Kategoriarkiv: Referater

Bordeaux vine i landlig idyl i Albæk ved laughets Bordeauxspecialist Bernt Nielsen

Temaet denne torsdag aften i november lød på venstre mod højre bred i Bordeaux eller med andre ord Medoc mod St. Emilion. 47 medlemmer fik en fantastisk aften, som var både informativ og velsmagende.

Med lidt god vilje kan man godt drage en sammenligning mellem at stå i Randers og kigge ud ad Randers Fjord mod Kattegat med Albæk på venstre bred og Uggelhuse på højre og overføre dette billede større målestok til Bordeaux by med kig ud ad Gironde floden mod Atlanterhavet med Haut Medoc på venstre bred og St. Emilion på højre bred.

Altså blot en geografisk sammenligning, for når det kommer til det væsentlige – vinene – hører en hver sammenligning op.

Velkomsten blev indledt med en markering af frigivelsen af Beaujolais Nouveau, som jo hvert år frigives 3. torsdag i november. Primeur vinen, vi smagte, var fra det anerkendte vinhus Joseph Drouhin i Beaune. Smagen af røde bær var fin og frugtig og var som sådan en god disponent for potentialet i den type vin.

Aftenens egentlig emne blev indledt, så også udelukkende hvidvins-drikkere blev tilgodeset med en Chateau Pierrail Prestige Blanc Bordeaux.

Bernt var som altid velforberedt og på hjemmebane både i Albæk og i vinene fra Bordeaux.

Selv om vinene er det væsentlige, er det spændende ved vinverdenen også de mange sidegevinster, der følger med. Bernt delte rundhåndet ud af disse samt sin viden om byen Bordeaux og området af samme navn.

Enhver vil få lyst til at besøge Bordeaux og nogle af turistmagneterne i byen, når de hører Bernts levende beskrivelser af det nye etablisement ”City du Vin”, promenaden med de mange restauranter og vinbarer eller ”Maison du Vin” – ja, det hele handler stort set om vin i Bordeaux, dog bør lige tilføjes den berømte børsbygning på Girondin pladsen.

Beskrivelsen af Medoc Marathon får også munden til at løbe i vand, hvis ikke den er tørret ud, inden man kommer til entrecoten, osten og grand cru vinene.

Bernt afslører også en stor interesse for det modsatte køn, idet han har gjort et grundigt research for at finde ud af, hvor mange poster der bestrides af kvinder på nogle af de kendte slotte. Et postulat (fra kvinder) siger, at kvinder er bedre til at smage, eller er det måske, fordi der ingen sønner var til at tage over på slottene.

Smagningen forløb med parvis test af vinene fra henholdsvis venstre og højre bred. Det var ikke en egentlig konkurrence men mere en konstatering af forskellen i smag pga. forskellig druesammensætning, jordbund, andre geografiske forskelle m.v.

Alligevel vil jeg ikke undlade for mit eget vedkommende nok at give et overraskende lille plus til St. Emilion siden. Måske mest grundet stor forskel i 1. sæt.

Alle vinene var gode og de fleste særdeles gode repræsentanter for de to områder – ikke underligt – da 3 af vinen var Cru Bourgeois og de resterende 6 var Grand Cru vine.

Alle vinene flot anskaffet af Bernt af mange forskellige kanaler i både ind- og udland. De smagte vine var:

  • Chateau Lamothe-Cissac 2010 Cru Bourgeois Haut Medoc
  • Chateau Ambe Tour Pourret 2015 Grand Cru St. Emilion
  • Chateau Magnol 2014 Cru Bourgeois Haut Medoc
  • Chateau Fonbel 2012 Grand Cru St. Emilion
  • Chateau Cantemerle 2012 Grand Cru Classé Haut Medoc
  • Chateau Corbin 2012 Grand cru St. Emilion
  • Chateau D’armailhac 2006 Grand cru Classé Haut Medoc
  • Chateau Franc Mayne 2015 Grand Cru Classé St. Emilion
  • Madvin: Chateau Fourcas-Dupre Cru Bourgeois Listrac-Medoc

Cateringfirmaet Nor/Event er Randers’ svar på gourmet take away. Indehaveren Kevin Pindstrup Nielsen havde til denne særlige aften leveret en herlig velsmagende  gourmet tapas-anretning, som var fint afpasset til aftenens vine.

