellige vine var lidt af en stressende opgave, som vi dog fik løst sådan nogenlunde med lidt sved på panden.

Knud fortalte også den lille søde historie om den unge Ludivine Griveau, som tidligere har arbejdet på Maison Albert Sounit og i dag er ledende vinmager på den legendariske Hospice de Beaune, 

Den dejlige 3-retters menu

Nå, men inden vi kigger nærmere på alle vinene, så lad os lige se nærmere på de fantastiske retter, som Briand Funder denne aften havde kreeret til Randers Vinlaugh.

Appetizers; Profiteroles med fuglelevercreme, ristet rugbrød med røget laks og en crouton med stenbiderrogn og frisk ost

Sikke en start … flot fuldt til dørs med 3 x Albert Sounit Crémant de Bourgogne Cuvée, De 2 første var Non Vintage, men reelt er det kun 2017 årgangen, hvilket man kan se på koden på etiketten bag på flaske.  Og sikke nogle appetizers, som jo egentlig kommer som ekstranummer i forhold til 3-retters middagen.

Jeg er vild med stenbiderrogn, men også den lille profiterole med fuglelevercreme var en skøn lille mundfuld. 

Forret; Ristet mørksej med jordskokker og jomfruhummersauce

Forretten bestod af en ristet mørksej … stegt til total perfektion og samtidig med en stor kraft og saft. Da vi smagte fisken, så havde vi jo allerede været igennem 3 hvidvine, men de to hvide, som vi smagte til fisken var klart de bedste, nemlig en smuk 2017 Albert Sounit Rully Blanc Les Saint Jacques og en 2017 Rully Blanc 1. Cru Les Raclots.

Hovedret; Farseret perlehønebryst med perlespelt og trøffel, grillet persillerod og hønsefumet

Igen vildt smagfuld ret, hvor de mange små elementer supplerede hinanden ganske perfekt. Det var saftigt kød, meget smagfuld og den grillerede persillerod gav en fin dybde. Det blev vinøst kompagneret med 2 rødvine, en 2017 Albert Sounit Mercurey Vielles Vignes og den altid lækre Mercurey 1. Cru Clos de Montaigus.

Dessert; Ostetærte med Comté, kvædekompot og syltede nødder

Vi sluttede helt passende med ost … nemlig en ostetærte lavet med comté .., og det passer jo perfekt til en god rødvin, hvilket her var en 2017 Albert Sounit Mercurey Noblesse.

Briand Funder fortjener lige et stort applaus for maden, klasse, serveringerne, fantastisk søde tjenere og 100% perfekt service. Det er er absolut et sted, som er værd at besøge, så det fif er hermed givet videre.

Vinene denne aften

Her lige oversigten over alle de vine, som vi kom igennem denne aften:

Crémant
Blancs de Bourgogne
Rouge de Bourgogne

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelser af alle vinene.

Konklusion

Sikke en fin aften og til den fordelagtige pris på kun 575 kr., hvilket alene kunne lade sig gøre grundet god vilje hos både Knud Kjellerup og Briand Funder, så derfor en stor tak til begge. Vi fik også bevis for specielt to ting, nemlig 1; Knud Kjellerup laver fantastisk vin i Bourgogne og 2; Briand Funder er tilbage i topform.

En charmerende franskmand på Bistroteket

Ludovic Riautè er franskmand, smilende, utrolig charmerende … og så ved han alt om vin. Han besøgte forleden Randers Vinlaugh til den første vinsmagning i 2020 og han havde medbragt en række vine fra sin hjemegn … primært Loire, Gascogne, Bordeaux og Rhône.

Ludovic siger selv, at han lidt accent … og selvom han mener, at den kan forveksles med bornholmsk, så er den fransk. Og hans navn er også pærefransk, selvom nogle måske kunne mene, at det lyder en anelse østeuropæisk.

Allerede som 16-årig vidste Ludivic, at han ville arbejde med vin, da han arbejdede som tjener i sin fætters restaurant og blev hooket på vin. Ludovis tryllebandt allerede fra første fløjt forsamlingen på 26 medlemmer af laughet, da han fortalte hele sin historie om hans rejse i vinens verden.

Det var lige fra hans uddannelse til sommelier på vinskole i Orlèans i Loire dalen, arbejdet som vintjener på den fineMichelin-restaurant La Ferme de la Lande og det efterfølgende job som privat vintjener for den rige forretningsmand Marcel Bich … manden bag den kendte kuglepen Bic og shaveren Bic. Ludovic blev ansvarlig for Bichs restaurant på hans private golfklub Les Bordes.

På Les Bordes mødte han bl.a. mange stjerner som Madonna, Michael Jordan, Zinédine Zidane, men også den daværende franske forsvarsminister Francois Léotard, og det hjalp senere Ludovic, da han skulle aftjene sin værnepligt … hvilket så blev som privat vintjener for forsvarsministeren.

Undervejs arbejdede Ludovic også en periode i USA på et krydstogtskib, var restaurantchef på en restaurant på Madagaskar, sommelier på restaurant i Norge  og selv startede med lidt import af vin … inden han havnede i Danmark.

I Danmark blev Ludovoc først medejer af restaurant Piaf i Silkeborg, arbejdede derefter som restaurantchef og vintjener på Ferdinand i Århus, men endte at overtage driften af Vinspecialisten i Silkeborg, hvilket sker samtidig med driften af hans eget vinimportfirma La Cave, internetsiden druer.dk og import af vinduftesæt.

Undervejs blev han også nomineret 2 gange til bedste sommelier i Danmark af den danske spiseguide.

Denne aften skulle vi udelukkende smage nogle af de vine, som Ludovic importerer via La Cave … og primært franske vin, hvor han havde lavet følgende smageprogram:

Vinene var primært fra Loire og Gascogne i Sydvestfrankrig, men et pokkers godt og dækkende udvalg. Det var ikke vildt dyre vine, men alle vine i fremragende kvalitet, hvilket blot beviser, at man ofte får god value-for-money i de – herhjemme – lidt mere ukendte områder i Frankrig. Der var mange små perler … jeg faldt selv mest over Pinot Noir vinen Auvernat fra Domaine des Bérioles, og jeg har naturligvis linket til mine anmeldelser og beskrivelser af vinene.

Helt passende, så blev smagningen holdt på den fransk inspirerede Bistoteket, som sørgede for, at alting klappede. Efter smagningen fik vi en lille, lækker 2-retters menu, som bestod af en forret med lidt blomkålssuppe, mens hovedretten var en drøngod coq au vin.

Lesedi Wines præsenterede sydafrikanske vine på McAle

Beskedne 25 medlemmer af det stolte vinlaugh – Randers Vinlaugh – havde ladet sig lokke til årets sidste vinsmagning på McAle … måske af sekretærens vidtløftige forsikringer om, at vi denne torsdag aften i november skulle smage sydafrikanske vine, som kunne få selv den mest larmende vuvuzela og truttende elefanter til at forstumme.

Og der var da – helt retfærdigvis – heller ingen larmede elefanter eller blæsehorn, og der blev da heller ikke larmet mere end normalt under denne smagning. For det var ikke snabelvand, men elegante sydafrikanske vine efter europæisk forbillede, som de fremmødte medlemmer kunne nyde denne aften … og de virkede til af falde i medlemmerne smag.

Randers Vinlaugh havde lokket indehaveren Hans Cramer Øllgaard fra firmaet Lesedi Wines i Aarhus til Randers. Hans har specialiseret sig i netop sydafrikanske vine og har også boet et par år i landet, hvor han har fundet nogle små, spændende vinproducenter.

Hans kunne derfor fortælle meget om både Sydafrika, vinene, produktionen og de forskellige producenter, som han selv havde besøgt flere gange. Han havde endda indlagt et par overraskelser, bl.a. en lille blindsmagning samt en lille konkurrence … sidstnævnte en lodtrækning mellem dem, som udnyttede et specialtilbud om købe af nogle af vinene denne aften.

Samlet smagte vin disse vine:

Mange af vinene har jeg tidligere smagt, så der har jeg linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De andre vine kommer der selvfølgelig anmeldelser på snart.