Så BRAVO til Bernt – BRAVO til Bordeaux – BRAVO til Beaujolais – BRAVO til tapas i særklasse  –  og tak til alle der gjorde denne aften mulig i Albæks hyggelige forsamlingshus.

Som vanligt slutter vi også med lidt flere fotos fra aftenen.

Italiensk Italux smagning med masser af B’er på Skovbakken

Der var mange B’er i luften torsdag den 18. oktober 2018 på Restaurant Skovbakken, hvor 39 glade medlemmer af Randers Vinlaugh var mødt op til en italiensk aften med vinfirmaet Italux.

Og blandt bunker af berusende B’er var bl.a. berømte bidende Barolo, blodrød Barbaresco, bastant Barbera, blød, brunlig Brunello blandt blide Bianco basisvine og Brut brusende bobler.

Men et vigtigt B denne aften var dog også billig, for Italux drives mest på hobbybasis, hvorfor de kan holde nogle meget fornuftige priser på vinene. Og det var noget, som medlemmerne synes om, specielt også fordi, at vinene samtidig imponerede på kvalitet … eller sagt på anden vis, så var der virkelig smæk for skillingen.

Det skulle også senere på aften – vel hjulpet undervejs af en lille konkurrence – sætte gang i jydernes købelyst af de italienske vine.

Italux importerer nemlig også alene – som navnet helt korrekt indikerer – vine fra det italienske opland til det lille importfirmas adresse i Skanderborg. De er 6 ejere om foretagende og med interessen for vin som det vigtigste … ren hobby med nøgleordet Vino e Passione.

Denne aften var det fra Italux Lars og Michael, som skulle guide laughets medlemmer igennem aftenens program. Og selvom de ikke er professionelle i branchen, så lagde de godt ud med at sponsorere et lille glas mousserende Spumante og dertil endda lidt parmesanost … great combi og så var vi ligesom i gang.

Vi skulle derefter smage to hvidvine inden resten af aften stod på rødvine fra henholdsvis Abruzzo, Toscana og Piemonte, altså nogle af de B’erne. Samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Jeg har – som vanligt – linket til de vine, som jeg tidligere har smagt og anmeldt samt anmeldelserne fra aftenen.

Samlet blev det en rigtig god og hyggelig aften med godt humør hos Italux Lars og Michael. Og specielt de røde vine fra Toscana og Piemonte lod til at falde i folks smag. 

Italux udloddede samtidig 3 x vinepræmier til lodtrækning mellem de vinbestillinger, som de modtog i løbet af aftenen.

Blandt vinderne var bl.a. Jørgen Jacobsen, som sammen med sin hustru var med for første gang i Randers Vinlaugh … ja faktisk var der denne gang 2 nye medlemmer med for første gang. 

Om vinpræmierne var trækplasteret, de gode vine eller de fornuftige priser … eller måske alle 3 faktorer, som spillede ind, skal jeg ikke kunne sige, men der blev vist bestilt flittigt med vine, som alle snart vil blive leveret til en samlet adresse i Randers. 

De bliver nemlig leveret til Jyske Bank, så laughets sekretær skriver rundt til medlemmerne, når vinene er modtaget og kan afhentes.

Efter de første 8 vine, så serverede Restaurant Skovbakken derefter en dejlig buffet med masser af lækkerier, bl.a. en lækker laks, oksekød samt andet godt.