Det virkede som om, at medlemmerne var ganske overraskede og tilfredse med vinene og efterfølgende kunne resterne og madvinen 2016 Mimosa Wines Shiraz nydes med lidt mad fra den altid hårdt arbejdende Leif Bressum.

Han havde som vanligt ladet sig inspirere af temaet for aftenens vinsmagning, så det var selvfølgelig mad med sydafrikansk snit. Det bestod af Sosaties, som er et slags grillspyd med bl.a. små stykker af lammekød, noget Boboeti, som er en lasagneagtig ret, lidt dådyrfilet ala South Africa og så til dessert lidt Bananafool.

Sammenlagt en rigtig dejlig aften med spændende mad og ganske overraskende gode vine, som bestemt rokker ved nogle fordomme om sydafrikanske vine. Her var det virkelig god kvalitet og endda til fornuftige penge.

Referat fra laughets Guigal smagning den 24. oktober 2019

Efterårets tredje smagning var med Rhône vine fra det store, velkendte vin- og negocianthus E. Guigal, som vel i dag nærmest har kultstatus i Rhône. Smagningen foregik på Restaurant Tronborg og blev forestået af Phillipson Wine.

Det var Jonas Nordentoft, som præsenterede Guigal vinene fra Phillipson … og flere vil måske kunne huske Jonas. Han har nemlig tidligere besøgt Randers Vinlaugh tilbage i 2016, hvor han i sit eget firma Nordentoft Wine serverede portugisiske vine for os.

Denne aften serverede han dog vaskeægte og racerene Rhône vine fra både det sydlige og nordlige Rhône. I alt 9 vine blev smagt fordelt på to hvide og 7 røde, hvoraf en 2010 Côtes du Rhône Cuvée Phillipson var vinen til maden efterfølgende.

De hvide var 2017 Crozes Hermitage Blanc og en 2016 Condrieu, hvor den sidstnævnte var en fyldig og smagfuld Viognier … den bedste af de hvide efter referentens smag.

De første tre Guigal rødvine var fra Sydrhône … lutter gode klassiske vine, nemlig en 2015 Côtes du Rhône, en 2013 Gigondas samt en 2013 Châteauneuf-du-Pape, som absolut var den mest fyldige, smagfulde og elegante.

De efterfølgende tre rødvine – der repræsenterede Nordrhône – var en 2014 Saint Joseph, en 2009 Côte Rotie og en 2010  Hermitage  … alle topvine med stor fylde og blødhed.

Middagen bestod af Tronborgs sædvanlige og velkendte carving buffet med lækker kød … højreb, skinke, lam og farseret kalkun og dertil kartofler, grøntsager, saucer og salatbord. Til maden fik vi Guigals 2010 Côtes du Rhône Cuvée Phillipson.

Samlet et flot arrangement med gode vine i stigende niveau og Tronborg sørgede igen for en velsmagende middag.

En eksklusiv spansk smagning med Theis Vine

Randers Vinlaugh fik torsdag den 19. september 2019 besøg af Theis Vine til en fabelagtig spansk smagning med fokus på vine fra vindistrikterne i Nord- og Østspanien, altså primært regionerne Catalonien og Castilla y Leon.

Et sammentræf af tilfældigheder, ferier og anden travlhed har gjort, at alene 24 medlemmer fra Randers Vinlaugh havde tilmeldt sig til denne smagning og forventningsfulde var mødt op på Café Jens Otto som kampklare matadorer i manegen klar til spansk rally.

Men de fik virkelig smæk for skillingen, for Theis Vine var mødt velforberedte op, både med et imponerende smageprogram, en håndfuld lækre vine med små spændende overraskelser imellem samt ikke mindst en opsat turguide i form af Emil Gamrath fra vinfirmaet i København.

Udover det nok hidtil flotteste trykte smageprogram, som vi endnu har set i vinlaughet, så vidste Emil Gamrath også rigtigt meget om de spanske vine, vinhusene og vin generelt.

Selvom det beskedne fremmøde betød, at vi ikke havde Café Jens Otto for os selv, og lydniveauet derfor var en anelse højere end normalt til vores smagninger, så var Emil god til at formidle sin kæmpestore viden om vinene … og god til at komme omkring bordene med små historier. Stor ros.

Det smukt trykte smageprogram viste, at vi havde en god aften foran os med hele 9 vine, hvor kun den første var en hvid og resten dermed lutter spanske temperamentsfulde rødvine. Vi skulle igennem disse vine.

Det var et rigtigt flot felt, hvor specielt den 16 år gamle Salanques fra Cellar Mas Doix blæste mig omkuld. Aalto er jo også altid godt, selvom vi smagte dem meget unge … og reelt burde gemmes væk i over 5 år. Jeg har selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Det blev en rigtig hyggelig aften … og efter vin nr. 8 – den store PS fra Bodegas Aalto – så bød Café Jens Otto på en stor buffet med masser af gode lækkerier … herunder fantastisk mørt kød og et par gode desserter. Madvinen var vinen Prima fra Bodegas San Román.

Et stort tak til Emil Gamrath og Theis Vine for et virkelig flot vinsmagning i det jyske.

Uhrskov på besøg … med lækre vine fra Antinori

Torsdag den 22. august var 36 noble medlemmer af Randers Vinlaugh mødt op i Jyske Bank til efterårets første vinsmagning, som både var den traditionelle generalforsamling samt en god eksklusiv smagning af vine fra det store, legendariske Marchese Antinori.

Som vanlig startede seancen med generalforsamlingen suppleret med et glas bobler … selvfølgelig også fra Marchese Antinori. Vanen tro blev Palle Svendsen valgt som dirigent og klarede – som vanligt – også opgaven til perfektion. 

Vi kom i skyndsom hast igennem de obligatoriske punkter, formandens beretning, regnskab, valg til bestyrelse samt eventuelt og var dermed hurtigt klar til det, som de fleste 36 fremmødte medlemmer nok reelt var mest interesseret i.

Vinsmagningen var lagt i kapable hænder hos Kristian Uhrskov fra Uhrskov vine, som er en gammel familievirksomhed, der har været drevet siden 1895 – oprindelig som købmandsbutik – og i dag drives af 4. generation via brødrene Anders & Kristian Uhrskov.

Kristian var en perfekt guide for at lære mere om det store, historiske og legendariske vinhus Marchese Antinori. Han fortalte om vinhuset og mange af dets ejendomme og vine. Det er få vinhuse, der i dag – som netop Antinori – drives i 26. generation.

Vinprogrammet for aftenen så sådan her ud:

  • NV Marchese Antinori,  Tenuta Montenisa Cuvée Royale Franciacorta, Lombardiet
  • 2018 Marchese Antinori, Castello del Castello Bramìto della Sala, Umbrien
  • 2015 Marchese Antinori, Villa Antinori Rosso, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Pian delle Vigne Rosso di Montalcino, Toscana
  • 2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana
  • 2015 Marchese Antinori, Tignanello Chianti Classico Riserva, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Le Mortelle Botrosecco, Toscana
  • 2015 Marchesi Antinori, Guado al Tasso Cont’Ugo, Toscana
  • 2014 Marchesi Antinori, Tignanello IGT, Toscana

Jeg skal selvfølgelig nok senere supplere med links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Om Antinori

Antinori familien er blandt de ældste vinavlerfamilier i Italien. Man har optegnelser der daterer familiens vinproduktion tilbage til 1180, hvor familien lavede vin på ejendommen Castello di Combiate. Den nedbrændte imidlertid i 1202 og familien flyttede til Firenze, hvor man drev handel med silkestoffer og bankvirksomhed.

I 1385 meldte Giovanni di Piero Antinori sig ind i Firenzes Vinmagerlaug, og det blev den officielle grundlæggelse af vinhuset Antinori. I de kommende år blev familien mere og mere berømte for deres vine og som følge af deres succes købte de i 1506 Palazzo Antinori. I 1861 blev familiens overhoved tildelt titel af Marschesi … markis, og den titel følger fortsat familien i dag.

I dag drives firmaet af 26. generation repræsenteret af Piero Antinori, og vinhuset ejer en lang række vingårde i primært Toscana, men også i resten af Italien og rundt om i verdenen. Ja faktisk ejer huset i dag over 2.000 hektar vinmarker fordelt på forskellige vingårde i Italien og i udlandet. Huset har deres hovedsæde i San Casciano Val di Pesa i Chianti.