Som madvin havde Italux valgt endnu et B … Barbera d’Alba Pozzo fra Reneta Corino og endda i to forskellige årgange 2013 og 2015, også et fint valg og passende til den gode mad. 

Sammenlagt en fornøjelig aften og stor tak til Italux for deres uhøjtidelige præsentation af deres dejlige vine. 

Down under med Frankland Estate og Propperiet på Café Jens Otto

Ved borde med rødternede duge og levende lys, under vasketøjssnoren med mormors store, hvide og nyvaskede underbukser var scenen sat til en hyggelig aften. Forude ventede endnu en smagning i Randers Vinlaugh, hvilket havde lokket 31 medlemmer ned på Café Jens Otto.

Temaet denne gang var australske vine fra alene ét vinhus, nemlig Frankland Estate. Det var også land tid siden, at sidst havde smagt vine fra landet Down Under, men i laughet er vi jo ligeglade med, hvor i verden vinen kommer fra, bare den smager godt.

Og da det netop også er holdningen hos Propperiet Vin Import, så havde vi hyret netop dem til at komme til den kronjyske hovedstad for at forestå en australsk smagning med Frankland Estate, som er et af deres vinhuse, der endda laver vine med et europæisk snit i kængurulandet.

Det var Claus Venning fra Propperiet Vin Import, som skulle præsentere os for vinene fra Frankland Estate, som blev grundlagt af Barrie Smith og Judi Cullam i 1988. Deres gård ligger på en plet, som er ganske velegnet til vinproduktion ved Frankland River i Great Southern distriktet i Western Australia.

Frankland Estate er bl.a. kendt for deres vine på Riesling … flere har endda sagt, at Frankland Estate laver Australiens bedste Riesling, hvilket vi hurtigt skulle smage.

Claus fortalte om vinhuset, viste en lille film fra Frankland Estate og præsentere os samlet for 11 vine … 9 i det ordinære smageprogram og 2 til sidst i en lille konkurrence. Det var vinene:

Blindsmagningskonkurrencen

Som vanligt skal jeg nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene i den kommende tid. Jeg var især imponeret af deres Riesling vine, som var så tørre, at de sagtens kunne forveksles med vine fra enten Tyskland eller Alsace.

Konkurrencen havde Claus lavet for at give lidt sjov og lidt ekstra … og gik helt kort ud på, at vi for sidste to vine skulle gætte land, vinhus, årgang og drue. 

Vi var flere, som ikke havde hørt efter … at vi denne aften alene skulle smage vine fra Frankland Estate, men det havde Lars Wilhelmsen, som derfor løb med sejren og en præmie på et par flasker vin. 

Café Jens Otto viste efter smagningen, at de ikke kun mestrer den hyggelige stemning, men også kan lave god mad, så vi fik en lille buffet med masser af lækkert kød, tilbehør og såmænd også dessert.  Samlet endnu en fin aften i Randers Vinlaugh.

Generalforsamling samt sommersmagning på Hotel Randers

Den gamle dame … det hæderkronede, traditionsrige Hotel Randers fra det herrens år 1856 dannede en smuk, stoisk og værdig ramme om Randers Vinlaughs første smagning i den nye sæson.

Vinsmagningen var lagt komplet i hænderne på hotellets restaurantchef René Poulsen, som selv tidligere har drevet vinforretning og derfor kapabel til at forestå en smagning for laughets 56 fremmødte medlemmer med temaet sommervine.

Der var måske en anelse sent på sæsonen, men måske alligevel ganske passende på det, som lignede årets sidste sommerdag. Forude ventede en spændende aften, så de mange vinglas funklede forventningsfuldt i Gauginsalen … både de høje, slanke og langbenede champagneglas og de mere robuste, arbejdsomme hvidvinsglas, som skulle anvendes til aftenens program af hvidvine og rosévine.