For at få en fornemmelse af, hvor store Antinori er i Italien … ja endda internationalt, så lige lidt om deres vingårde.

I Toscana ejer man – udover hovedsædet San Casciano Val di Pesa – ejendommene Pèppoli på omkring 100 hektar, hvoraf 50 hektar er vinmarker, Badia a Passignano med 223 hektar vinmarker, Guado al Tasso med 300 hektar vinmarker, Pian delle Vigne med omkring 184 hektar, hvoraf 65 hektar er vinmarker, Fattoria Aldobrandesca på 193 hektar, Fattoria Le Mortelle på 270 hektar, La Braccesca på 342 hektar, Montenisa på 60 hektar, Santa Christina, som også er voldsom stor, samt endelig Tenuta Tignanello med 127 hektar vinmarker.

Derudover har man også vingården Castello della Sala i Umbrien, hvor der ejes 500 hektar, hvoraf 140 hektar er vinmarker, Tormaresca i Puglia, Prunotto med 50 hektar i Piemonte, mens ejendommene i udlandet tæller Antica samt det kendte Stag’s Leap i Californien, Col Solare i Washington State, Haras de Pirque i Chile, Tuzko i Ungarn, Meridiana på Malta og endelig Vitis Metamorfosis i Rumænien.

Deres store indflydelse og betydning kan også ses på, at Antinori er en del af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV.

Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er Antinori i fint selskab med Mouton Rothschild, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Egon Müller, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Perrin & Fils (Beaucastel) samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer.

Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring og værne om de traditioner og værdier, som familieejet står for og sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Tignanello

Hos Antinori er vingården Tenuta Tignanello nok den mest interessante og helt klart også mest kendte. Ejendommen blev købt i 1900 af den daværende ejer Piero Antinori.

Dengang var ejendommen alene på 47 hektar, men er gennem årene løbende blevet udvidet ved yderligere opkøb af marker. Det var dog imidlertid Pieros søn, som først begyndte at eksperimentere med druesorterne på ejendommen.

I 1924 skabte han en decideret skabte skandale i Toscana, da han fremstillede en Chianti indeholdende druesorter, som dengang kun var kendt fra Bordeaux. Han fortsatte med at eksperimentere med nye blends, nye typer egefade, temperatur kontrol og flaskelagring.

Han gik på pension i 1966 … men hans søn Piero Antinori var endnu mere innovativ. Man eksperimenterede med tidligere høst af hvide druer, forskellige typer barriques, ståltanke og malolaktisk gæring af røde vine.

Den virkelig revolution kom i 1971 da Piero Antinori lancerede vinen Tignanello, en barrique lagret vin opkaldt efter selve vingården. Vinen indeholdt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Dette betød at den ikke kunne høre ind under Chianti Classico klassifikationen. Og ydermere indeholdt vinen ikke en mindre del hvide druer, som lovgivningen i Chianti fra 1975 ellers foreskrev.

Teknisk set var Tignanello ikke den første supertoscaner … den ære tilfaldte Sassicaia, som er skabt af en Antinori slægningen Marquis Mario Incisa della Rocchetta … men netop med bistand fra Piero Antinori, som jo havde eksperimenteret med Cabernet siden 1920’erne.

Men det blev Tignanello som virkelig rystede op i den italienske vinverden. Dette medførte blandt andet konsekvenser i både lovgivningen og for fremtidigt arbejde med Chianti klassifikationen.

Selvom lovgivningen for Chianti Classico i dag er lavet om efter Antinoris model, så fortsætter familien med at sælge deres Tignanello som IGT vin, Vi smagte som aftenens sidste vin selvfølgelig den legendariske vin i en årgang 2014.

Afslutning

Det blev en virkelig lækker smagning, og bagefter blev eventuelle slanter samt en madvin fra Antinori nydt til en omgang nordisk tapas fra Kevin og Norevent, venligst sponsoreret af aftenens vært Jyske Bank, som også endte som opsamlingsspot for de vine, som flere af os endte med at købe med lidt rabat på aftenen.