Efterårets første arrangement bestod samtidig også af årets generalforsamling. Den skulle afvikles på samme retskafne facon, som de tidligere år. Derfor havde formanden igen hyret advokat Palle Svendsen til at være dirigent, og han fik straks – efter en kort velkomst og et glas mousserende vin i glasset til alle – dirigentstokken samt en klokke, såfremt forsamlingen – stik imod forventning – ikke skulle opføre sig civiliseret.

Men det gjorde de 56 medlemmer nu helt skikkelige og eneste afvigelse fra det udsendte program var, at et af de opstillede nye bestyrelsesmedlemmer inden generalforsamlingen grundet arbejdspres havde trukket sit kandidatur … men det havde bestyrelsen løst inden aftenen ved bede Bernt tage en yderligere 2-års periode. Det havde han accepteret, selvom han egentlig havde planlagt at give stafetten videre.

Så det var alene Svend Pedersen, som blev godkendt som nyt medlem af bestyrelsen, mens laughets mangeårige kasserer Jens Faber stoppede i bestyrelsen efter lang, tro tjeneste, idet han følte, at det nu var tid til yngre kræfter. Formanden takkede Faber for det gode arbejde gennem mange, mange år i laughets bestyrelse, selvfølgelig med en lille gave som tak for indsatsen.

De sidste punkter på dagsordenen blev derefter hurtigt afsluttet, hvorefter René Poulsen overtog ordet og stod for præsentationen af aftenens sommervin, hvilket efter crémanten fra Knud Kjellerups burgundiske vinhus Albert Sounit bestod af 5 hvidvine samt 4 rosévine.

Samlet så programmet sådan her ud:

Som vanlig har vi linket til sekretærens beskrivelser og anmeldelser af vinene på Houlbergs Vinblog. Generelt var det et rigtigt fint program, og René Poulsen gjorde det fremragende … god viden om de enkelte vinhuse og de serverede vine.

Der var selvfølgelig – som altid – højdepunkter, hvor især de to Riesling vine var Mosel var helt formidable og uden tvivl aftenens helt store oplevelser sammen med Bandol rosévinen fra Otts slot Château Romassan og Burggartens rosé på Spätburgunder.

Midt i smageprogrammet, så havde køkkenet på det ærværdige hotel forberedt et stjerneskud, men ikke et traditionelt et af slagsen, men derimod et moderne dekonstrueret og på alle måder utraditionelt stjerneskud.

Det kom samtidig med den sidste af hvidvinene, en amerikansk Unoaked Chardonnay, inden det gik løs med rosévinene, hele 4 af slagsen – og som nævnt – med Bandol’en og den tyske Spätburgunder som de klart bedste.

Sammenlagt en flot aften og skøn start på den nye sæson. Vi slutter som vanligt med endnu et par billeder fra aftenen.

Hos Vinpusheren med Pinot Noir i glasset

Den sidste vinsmagning i 1. halvår 2018 i Randers Vinlaugh var henlagt til Vinpusheren i Århusforstaden Højbjerg, hvor temaet stod på landskamp i Pinot Noir. Fantastisk tema.

Mærkelig nok var vi alene sølle 22 tilmeldte til arrangementet, så der var god plads i bussen, som hentede en flok forventningsfulde medlemmer.  

Og der var god grund til de høje forventninger, for de fleste kender jo Michael Poulsen … Vinpusheren, som tidligere har besøgt os i laughet. Han er lidenskabelig omkring vin, har stor viden og står derudover bag de velkendte kogebøger Vinpusheren I, II og III, hvor fokus – udover god mad – er centreret om vinene til maden.

Og denne gang skulle vi besøge Vinpusheren på hans hjemmebane, nemlig den gamle butik, der ligger i en smuk gammel gulstensbygning på Grimstolvej ved Højbjerg Torv.

Michael havde lovet af lave et spændende smageprogram med Pinot Noir i flere afskygninger. Det ville han supplere ved at gå i køkkenet, og servere tapas af gode råvarer, imens vinene smages, så der var med andre ord lagt op til en spændende aften.