Samlet en stor tak til Kristian Uhrskov for en god smagning.

Sæsonafslutning på Bistroteket … med genoplive af en gammel tradition

Bistroteket lagde en dejlig ramme om sæsonafslutningen 2018/19 i Randers Vinlaugh, og 32 medlemmer var mødt op til aftenen, hvor vi for en stund genoplivede en glemt tradition.

Vi havde nemlig lavet en sæsonafslutning som i gamle dage, hvor alle medlemmerne selv fik mulighed for at medbringe nogle af deres yndlingsvine og dele dem ved bordet.

Ikke siden april 2010 havde vi gennemført den gamle tradition med, at laughets medlemmer selv skulle medbringe vin, for at dele deres vinoplevelser med andre medlemmer i laughet. Men det lod til, at medlemmerne var med på den idé.

Bistroteket havde reserveret 1. sal til Randers Vinlaugh og dækket pænt op til de 32 medlemmer ved 4 borde … altså med 8 personer ved hvert bord, som så skulle dele deres medbragte vine.

Og vel bænket, så bød formanden velkommen og laughet bød på en velkomstdrink … bobler, dog blev serveret blindt med opfordring til at gætte, hvilket land boblerne kom fra og måske endda også druerne i den mousserende vin.

Der blev gættet flittigt på alt fra champagne, fransk crémant, cava og italienske bobler, men det lille charmerende flaske vintage bobler fra skam fra Bulgarien … en 2011 Edoardo Miroglio, Brut fra det Trakiske Lavlande i Bulgarien.

Til boblerne havde Bistoteket forberedt en lille appetizer … en lille fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lurtemayo og lidt sprødt på toppen. Meget lækker lille godbid at starte med og perfekt sammen med en mousserende vin.

Menuen havde bestyrelsen sendt ud til alle medlemmerne inden aftenen, således de havde mulighed for at afstemme de medbragte vine, men bestod denne aften af:

  • Læsøtartelet
  • Okseryg, forårsurter og kraftig glace
  • Gode oste med sødt og sprødt

Læsøtartelet

Forretten bestod af Bistrotekets læsøtarteletter, som er lavet med rødspættefilet, jomfruhummer og butterdej. Ved vores bord havde 3 medbragt hvidvin til forretten, nemlig disse:

Ved de andre borde blev der også delt vine, men det var selvfølgelig helt andre vine. Det er jo det lidt anderledes og charmerende ved sådan en afslutning … helt uorganiseret kaos omkring, hvad der bliver serveret ved de forskellige borde.

Okseryg, forårsurter og kraftig glace

Hovedretten bestod af okseryg, forårsurter og kraftig glace … dertil selvfølgelig masser af rødvine. Ved vores bord havde de fleste alle medbragt rødvine, så vi havde et program med følgende vine:

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser. De øvrige kommer senere.

Vi sluttede med lidt ost … men den ostetallerkenen fik jeg dog ikke taget et foto af. Gert E – ved vores bord – havde været forudseende og havde som eneste medbragt en dessertvin, nemlig en 

Efter maden stod den på konkurrence … en tipskupon med spørgsmål om vin. Og der var rigtig flotte præmier på spil, bl.a. en kasse vin fra Quinta do Pégo, en 1,5 liter 2015 Chateau De Cayx … prinsens sidste vin og andre vine i et sandt overflod.

Gert E vandt faktisk hoved præmien, som var Pego kassen. Men alt i alt en fantastisk aften med masser af hygge, delevine samt snak om vin og meget andet. 

Boblende aften med Champaniacs lækre champagner

Torsdag den 21. marts var 32 sprudlende medlemmer af Randers Vinlaugh og 3 bankfolk fra Jutlander Bank ved at boble over af glæde på grund af gode champagner. De havde alle modigt meldt sig til en vinaften udelukkende med champagne, og trods en formentlig sund forudindtaget skepsis, så blev det en rigtig lækker aften med fabelagtige bobler, gode fortællinger og lækker mad til de gode champagner, som alle var begejstrede for.