Og planen blev eksekveret til punkt og prikke, hvilket bl.a. skete med et flot felt af vine på Pinot Noir. Sammenlagt så feltet af vine sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine, som vi smagte i løbet af aftenen.

Michael Poulsen og hans flittige hjælper sørgede for, at vi fik en helt fantastisk aften. Vi fik løbende serveret små hapsere, charcuteri og lidt oste. Vi hørte om de forskellige vinhuse, og lidt om butikken, som vi også kiggede lidt efter i sømmene … og købte nogle små fristelser med hjem. 

La Rioja med Laudrup Vine på McAle

Randers Vinlaugh havde forleden besøg af Jens Andersen fra Laudrup Vin. Og med temaet La Rioja skulle vi igennem 9 vine fra de 3 vingårde  Artadi Cosecheros Alaveses – Bodagas Muga – Marqvès de Murrieta.

Vi lagde ud med Artadi Tempranillo 2016, en frisk vin med lidt skarp kant (for ung). Vinhuset er forholdsvis nyt og dyrker biodynamiske vine på 85 hektar i 3 forskellige områder med forskellige druer for at få maximum oplevelse af vinene.

Derefter gik vi over til at sammenligne Muga Reserve mod Marques de Murrieta Reserve, 2 dejlige vine, som havde lagret henholdsvis 24 måneder på fade og 12 måneder på flaske inden frigivelse mod først på ståltanke og derefter på fad. Begge dejlige vine, men man kunne godt sige vinen på ståltank havde en lidt skarpere kant end vinen, som havde ligget på fad hele modningen.

Derefter smagte vi Artadi Valdegines og La Poza de Ballestero som er deres topvin. Den havde stor fylde og var nok aftenens bedste vin, men dyr.

Så gik vi over til Marques de Murrietta Gran Reserve fra 2011, som havde ligget 24 måneder på fad og derefter 12 måneder på flaske inden den kom på markedet. En dejlig vin. Vingården 70 år gammel og høster druer fra 300 hektar.

Næste vin var Muga Prado Enea 2004, som havde ligget hele 48 måneder på fad og efterfølgende 36 måneder på flaske.  Den var fyldig, komplex og med lang smag.

Vi sluttede af med Marques de Murieta Dalmau 2013, der indeholdt 15% Cabernet.

Vinen til maden var en Muriel Reserve Finca de le Villa 2011 som smagte godt til først en kold suppe og efterfølgende kylling m/ris og tomat dressing som tilbehør.

I det hele  taget en godt aften i hyggelige omgivelser med positiv og god stemning.

Vi slutter som vanligt med en række fotos fra aftenen:

Houlbergs umbriske fortællinger, vine & simremad

En kold aften i februar var 34 medlemmer af Randers Vinlaugh samlet til endnu en smagning og denne aften med den varme overskrift; Simremad og umbriske fortællinger.

Den lokkende overskrift dækkede over et joint-venture fra bestyrelsen, idet kældermesteren og sekretæren havde tilbragt de meste af dagen i køkkenet for at fremtrylle lidt umbrisk mad og samtidig havde lagt vinsmagningen i hænderne på sekretæren.

Det havde tilsyneladende ikke skræmt i hvert fald 32 af de deltagende medlemmer væk. Man kan således ikke beskylde medlemmerne for manglende mod. 

Inspirationen til vinsmagningen var sekretærens besøg hos en række vinproducenter i Montefalco området i Umbrien for et år siden, hvor det lokale konsortium af vinproducenter – Consorzio Tutela Vini Montefalco – ud af de blå havde inviteret sekretæren til Montefalco i Umbrien med alt betalt.

De havde tilsyneladende fået øje på sekretæren vinblog – Houlbergs Vinblog – og tænkt, at han nok var en anerkendt vinanmelder, så derfor havnede sekretæren således sammen med den internationale vinpresse til den årlige Anteprima Sagrantino, som er en forsmag på områdets Sagrantino vine, som står foran frigivelse efter 37 måneders lagring.

Det blev til 5 dage i Umbrien med smagning af den nye 2013 årgang, besøg på 16 vingårde, deltagelse som dommer i en national madlavningskonkurrence, gallamiddage og selvfølgelig masser af fremragende vine … og de bedste fra hele turen var derfor nu indkøbt til en smagning i Randers Vinlaugh … for kun det bedste er godt nok til medlemmerne i laughet.

Med udgangspunkt i blogindlæggene på Houlbergs Vinblog hørte medlemmerne om turen og de udvalgte producenter. Da vinene fra Umbrien – specielt Sagrantino – i høj grad fortjener mad, så blev vinene serveret sammen med maden … 3 hjemmelavede retter, nemlig:

  • Pane casereccio con piccorino e salsicce con tartufo – hjemmebagt piccorinobrød med trøffelpølser
  • Ganasce di maiale brasate Sagrantino con purè di verdure croccanti bakeded – Sagrantino-braiserede svinekæber med sprød ovnbagt grøntsagsmos
  • Torta di strato del formaggio con ribes nero – ostelagkage med solbær

Til forretten smagte medlemmerne 2 hvidvine samt en Montefalco Rosso, men da vi skulle ombord i 5 x tørre Sagrantino vine, så skulle der saft og kraft i maden med simretten … braiserede svinekøber, inden vi sluttede sødt med det historiske dessertvin Montefalco Sagrantino Passito og ostelagkage. Samlet så det vinøse felt sådan her ud:

Der er selvfølgelig linket til beskrivelser og anmeldelserne af vine på Houlbergs Vinblog. Vil man læse mere om turen, så kan man også læse blogindlægget; Houlberg i Montefalco – part 1: Hvad fanden laver han der?

Som sædvanlig var der god stemning og de fremmødte fik en smagsprøve på, hvad der produceres i Montefalco og specielt eksempler på de fremadstormende Sagrantino vine, som kan være meget forskellige, men både har saft, kraft og masser af tanniner, hvilket specielt kan opleves, hvis der suges godt med luft ind i munden samtidig. 

Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom 30 deltagere af Randers Vinlaugh til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

Den første smagning i det nye år 2018 var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at vi lokalt i egen baghave faktisk har et sandt vineventyr med international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at vi besøgte idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i. Derfor tog vi således 30 mand m/k høj torsdag den 25. januar 2018 en bus den korte tur til Cold Hand Winery i Læsten kun 12 minutters kørsel fra byen. 

Knapt kommet ud af bussen blev vi hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – presset æblemost i større og større mængder.

De hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i de proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble icewine. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, ellers holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil. 

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen.  Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Men da Jarnvig i vejrudsigten sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og ny gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producerer deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige.  Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkortet hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede. 

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York. 

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til deres Arla Unikum oste, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra. 

Selv prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens. 

Og vi kan da læne os op af succesen og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark  og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … det er et sandt eventyr.

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og et bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan lige lagt.

Resten af smagningen på et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af en totalt lækker kyllingleverpostej, Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine. 

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. 

Som vanligt slutter vi med flere fotos fra aftenen:

 

En piemontisk aften med Piemonte Jørgen og smukke Bella

Med overskriften ”Bella Italia – dejlige vine og masser af delikatesser direkte fra Piemonte” sluttede Randers Vinlaugh det herrens år 2017. Vores stolte vinlaugh fik nemlig besøg af Jørgen Hansson – bedre kendt som Piemonte Jørgen.

Han havde taget sin smukke hjælper med, som meget passende blev kaldt Bella, selvom hendes navn helt korrekt var Isabella. Bella donna. Dialekten lød dog mere københavnsk end italiensk, men gjorde bestemt en bella figure.