Smagningen havde laughet lagt i hænderne på det lille lokale firma Champaniac … der – nærmest som ordet også siger – er fanatiske, rødglødende og passionerede champagne elskere. De driver kun Champaniac på hobbybasis og sælger alene deres sortiment til venner af firmaet.

De importerer kun champagner fordi, at de ikke kan lade være og har alene import af champagner fra en håndfuld små og kvalitetsbevidste producenter.

Champaniac drives af Carsten og Jan … sidstnævnte var dog forhindret, så Carsten havde i stedet taget René – ven af firmaet og selvfølgelig også champagne elsker – med som hjælper.

Carsten havde lavet en voldsomt spændende smageprogram til Randers Vinlaugh og det omfattende alle slags champagner … fra Non Vintage til årgangschampagner, blends, rene Blanc de Blancs, Blanc de Noirs og en enkelt rosé.

Smagningen var henlagt til Jutlander Bank på Østervold, og de havde også sponsoreret en menu, som skulle følge med champagnerne. Stor tak til Jutlander Bank.

Carsten skulle så forsøge at orkestrere, hvilke retter vi løbende skulle smage til de enkelte bobler … og netop kombinationen af mad og champagner er ét af Champaniac store interesser, altså hvordan man bedst sætter champagner til en god middag.

Og sikke en orkestrering! Carsten fortalte indlevende om sin altoverskyggende hobby, altså om champagne generelt, deres lille firma, men mest af alt om aftenens champagnehuse og de champagner, som løbende blev serveret.

Samlet så programmet således ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. De fleste havde jeg smagt tidligere, ja faktisk til netop en gastronomisk aften med Champaniac, hvor de havde rottet sig sammen med Kevin fra Norevent … og det kan du læse om i mit blogindlæg VIP champagnesmagning & private dining ekstravaganza

Man kan nemlig sagtens drikke champagne – og udelukkende champagne – til en lækker middag, og det fik vi bestemt beviset for denne aften i Jutlander Bank. Mange var endda som begejstrede, at de bestilte flasker af nogle af aftenens bobler … mig selv inklusiv.

Champaniac havde endda udlovet en magnum flaske, som de trak lod om blandt aftenens indkøbssedler, herunder min med nogle af boblerne fra Louis Nicaise, som klart – igen – blev mit favorit champagnehus.

Vi slutter som vanligt med lidt flere fotos fra aftenen.

Lang Mendoza næse … men reddet af Languedoc & Strobel Vin

Nogle ting er man ikke herre over, men derfor kan man godt sige; shit, fandens, øv og sur røv. En uge før vores besøg af vinmageren Andrej Razumovsky – den halvt danske og halvt østrigske vinmager , der nedstammer fra en ukrainsk adelsfamilie – fik vi et ganske uventet afbud fra manden helt fra Mendoza.

Høsten var fremrykket 3-4 uger i Mendoza, så han kunne ikke komme til Danmark, hverken til Winemakers Dinner rundt om i landet med Philipson Wine eller – endnu vigtigere – til smagningen i et af landets stolteste vinlaugh, nemlig Randers Vinlaugh.

Så var rådne dyr gode og gode råd dyre, men laughet fik hurtigt fremrykket en smagning, som var planlagt til efterårsprogrammet, nemlig en Languedoc/Roussillon smagning med Jacob Strobel fra Stobel Vin syd for Århus. Og heldigvis var Jacob fleksibel og frisk på opgaven.

Selvom vi havde slået hårdt på trommen for, at vi nu igen fik besøg af en vinmager og så i stedet måtte sende en undskyldende e-mail med ændringen i programmet, så havde 30 hele medlemmer alligevel indstillet ganerne på vin, selvom det så ikke skulle være tyk, kældersort Malbec i en argentinsk tango.

Selvom influenzaen hang i luften over Randers og helt tilfældigt havde udset sig et par stykker af laughets medlemmer, så var det alligevel en flok vinglade mennesker, som i god tid indtog lokalerne på Restaurant Tronborg, som imod alle ods modsagde alle rygter om, at dér var tiden gået i stå for mange år siden. Lokalerne fremstod derimod lyse og venlige.

Det gjaldt sådan set også aftenens vin- og redningsmand Jacob Strobel, som havde klargjort 8 vinøse missiler fra Languedoc og Roussillon, et fint program med 2 hvidvine, 5 rødvine og sluttelig en sød Muscat Rivesaltes. Dermed så programmet sådan her ud:

Et fint lille felt, hvor specielt den røde madvin Pour les Amis Saint-Chinian og Roc Blanc Saint-Chinian fra Château Gilbert & Gaillard overraskede meget positivt, men også dessertvinen Classique  Muscat Rivesaltes Béa bød på flot kvalitet. Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene. 

Jacob fortalte om de forskellige vine og vinhuse … og han havde endda lavet et lille kort, hvor vinhusene var indtegnet. Det så ud som om, at vinene behagede de fremmødte medlemmer og med 20% rabat, så bestilte flere også mange af vinene. 

Efter smagen, så skulle vi ind i restauranten, hvor Tronborg ikke skuffede med det traditionelle … nemlig deres carvingbord, som ikke havde ændret sig. Men heldigvis, for det var god mad med forskellig slags kød med god tilbehør samt lækker salatbuffet. På den måde var alt ved det gamle på Tronborg … og det er i grunden ikke så ringe. 

Samlet blev det således alligevel en god vinaften, selvom det blev uden besøg af vinmageren fra Argentina og noget andet end vi selv havde forventet … men godt var det og fra et område, hvor man får value for money.

Rhône med post … sikke et arsenal af vine fra M. Charpoutier

Rhône med post hed overskriften for årets første vinsmagning i Randers Vinlaugh … og det danske postvæsen skal stå tidligt op for at følge med Jan Post Nielsen, som torsdag den 24. januar guidede 41 medlemmer af vinlaughet igennem en forrygende smagning af vine fra det store, legendariske og historiske vin- og negocianthus M. Chapoutier.

Jan Post Nielsen – som mange kender fra Vinspecialisten i Dytmærsken – arbejder i dag for Kjær Sommerfeldt, og ham havde vi hyret til at forestå en vinsmagning fra Rhône … med hovedvægten på det nordlige Rhône.

Og Jan havde glædet sig til på sin gamle hjemmebane at vise, dels hvad han havde lært siden sidst og ikke mindst præsentere et sandt arsenal af flotte vine fra M. Chapoutier. Han havde udvalgt et repræsentativt udsnit af vine fra producenten … en enkelt hvid, lidt fra det sydlige Rhône og 5 røde perler fra det nordlige.

Ready – set – go … Rhônesmagning med Jan Post Nielsen

Så de 41 fremmødte medlemmer på Slotskroen fik smæk for alle skillingerne. Og posten var i både godt humør, hopla, fortalte masser om M. Chapoutier, historien og selvfølgelig også de enkelte vine, så det blev en toppræstation med både SKÅL og masser af info.

Historien om Chapoutier

Skal vi kigge lidt nærmere på vinhuset Chapoutier, så har familien Chapoutier boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og

Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.

Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.

Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.

Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.

Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.

Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.

I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.

De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.

De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.

Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.

Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.

Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret økologiske, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.

I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.

De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.

Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.

Vinen tjekkes i Vivino

Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,

Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.

Smageprogrammet denne aften

De 5 røde perler fra Nordrhône er linet op

Jan Post Nielsen har valgt et ret spændende udvalg … og med en kvalitet, som vist overraskede de fleste. Samlet så programmet sådan her ud:

Virkelig et flot felt … og lang tid siden, at jeg har smagt så mange gode vine i streg. Jeg har som vanlig linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Jan lokkede med lidt rabatter, hvis nogle var interesserede i at købe vinene og endda til ganske gode priser. Det faldt i god jord … og der var vist mange, som købte nogle flasker, herunder jeres flittige skribent og flere omkring bordet.

Stor tak til Jan for indsatsen og et flot smageprogram. Well done.

Endnu en god aften i Randers Vinlaugh

Efter smagningen var der en lille buffet fra Slotskroen, og madvinen var den smagfulde Côtes-du-Rhône Belleruche. Samlet en flot start på den nye vinår … fedt at smage god Rhône og jeg glæder mig allerede til næste smagning i Randers Vinlaugh.