Og de skulle i fællesskab lede 36 tilmeldte medlemmer af Randers Vinlaugh gennem en aften med vine og delikatesser … alt sammen medbragt fra Piemonte Vine & Delikatesser forretningen i Hillerød, men selvfølgelig hentet rundt omkring hos små, lokale producenter i Piemonte.

Piemonte Jørgen har selv tidligere haft en lille sommerresidens i Piemonte og var blevet glad for området, folkene, maden og selvfølgelig ikke mindst vinen. Derfor havde han forladt IT-verdenen i Nordea og blevet fuldblods piemontisk forhandler i det danske.

Derfor kunne han også fortælle både indlevende og spændende om de små producenter, som han havde valgt, at vi skulle smage denne mørke torsdag i det jyske … eller måske rettere laughets næsten klublokale i Jyske Bank.

Og allerede ved ankomsten duftede der af Piemonte via de mange delikatesser, som allerede var gjort klar til at akkompagnere vinene. Der duftede både af trøfler, pølser med fennikel, oste og de indsmigrende dufte lovede allerede godt for aftenen. På skærmen rullede samtidig et lysbilledshow med indtryk fra det stolte vinområde.

Det blev en fin, fin aften med små historier om producenter og smagsprøver på forskellige vine fra Piemonte, hvor vi naturligvis startede med lidt Spumante, lidt vin og så ellers de røde startede med Barbera og sluttende med Barolo.

Samlet så det piemontiske display sådan her ud:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene og producenter på Houlbergs Vinblog.

God stemning, god mad, godt selskab og gode vine … hvad kan man ønske sig mere. Det var efterfølgende muligt at købe lidt af de forskellige delikatesser og vine.

Snart starter et nyt vinår i Randers Vinlaugh … men indtil da er der da lidt godt at mindes ved en aften i Piemonte med Piemonte Jørgen og smukke Bella.

Som vanligt slutter vi lige med lidt flere fotos:

Cru’erne i det sydlige Rhône – med Hans Peter fra Jysk Vin

Randers Vinlaughs arrangement nr. 3 i efterårssæsonen var Rhône-smagning, som Jysk Vin forestod med Hans Peter Knudsen som foredragsholder i AMKA’s smagelokale. I alt skulle 8 vine med en supplerende madvin præsenteres for de fremmødte 46 medlemmer.

Det blev til en hyggelig aften, hvor Hans Peter var en god fortæller og man kunne høre, at han var stedkendt med flere af de vinhuse, som vi smagte vine fra. Også flere af klubbens medlemmer kunne snakke med om vinene.

Vi startede med en dejlig frisk Côtes du Rhône Blanc 2016 fra Domaine de la Janasse og gik så over til de røde vine med start i Rasteau, Les Touilleres 2014 fra Domaine La Colliere. Den tredje vin Cairanne, Villages La Brunote 2014 fra Domaine Alery, hvilket fik diskussionen i gang om vinen var OK, idet den smagte/duftede forskelligt fra en flaske til en anden.

Aureto Cuvèe Maistrale 2013 fra Domaine Aureto var en vin, der var frugtpræget, med 1/3 fadlagret og 2/3 på ståltank. Beaumes de Venise 2014 fra Domaine la Bouissiere var en dejlig let frokostvin, hvorefter vi gik over til de mere fyldige vine, startende med en Gigondas 2015 fra Domaine la Bouissiere, efterfulgt af to fra Chateneuf-du Pape årgang 2012.

Disse blev smagt op mod hinanden og var henholdsvis Cuvee Papet fra Clos du Mont-Olivet og Vieilles Vignes fra Domaine de la Janasse, begge 2 dejlige vine med stor, fylde og rund smag.

Maden var pølse fra slagter Lind og oste fra Frandsen, som smagte dejligt, ligesom der var rigeligt. Den blev serveret med en dejlig Clos St. Antonin 2015.

Her lidt flere fotos fra aftenen: